onsdag den 26. juli 2017

Kort proces!!!

En formiddag blev brugt på at pille op!

Garn og projekt skal passe sammen.
Derfor kastede jeg mig over den blå Sunshine Coast i CottonWool fra Garnudsalg.

Jeg havde strikket den på p 3,75.
Og det gjorde strukturen løs, sjasket, død....

Jeg har strikket andre trøjer i CottonWool og dem bruger jeg med fornøjelse.

Men til dette projekt fungerede garnet ikke.
Så hellere pille op og bruge garnet til noget bedre!
Jeg fandt haspetræet frem og viklede og viklede og viklede...

En tur over dampen fra en kasserolle gjorde underværker...

Det næste jeg gik i gang med var en bluse i det lækre Alpakka Silke fra Skabagtig.

Trods strikkeprøve så blev den for lille.
Om igen!
Også her kunne jeg lege med krøller og damp...
Det er altså magisk at se garnet rette sig ud!

Det sidste projekt gemt i en pose...
For længe siden startede jeg på en top i det blå Linea Pura jeg købte hos Hønsestrik,
Det er et meget tungt garn og det fungerede heller ikke til projektet...
Jeg tror, det vil egne sig meget bedre til en ZigZag top af Marianne Isager.

Om jeg kan lide blå??????
Ja!

Garnvinde og krydsnøgleapparatet blev fundet frem og skruet fast på bordet.
Og så gik det rundt og rundt ...

Færdigt arbejde...

Klar til nye projekter.....


Mens det kørte rundt for mig, var Erik en tur i skoven...

Der er mange svampe derude...

Her er 1,32kg, plukket på 2 timer!

Mums......

4 kommentarer:

  1. Godt gået - hellere få ryddet op og ro i sjælen end at alt de små dårlige samvittigheder :-) Det der haspetræ - hvad er det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.. og helt enig, Susanne😃
      Haspetræ er det lille træstativ, jeg vikler garnet op på, så det danner et fed. Jeg tror vævere også anvender et.
      Jeg synes, det er nemt og handy at arbejde med.
      Jeg skrev om det, da jeg lige havde fået det;
      https://annesindfald.blogspot.dk/2017/01/genbrugsgarn-og-haspetr.html?m=1

      Slet
  2. Frem og tilbagestrik, og hovsa hvad var det der har holdt pause, var det ikke...... Godt du har haspetræ og garnvinde. Haspetræ har jeg brugt stolrygge, eller en persons arme, men må indrømme et haspetræ er uundværlig.
    Godt Erik kan proviantere, når du nu er så optaget ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare ikke alt, der lykkes, Karin🙄 men heldigvis kan det meste garn genbruges... Jeg har tidligere viklet om min underarm; haspetræet er bare meget nemmere. Og garnvinden er hurtigere end stoleryg eller Eriks arme... heldigvis hjælper han ,når et fed er totalt kludret.
      Erik hilder meget af at hente naturens gaver... og familien holder af at spise dem😉

      Slet