torsdag den 15. juni 2017

Til Ribe og retur ... sammen med min mor

Jeg havde spurgt mor, hvor vores næste tur skulle gå hen og mor havde et ønske om at se Vadehavscentret.

Jeg er priviligeret at have en mor på 93, der gerne tager på tur.
Det er på hendes præmisser, da kræfterne ikke rækker så langt mere.
Men når man sidder behageligt og kan nyde det danske sommerland... så går det jo fint.

Vi gik rundt i vores eget tempo.
Mor syntes også om de sjove fuglekikkasser...

Der var passende med liv og besøgende i centret.
En rundvisning med seniorer er nemmere at klare en en skoleklasse!

De forskellige infostationer blev afprøvet...

Gårdhaven er blev endnu flottere siden sidst...
Blomsterne er sprunget ud og der var livligt med insekter og sommerfugle.

Et sted er en tårnfalkerede.
Der er live camera fra reden..

Det var en god oplevelse at gå rundt i det smukke center.

Vi kørte ind til Ribe.

Parkerede og gik op i gaden ... hen til Weis Stue.

Her var vi heldige at komme ind og sidde i karnappen med udsigt til Domkirken.

Vi fik en snak om alle de gamle ting og kaklerne på bord og væg.

Vi fik begge Weis skud; fiskefilet med rejer og asparges og groft brød, dertil en kande vand.

Godt mætte slentrede vi over i Domkirken.

Men Carl Henning vænner vi os vist aldrig til...Hans kunst siger os simpelthen ikke noget.

Messehaglerne kan vi til gengæld godt lide...
Håndarbejde kan vi forholde os til!

De er i gang med en større renovering, både inde og ude. Så der var håndværkestøj i kirken.

I buskadset ved p-pladsen duftede roserne næsten bedøvende.

Og smukke er de jo...

Turen hjemefter gik ud over Holmsland Klit.
Vi elsker begge klitlandskabet og nyder synet, når vi kører ud fra Nymindegab til Tipperne og esehytterne.

Vi besøgte Abelines gård og sluttede af med en kop kaffe og hjemmebagt bolle.

Abelines Gaard er en gammel strandfogedgård, som er bygget 1854-1871 af Abelines svigerfar. 
I 1890 flytter Abeline ind på gården som nygift svigerdatter. Abeline blev enke i 1904 og stod alene med 4 børn. I over et halvt århundrede , til hun døde i 1957 som 87 årig, drev Abeline gården med sine børns hjælp.

Det er fascinerende at gå rundt i de gamle længer og se livsform/livsvilkår ude på klitten.

Vi nåede også lige at opleve at klappen var oppe i Hvide sande... det har vi ikke prøvet før!

Mætte af indtryk fra en lang og dejlig dag kørte vi hjem.

Det er med at nyde de dage vi kan få sammen...
og det er vi gode til.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er I gode til, men det er også en usædvanlig frisk mor, du har.
    Jeg har været på Abelines gård hele tre gange - jeg elsker det sted :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi samler på gode stunder sammen. Det er en gave at have de muligheder.
      Abelines gård er en tidslomme. Spændende at besøge verden af i går.

      Slet
  2. En vidunderlig sommerudflugt med din mor, masser af indtryk, der er samlet, og der kan sludres om, hen over sommeren når i er sammen.
    Jeg mindes, og må så indrømme, er kørt forbi, og har gået forbi Abelines gård så mange gange, men åbnet en dør og kigget ind er det aldrig blevet til, enten har pungen ikke været med på traveturen, ellers har det været fordi der skulle hentet morgenbrød, eller vi var på vej til eller hjem fra sommerhuset vi lejede, eller på besøg hos dem der ejede sommerhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn dag at se tilbage på😃
      Det er jo typisk at det "man altid kan nå at se" kommet man ikke ind til, mens man suser rundt til de fjerne steder!
      Vi kom først på Tønder museum efter vi flyttede fra byen. Derfor har mor og jeg været på Holstebros museer, dog ikke bomhuset... endnu!

      Slet