mandag den 2. oktober 2017

Efterår... skønhed og melankoli.

Der har været stille her ...

Når livets skrøbelighed trænger sig på, er det svært at finde ord.
Det er svært at finde fodfæste...
Der går mange tanker gennem hovedet.

Storådalen er et godt sted at sidde og filosofere.

Og på gåturen kan jeg nyde naturens skønhed .

Det går fremad med mor.
Hun klarer igen sig selv med vask og påklædning.
Klarer madlavning; får "madpakker" til at varme fra os...
Vi kører over til købmanden og så kan hun selv tage de varer hun har på huskesedlen.

Storvasken klarer jeg, klatvasken klarer mor.

Viljen til "kan selv" vokser i takt med at mobiliteten bliver bedre.
Det er dejligt at se.


Det svære er, at jeg jo indser, at vi ikke lever evigt.
Det ved vi... men jeg tror, at der indeni os er et lille barn, der ikke vil se det...

Man bliver ældre... voksen... og måske så heldig at blive ældre, før man skal acceptere at ens forældre ikke altid er her.

Jeg har været priviligeret at have mine forældre, til jeg blev voksen...
Far sov ind i 1999, pludselig, uden forvarsel eller sygdom.

Jeg måtte fortælle mor, at jeg skulle til bisættelse...
"Ja, den vej skal vi jo alle.." sagde hun."
Ja... det er mere måden, vi grubler over...
"Ja, jeg håber, det sker lige som med far (min far)... Jeg vil så nødig ende som bedstemor (hendes mor). Det var så trist at se hende så dement."

Vi tager en lille alvorlig snak, når det falder for.
Hun har også fortalt om sine yndlingssalmer.

Og hver gang går der en splint af mit hjerte.

En trist og våd September er slut.
Det har rusket og regnet....

Vi har taget hul på oktober og efteråret..

Vi kryber i ly og venter på bedre tider...

10 kommentarer:

  1. Tanker til dig ❤️❤️❤️❤️

    SvarSlet
  2. Det må også være ekstra svært, når man har et så godt forhold til sin mor, som du har. Vi kan alle kun håbe på, at vi kommer herfra forholdsvis hurtigt, gnidningsløst og uden smerter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er svært, men det er vel også almen menneskelige overvejelser.
      Vi har før snakket om, at vi gerne ville herfra lige som far... bare glemme at vågne. Det var et chok og hårdt bagefter for de efterladte. Men godt for ham.
      Vi kan kun håbe på en god og værdig afsked med livet...

      Slet
  3. Jeg man kan godt synke lidt hen og blive trist... men det bliver man jo fordi man har nogen at elske. Husk at nyde alle de gode ting og oplevelser i har sammen. Og heldigvis ved ingen hvornår tæppet trækkes, dagen imorgen er ingen selvfølge. Så vi må se at putte noget dejligt i de dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en undertone af tristesse i efteråret som skubber til de triste tanker.
      Det kræver en bevidsthed at være i nuet og de smukke øjeblikke i naturen og hverdagen.
      Jeg har længe samlet på øjeblikke. Få det bedste ud af livet. At nyde samværet. Komme på ture med hende. Opleve sammen.
      Vi har også planer.. vi vil til Blicheregnens museum og se Håndarbejdets Fremme jubilæumsudstilling.
      Carpe diem.

      Slet
  4. Det er ikke nemt, min mor døde i sommer næsten 91 år gammel, hun havde leverkræft og vidste at der ikke kunne gøres mere. Vi snakkede meget sammen, både alvor og sjov. Hun ville gerne dø hjemme, men frygtede at hun skulle ligge længe. Hun døde hjemme, den sidste uge passede min søster og jeg hende. Her bagefter er det rart ar vide, at hun fik det som hun gerne ville, og at vi fik talt tingene igennem. En sygeplejerske sagde til mig, at jeg skulle huske alle de gode ting, vi havde gjort sammen, og dem har du og din mor jo rigtig mange af. Selv om det kun var en lille tur til byen efter nyt garn, så var det også hyggetid. Pas godt på dig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er paradoks.. vi har et menneskeligt ønske om at få sagt farvel og et personligt ønske om bare at sove ind.
      Du fik det bedste ud af tiden med din mor. Det betyder så meget, når sorgen indfinder sig.
      Netop det med at huske alt det gode, var i præstens tale, da jeg var til bisættelse. Huske alle de dejlige stunder I fik sammen...
      Turen over til årlig influenza vaccination bliver også til en lille udflugt. Og snak om hverdagens små begivenheder.
      Vi samler på gyldne stunder...
      Tak❤️

      Slet
  5. Pyh Anne - der sætter du ord på, hvad mange af os går og tænker på. Det er ikke altid lige nemt og hvor skal vi bare huske ind i mellem at stoppe op og nyde nuet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skrev bare mine tanker ned, men emnet berører jo alle mennesker.. og vi kan relatere til det, alt efter hvor vi er i livet.
      Vi ved, vi står i situationen på et eller andet tidspunkt... og det bliver svært, uanset hvor mange tanker man har gjort sig...
      At samle gyldne stunder er nok det bedste, vi kan gøre... Netop at stoppe op og være i nuet. Sætte pris på det vi har og har sammen.

      Slet