mandag den 27. november 2017

Tiden bruges til andet end strik...

I denne tid er der mange gøremål...

Et hyggeligt gøremål er at lave kalenderpakker til mor og Gitte.
Nu er de pakket og afleveret.

Julemanden køber træsko i Holland!

Vi har også været på udflugt sammen og på vejen hjem, så vi denne flotte aftenhimmel med næsten lysende skyer mod en ellers mørk baggrund.

Lige en opdatering om den blå Alpaka Silke trøje.. den måtte jeg pille op igen-igen og gå to størrelser ned...

Jeg begriber ikke, hvordan jeg bærer mig ad med at strikke så anderledes... for strukturen er ikke åben og løs i mit strik!

En fordel er så, at nu er der væsentligt færre masker på omgangen ;-)

torsdag den 23. november 2017

Blomstersjalet..

Det er altså skønt at se, hvordan farvespillet udvikler sig...

Jeg vikler magiske nøgler, så det er helt tilfældigt, hvordan blomsterne kommer til at se ud.
For selv om jeg vælger farverne, sker forskydningerne ved at omgangene bliver længere og farveforløbene derfor forskellige.

Her har jeg lagt sjalet oven på mit, for at få et indtryk af virkningen med kant på...

Kanten bliver dog lidt anderledes.

Dels er der andre nuancer i sjalet....
Dels bliver det med koksgrå/grafit i stedet for sort.

Sjalet skifter udtryk alt efter belysning...
Her i koldt gråt morgenlys!

Jeg skal strikke 15 rækker blomster...
Altså to rækker mere...

To be continued....

tirsdag den 21. november 2017

Kun en tåbe frygter ikke haven....

Det er Erik, der har taget den hårde tørn her..
Han har slæbt og flyttet og løftet og stablet alt det buskads der blev lagt ned i sidste uge...

Set fra cykelstien der løber mellem volden og vores have...

Der er næsten ryddet nu.
Vi skal rive grene mm. væk, så kommer havemanden og planter hæk.

Det var en hvid og kold morgen, da de gik i gang i haven...

Det sidste kvas blev kørt væk og nu er der fræset og klar til noget haveplan til foråret!

Konturerne af en have dukker frem...

Aroniabuske mm. ned mod stien..
Bærbuske ind mod naboen...

Masser af hosta i kanterne. Blandet med løgvækster, høstanemoner.... Forskelligt bunddække...

For en gang skyld ser jeg frem til at få jord under neglene!

søndag den 19. november 2017

Blomstersjalet vokser...

Jeg strikkede nu bare på en karklud... på Københavner turen.

Men Blomstersjalet vokser stille og roligt.

Det er så spændende at se et sjal vokse frem...

selvom om der er langt igen...

Jeg er nu på 10 blomster...

Farvespillet er fint..
Det er fascinerende at se, hvor forskelligt det ser ud alt efter belysningen..
Her er det dagslys..

Jeg savnede dog et snakkestrikketøj...
Så jeg fandt det Alpaka/Silke frem, som jeg købte i juni hos Skabagtig.
Jeg har før startet på en bluse,; den blev for lille...
Nu prøver jeg igen...

Det er rart med lidt afveksling!

fredag den 17. november 2017

At have have... er hårdt arbejde...

Jeg har før skrevet om vores vilde have...
Ja, en frostklar morgen ser alt jo smukt ud.
Billeder kan tages fra den pæneste vinkel!

Nu har vi fået hjælp af en prof. med motorsav...

Lige nu ser det ud som om en tornado er kommet forbi.
Nogle timers arbejde med saven og der er mange timers slæbearbejde med grene ud til containeren...

Erik nåede langt igår...
Og fortsatte til morgen med at fjerne alt det, der faldt ud mod cykelstien bagved...

Anhængeren blev rullet derom og så blev der læsset... og læsset...

Det kommer til at give lys og luft... når vi er færdige med projekt rydopidetgamle!

Der skal sættes buske med blomster, siden bær og smukt løv til efteråret.
Sættes løg, så der er noget at glædes over i foråret...
Og masser af bunddække til at holde ukrudtet nede!

torsdag den 16. november 2017

Hjem fra København. 10.11. med garn og gaver!

Fredag stod vi tidligt op!
Vi skulle med toget 8.57.
Pga. erfaringerne omkring myldretidstrafik tog vi med bussen kl 8.05... og var på hovedbanen kl 8.40!

Placeret på vores pladser kunne vi så slappe af og se landskaberne passere forbi.

Når man er nået til Tvis vil man gerne videre... men der holdt vi altså i 5 minutter og ventede på at for lov til at køre hjem.

Så interessant var udsigten nu ikke...

Det var dejligt at blive afhentet af Erik og køre hjem.

Der blev pakket ud.
Sat på plads
Sat vasketøj over.

Jeg nød mine indkøb...

Mit smukke tørklæde med solvognen fra Nationalmuseet.
En bog fra Greve museum om Hedebosyning.
Garn....

Og jeg glæder mig til at strikke med mit nye garn!

Posen er en tvilling til den Helle fik;
så kan vi to strikkehøns sidde og kagle sammen næste gang vi mødes!

Jeg fik de flotte broderede viskestykker af Helle.

De kommer til at pynte på knagen.

Den lille pakke er en .. øh.. æggeklonker..
eller hvad man nu vil kalde en dims til at dele toppen på æggen, så det er klar til at spise...

Den virker!


