søndag den 7. maj 2017

På tur. Dag 4. Torsdag. Koldinghus.

Det var turen sidste dag.

Vi pakkede kufferterne og hev betrækket af sengene.

Slæææbte alt vores habengut ned i bilen...

Derfor bruger jeg altid rygsæk!

Nok er alle opladerne i en pose for sig og lagt i kufferten og iPaden ligger på værelset...
Men alle dimserne fylder. Og Bose hørebøfferne fylder meget. Jeg glemte at få dem med på billedet: Illustreret med den grå cirkel.
Dertil kommer almindelige dameting til tasken!

Jeg afleverede nøglekort og vi vandrede om til/op til Koldinghus

Der blæste en strid kold vind på toppen af bakken!

Men indenfor er bygningen jo et spændende sted.

Vi havde fokus på at se udstillingen Himmelsten med jadefigurer fra Kunstsamlingen og Prins Henriks private samling.

På vejen derop kom vi forbi udstillingen #Mineskatte, der rummede sparebøsser, Barbiedukker og Babushkadukker.

Himmelsten.

Jadesten har i Asien fået det poetiske tilnavn Himmelsten.  På grund af sin skønhed blev jade nemlig forbundet med den åndelig verden - som et bindeled mellem himmel og jord.

Der var mange overraskende fakta om jade:
At den er hårdere end stål.
At det tager op til en dag at mejsle en streg i stenen.
At den findes i mange farver.
At prisen er forskellig alt efter farve og renhed.




Ude ved indgangen er Guldfirerens OL medaljerne fra Beijing udstillet.

De har hvid jade indsat på bagsiden.
Det er den fineste og dyreste version.
Jade findes i mange nuancer... ikke kun den grønlige.

Også orange, brun gul, tomatrød, blågrå, violet...


Der var mange genstande! 
Store og små.
Fade, krukker, vaser, fabeldyr, figurer. 

Den lille fugl var så fin.


Udstillingen er sat op i 8 afdelinger/rum.
Det inderste var med Prins Henriks samling.


Det var nærmest et spejlkabinet.

Man kunne derfor se figurerne fra både for og bagside....
men der var ærligt talt forvirrende at være i rummet. Jeg blev helt svimmel af alt det flimmer/genskin.

Vi nåede frem til udgangen.
Det var tid at køre hjem.

Der var ret stille i bilen... 
Så mange indtryk, der skulle fordøjes!



8 kommentarer:

  1. Vidunderlig tur, og dejligt elektronikken har faste pladser, når der nu er så meget.
    Koldinghus står også på min ønskeliste.
    Jeg har gennem mit arbejde stødt på en specialitet fra OL Rio 2016. Ikke en medalje, men alle deltagere fik en Samsung Smartephone. Desværre var en dansk OL deltager uheldig, så den er totalskadet. Kunne udbedres, men mobilen var med en speciel skærm der kun var på OL modellen.
    Ønsker dig en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn tur. Den lever vi højt på længe.
      Det irriterer mig alligevel, at jeg ikke kan nøjes med en mellemstørrelse dametaske, som må medbringes på museerne. Bare hørebøfferne fylder for meget til det.
      Koldinghus har vi besøgt flere gange, det er et spændende sted. Og gode udstillinger gør at man vender tilbage.
      Hvert OL med sine særud-gaver! Hvor ærgerligt for den deltager, der fik sin ødelagt.
      God søndag.

      Slet
  2. Hvor har I nået meget på de dage. Tak for turen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :-) Det var en rigtig god tur.

      Slet
  3. Koldinghus er altid spændende at se - jeg er stadig imponeret over den måde, de valgte at restaurere på.
    Jeg kan godt forstå, at du har brug for en rygsæk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også fascineret af hele konstruktionen. Det er så flot. Og når de så også er gode til at stable spændende udstillinger på benene, så er det bare med at komme af sted.
      Ja, det er ikke nemt at have så mange løsdele for at fungere ;-)

      Slet
  4. Koldinghus er bare så spændende. Var der for nogle år siden. Og det ser ud til at være en spændende særudstilling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Koldinghus rummer så meget. Og udstillingen er stor og spændende.

      Slet