lørdag den 20. maj 2017

Gemt i arkiverne....

Der er stof til eftertanke, når man gennemgår sine mapper...

I oprydningen genfandt jeg mine første skattepapirer... fra 1970-71

Fra dengang man skrev alt med hånden!

Jeg var "ung pige i huset" i halvandet år.
Det var en god tid.
Jeg lavede mad, gjorde rent, passede tre børn.

Og hyggede mig også med familien.

Jeg har mange gode minder fra den tid.

Indtægten var ikke høj...
Men sådan var lønniveauet den gang...


I 1975 blev jeg sygehjælper.

Den gang hed fagforeningen DKA; Dansk Kommunal Arbejderforbund.


Vi blev gift i 1975.


Og købte vores første møbler sammen.

Prisen var en god bid af vores løn.

I 1976 flyttede vi i hus og fik det første barn.

I 1978 kom nummer to.

Erik tjente mere end mig, da han fik vagterne udbetalt den gang...

Og i 1980 kom nummer tre...

Det var et smalt budget til to voksne, tre børn + hus, ung pige og børnehave.
Vi havde ung pige, da vores arbejdstider ikke passede til børnehavernes!
De to store kom i børnehave for møde andre børn. Pigen bragte og Erik hentede.

Lønnen steg ret hurtigt i 80erne

Vi havde kobberbryllup og tog med DFDS til London. Det var lige ind under jul. Byen var pyntet op med lys og glimmer.
Bedsteforældrene passede børnene derhjemme.
I begyndelsen af 90erne lå alle konfirmationerne
Og et par runde fødselsdage.
Vi var ved Gardasøen med Tjæreborg, da Erik blev 40 år.
Peter ville ud og rejse efter konfirmationen; turen gik til Costa Del Sol.
Gitte valgte en tur til London.
De måtte vælge større fest eller penge/rejse. Søren havde et stort ønske, som han så sparede op til.

I 2000 holdt vi sølvbryllup og tog på tur.
Vi kørte gennem Norge til Lofoten og retur via Sverige. Overnattede i campinghytter.
Det var en skøn tur.

Økonomien blev mærkbart bedre.
I 2005 var vi i Grønland.
Og siden har der været mange skønne rejser at tænke tilbage på.
Men hvert år sidder vi nok stadig med den samme tanke.....
Visse ting forandrer sig ikke!


Nu skriver vi 2017.
Vi har aldrig haft det bedre.

Vi kan med en enkel hverdag få plads til ture, rejser og gode oplevelser....
Og dem samler jeg på!

10 kommentarer:

  1. Det lyder som om du har og haft et dejligt liv så hvad kan man ønske sig mere. De bedste hilsner og ønsker dig en god sommer fra en flittig læser

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Monikakrista :-)
      Jeg/vi har haft et godt liv og fået mest muligt ud af ressourcerne. Og nyder en større økonomisk frihed i dag.

      Slet
  2. Ja det er sjovt at se tilbage på gamle lønsedler og lign. Og med til det er jo også at huske hvad ting kostede.... da jeg var ung (1977) og vi begyndte at købe øl var prisen den samme som idag... i 1980 købte vi et B &O tv til den svimlende sum af 9.999 kr. ( for ekstra 2.000 kunne man få tekst tv, men der var kun få sider at kigge på) idag kan vi købe et tv for et par dages arbejde.
    Vi lever i den heldige del af verden, vi betaler vores skat og får rigtig meget velfærd for det. Og ferie er næsten en selvfølge for alle. Det er slet ikke så ringe.

    SvarSlet
    Svar

    1. Det er lige det med prisniveauet. Jeg fandt også notaen til vores B&O TX fra 1984: 3395 kr inkl pickup! Vi har den endnu.
      Vi er priviligerede at leve i lille Danmark... pyt med jantelov og generel brok. Vi har det godt. Jeg/vi skønner på det hver dag.
      Desværre er der flere ,der ikke har det lige så godt. Samfundet er mere polariseret.

      Slet
  3. En skøn tur - Jeg var selv i huset, og det var her i Holstebro. Bygvænget. Det var 77/78. Børnene var i Malerhuset, først fra de fyldte 3 år. Jeg husker min løn var kr. 1600,- pr. mdr. Havde så glemt at holde regnskab på mit frikort, så jeg fik en regning, på restskat, kunne udsætte, da jeg efterfølgende kom på SU. Det lærte mig meget, og har derfor husket at lærer mine børn om budget, skat, forskud, restskat, forsikringer etc.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, vores pige fik 2500kr og kortet til bussen. Men det ligger nogle år længere fremme. Vores kunne ikke få plads i Malerhuset. Efter kamp med kommunen fik de halvdagsplads i Frelsens Hærs i Skolegade.
      Uha... det var en lærestreg der satte dybe spor!

      Slet
  4. Det var en hyggelig tur ned ad lønmindernes sti. Vi to er jo meget 'parallelle', hvad alder og lønindtægter angår - mine lønsedler fra Roskilde (1973-1975) og Hvidovre (sidste halvdel af 1976) sygehuse var helt mage til dine.
    Den absurde lønstigningstakt i 80'erne ... tænk, hvis den var fortsat! Det havde på de fleste måder været noget rigtig skidt, men fedt for den enkelte lønmodtager :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er pudsigt såden at kunne sammenligne.
      Danmark var da gået bankerot, hvis den stigning var fortsat. Men vores husholdning var meget glade for den😉 Vi havde vitterligt ikke ret meget at gøre godt med i en årrække. Men det er nok sundt at prøve... så man ikke havner i Gældsfælden🤔

      Slet
  5. Hvor er det bare sjovt at se. Jeg er elendig til at gemme ting i mit liv - men nu ville jeg ønske, jeg var bedre, for det er jo faktisk sjovt at se tilbage (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde gemt alt for meget. Det var nødvendigt at rydde op og rydde ud. Men nu har jeg gemt papirer fra år, med familiebegivenheder. Der giver et indtryk af udviklingen hen over årene.
      Det var altså sjovt at gense de gamle papirer!

      Slet