Ih, hvor har vi oplevet meget på de 6 dage.
Og det endda uden at skynde os...
Vi enedes om hvad vi havde lyst til... de eneste fastlagte aftaler var allehelgenskoncerten, Le Basilic og Annie.
Resten var i eget tempo....

onsdag den 15. november 2017

På tur til København 9.11. Nationalmuseet og Glyptoteket.

Torsdagen skulle give gråvejr og muligvis regn...

Vi ville blive i temaet med kolonitiden og nationalmuseet har en udstilling om Stemmer fra kolonierne.

Jeg havde mine Bose QC35 med, for jeg ved, at akustikken i museet er rædsom for mine ører.

Vi startede inde ved Danefæ fundene fra 2017. Fantastisk, hvad der graves frem af folk med metaldetektorer.

Derefter så vi udstillingen om kolonierne.

Engang var Danmark en kolonimagt. Verdens 7. største slavehandlende nation!!!
Kolonier i Indien/Tranquebar, De vestindiske øer, Afrika/på Guldkysten og så Grønland.

Det er tankevækkende at se vilkår og livsformer/vilkår rundt i verden.

Der var herskaberne...

og tjenerne/slaverne.

Helt nye varer kom i handlen herhjemme.

Fra kolonien på Grønland...

Jeg blev dybt optaget af det smukke skindhåndværk der ligger i denne kvindedragt.


Turen gik forbi Solvognen, som var meget mindre end jeg huskede... men fascinerende ofg smuk alligevel.

Jeg nåede også forbi Egtvedpigen... som jo ikke er fra egnen!

Og Dagmarkorset...
Og smukke filigransmykker...

Efter en runde i shoppen gik vi ud og hen til Glyptoteket.

Det var frokosttid, så vi startede besøget med at gå til Caféen.
Vi fik en forårsrulle med esdragoncreme og derefter gravet laks med blomkål og valnøddedrys. Jeg fik en 1883 øl og de andre holdt sig til hvidvin.
Et spændende måltid, anderledes end det man selv lige klapper sammen!

Igen havde jeg problemer med akustikken. Det smukke rum giver totalt lydkaos.
Jeg sad og spiste med ørebøfferne på!
Jeg kunne bedre høre, hvad de andre sagde på den måde...

Sidste udstilling på turen...

Farao, Magtens ansigt.

En overskuelig udstilling

med mange smukke genstande.
Alle med særlig betydning for troen og livet...

Mennesker fra så længe siden... og alligevel så nærværende og nutidige at se på...

Til sidst kunne jeg ikke rumme mere... ja, vi var alle trætte og fyldt af indtryk.

Vi fandt vores tasker og tøj og kørte hjem.

Pitstop hos en bager...
Nu ville vi have kage til kaffen!

tirsdag den 14. november 2017

På tur til København... 8.11. Broderier og strik... Og Annie get your gun!

Onsdag have jeg en aftale med strikkeveninde Helle.

De andre ville se Christiania og Vor frelser kirke... og gå tur i byen.

Jeg tog bus og tog og mødtes med Helle. Det er så dejligt at mødes, når vi har chancen... ellers er der jo langt fra Holstebro til København for en kop kaffe!

Vi kørte til Greve museum for at se udstillingen Hvem sagde broderi?

Spændende dogmebroderi med mange teknikker.

Fascinerende at se virkning af farver, former, teknik og materialer.

Ved siden af er en udstilling med hedebosyning... åh, det var også fantastisk.

Her fire pyntehåndklæder.
De blev hængt op på alkoveforhæng til fest og genskinnet i det fine hvide lærred fra de levende lys gjorde rummet lysere.

Så stort et arbejde fra hørplante til lærred og tråd!
Så fin syning og så mange teknikker der ligger i det.

Der var kunst i gården...
En frokost og mere snak over fisk og perlebyg.


Nu var det tid at køre retur til Amager. Vi ville nemlig også besøge Rasmilla. Det viste sig, at hun havde fødselsdag... STORT TILLYKKE!
Jeg havde taget billeder af ideer til projekter...
Og købte garn til Mosaikker og Fez fra Masker fra Marrakech.
Der var rabat på Highland/Isager. Men desværre ikke nok af en alpaca... den må jeg se om den hjemlige garnpusher kan levere. Men jeg fik en skøn pose med garnguf med...

Vi sluttede på kaffebar.
Kaffe og en halv cookie til hver... og mere snak.

Til sidst måtte vi sige farvel, for jeg havde en aftale med Annie!

Vi skulle spise ude...
På Le Basilic; fransk restaurant, hvor tjenerne ikke talte dansk....  dog engelsk!

Jeg plejer godt nok ikke at skrive om måltiderne, men de har været en del af oplevelsen på denne tur...

Traditionel provencalsk suppe, laks med en havesyre sovs, kaffe créme med hjemmelavet is og drys af sprøde hasselnøddekiks, caramel og armagnac.

Det smagte godt!

Veltilpasse gik vi over gaden til Det ny teater og kom op på pladserne på scenen.
Man må jo ikke fotografere under forestillingen...
Så det er pausebilleder!

Det var en stor oplevelse at sidde så tæt på skuespillerne. Kunne se mimik, kropssprog og jeg kunne mundaflæse talen det meste af tiden.

Det er jo en skøn musical med masser af god musik, festlig optræden og muntre indslag.

Maria Lucia er skøn som Annie og Carsten Svendsen, som Frank Butler, spiller godt op til hende.
Asger Rehers lakoniske Sitting Bull bringer smilet frem...

Med hovedet summende af gode musik kunne vi gå om til busssen og tage hjem...

Endnu en dejlig dag....