lørdag den 16. september 2017

London Lørdag d.9.9.2017. The Royal Mews og shoppetur

Vi startede dagen med at besøge The Royal Mews. 
Der har vi ikke været før.
Vi kørte til St. James' Park og gik om forbi Buckingham Palace.
Der er altid mange mennesker..  


Royal Mews var en god oplevelse. 
De gamle stalde, fortællingen om stedet, historiske kareter... jo, der var meget at se på...

Den fine kareter stod i "garager"  på den ene langside.
Dronningens Julilæumskaret.
Der er mange fine detaljer...

Og så den tonstunge guldkaret, der kun kan køre i skridthastighed; kræver 2x 4 heste foran... og den bruger 30m til at stoppe!
Bruges i forbindelse med kroningsfestligheder...

Den er pompøs, monstrøs, overlæsset...
Fra en helt anden tid...

I den lange staldbygning var der infotavler om de mange ansatte og de forskellige funktioner...

Det kræver en stor husholdning at holde sådan et sted vedlige og køreklar!


Madpakke og derefter gåtur gennem St. James Park, hvor egern gav morskab. 
De er frække og kommer helt hen til folk..

Bygningerne bag springvandet ligner næsten et Disneypalads...

Det er der The Horse Guards holder til

På Trafalgar kom den store anti Brexit demonstration gående og stoppede al trafik!
De slangede sig rundt under Nelson og ned mod Parlamentet....

Vi gik ned langs Themsen og hen til Parlamentet... og da var de nået hen på pladsen foran. 

Over et længere stykke var udsigten spærret pga. "undergravende virksomhed"!

Pudsigt syn af turister, der med ryggen til demonstanterne og deres råben, tog billeder af Big Ben!

Big Ben er det man kalder for den største klokke i Westminster Palace i London. Navnet benyttes ofte fejlagtigt om hele klokketårnet, der ligger i den nordøstlige ende af bygningen og hed St. Stephen's Tower, før det blev omdøbt til Elizabeth Tower i 2012. Klokketårnet er mere end 96 meter højt, med 334 trin op til uret og 399 trin, hvis man vil helt til tops.



Det store tårn skal restaureres og Big Ben er tavs i flere år...

Fra Westminster station kørte vi hjem. 
Indkøb af mad og så hjem til kaffe. 
Fødderne var ømme! 
Og hovederne fyldte!

"Mind the Gap" ses og høres overalt!

2 kommentarer:

  1. Du får da godt bog gennemtravet London, og finder mange spændende attraktioner. Det er den hårde ferieform. Godt I slap hjem før uroligheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi får set en masse, Hanne. Ja, vi bliver trætte i benene... men mon ikke de der bruger flere dage til at shoppe også gør det... og får ondt i kontokortet oveni?
      Vi bruger penge til entreer og transport... og spiser hjemme/har madpakker med.
      Ja.. vi var heldige.. Havde kun gode oplevelser med hjem.

      Slet