torsdag den 21. september 2017

London. Torsdag d.14.9.2017. Myldretid, kuffertslæb og hjemme igen!

Vi afleverede nøglen til So Sienna og sagde farvel...vi kommer ikke igen!

Som ventet, var det en travl station, vi kom ned til..
Og efter nogen tid og "forkerte tog" blev det meddelt, at vores linje var forsinket... tag alternativ linjer...
Det gjorde vi så og skulle skifte undervejs... 
Slæbe kufferterne et par etager op og ned...
Og kufferter vejer altid et ton, når man skal hjem!

Men vi nåede det hele...
Nåede Gatwick i god tid.
Fik pengene tilbage på vores 7-dages Oyster Card. De 5 pund i depositum og det ene pund der ikke var brugt: Vi havde fyldt penge på vores eget Oyster Card for en sikkerheds skyld... 
Og det brugte vi til turen ud til Gatwick.

Vi afleverede kufferterne... 
Og der var ikke overvægt!

Madpakkerne blev spist og så gik vi gennem security..
En kop kaffe og en sidste Starbucks Lemon loaf Cake i ventetiden...

Så var det bare at vente... Og gå ombord... 

Vi sad længe i kø i flyet... 
Det er ikke kun i undergrunden, der er trængsel... det er der også i luften over London.

Det ses også, når man går rundt i London... der er konstant fly på vej hen over byen...

Til sidst var det vores tur til at rulle ud på startbanen...

Up. Up and away...

Det engelske landskab med kludetæppet af marker i sjove former lå udbredt under os..

Jeg havde vinduespladsen denne gang... og midtersædet var tomt; ham, der skulle have siddet der, fik lov at få en plads ved nødudgangen.
Et held for alle parter... han var meget høj og så er det ikke rart at sidde på de almindelige pladser.

Så jeg kunne nyde synet af skyformationerne..

Altid fascinerende...

På et tidspunkt finder jeg nok også ud af at bruge Norwegians info system på mobilen!

Jeg nåede at læse de tre sider og så blev det væk for mig...
Hrmmmpppfff!

Pludselig var der landkending...
Det må være Agger Tange... 
Landskabet kom nærmere...
Store firkantede danske marker...

Og så var vi i Aalborg Lufthavn.

Der var lang kø til paskontrollen... så kufferterne var klar da vi nåede derind.

Erik hold klar ved Kys og Kør.
Tak for kørsel.

Tak for endnu en skøn tur til London.
Jeg glæder mig til næste gang....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar