fredag den 1. december 2017

Hjemme igen... (London, dag 1)

Der har vi også været!!!

Pudsigt at vende hjem efter 5 dage i London og så finde en artikel i MOTOR om jul i London.
Jeg har nydt dagene sammen med vores datter.
Vi fløj fra med British Airways denne gang... og fra Billund til Heathrow.

Det har vi ikke prøvet før.
Det fungerede fint.
Selvom der er en enorm lufthavn med 5 terminaler... gik vi glat igennem og lige ud til Undergrundstoget og kunne, med et skift, køre ind til vores hotel.
Vi kom allerede 13.45.. men en velvillig reception gav os et værelse alligevel.
Vi var nemlig godt sultne og nød at kunne sætte os og spise en lidt sen frokost.
Vi så vores bolig an. Lille men funktionel. Og alt virker.
I modsætning til septemberturen.
Her skal lige falde ros af til FDM Travel. Vi skrev og fortalte om vores oplevelse af hotellet, vedlagde fotos, for at andre ikke skulle få en dårlig oplevelse. Vi havde læst om klagemuligheder og vilkår. Og forventede ikke andet end et brev modtaget.
Men der kom en venlig skrivelse der beklagede vores oplevelse og de gav os 20% i kompensation!
Det er da god service.

Med en fyldt mave var vi klar til at drage ud i byen.

Søndag eftermiddag i en Black friday/weekend betyder MANGE mennesker alle steder.
Men vi gik ad Oxford Street og Regent Street til Picadilly Circus.
Vi var i John Lewis og shoppe.
Kiggede forbi Liberty.

Vi lige inden for døren og gik ud igen; det var helt kaotisk menneskemylderproppet derinde!
Tog toget til Embankment og gik over Golden Jubilee broen; den er fascinerende i konstruktionen.

Og udsigten til London Eye fik alle turisterne til at stoppe og tage billeder!!!

For en gangs skyld er der også et billede af mig!

Med Bose QC35 ørebøffer på; for at skærme mine lydfølsomme ører... og så varmer de samtidig!

Gik langs Themsen ved London Eye, mens lysene fik genskin i floden og himlen blev mørkere i baggrunden.

Det er et meget spændende og fotogent område!

Der var et lille julemarked ved Jubilee broen.

En af boderne fik vi os et godt grin over...

Jeg ved ikke, hvordan man kan skrive så forkert i forhold til de varer, de stod med....

Vi gik tilbage over Westminster Bridge til undergrundsstationen og kørte så hjem.

Betragtede lysene på det gamle rådhus og London Eye...

Hjemme hyggede vi med TV og grønsagssnacks.

Og lagde planer...

4 kommentarer:

  1. London igen, du må føle dig rigtig godt hjemme derovre :-) jeg kan forestille mig det er en oplevelse at være der i juletiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg/vi føler os godt tilpas i London... bedre end i Kbh!
      De går virkelig all in med pynt i juletiden. Om man så er til alt det glimmer og lys... men en oplevelse er det!

      Slet
  2. Igen London, det er da jeres andet hjem. I kender vel snart alle smutvejene nu, og hvordan i undgår mylderet i Undergrundsbanen etc.
    Aie - mon alle julegaverne er blevet købt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vores foretrukne feriebopæl! Vi kan finde rundt uden de store problemer... selvom der er smuttere imellem! Gitte er god til at snakke, mens jeg står for at finde veje på kortene... Teamwork ;-)
      Næh... julegaverne købes i Danmark! Indkøbene var til eget forbrug og tagermedfor denne og hin...

      Slet