onsdag den 31. januar 2018

Favoritfarven... og et godt tilbud..

Jeg strikker ... speedstrikker... på Brunch.
For der står så meget i kø.
Og jeg vil ikke have alt for mange projekter på pindene på en gang.

Jeg har fået samlet delene på Brunch og er godt af sted på raglanen.

Faktisk er jeg nået til skulle at tage ind på både krop og ærmer på hver anden omgang 8 gang... og så er det vendestrik..

Et nyt projekt ligger og venter ved siden af Ingen dikkedarer.

En mail fra Hobbii med tilbud om at prøve deres garn var jo spændende.
Der fulgte lidt korrespondance omkring valg af mønster, garn, farve og størrelse...

Denne trøje i Mayflower Easy Care tiltalte mig og farven...
ja... gæt selv!

En sød mail meddelte, at nu lå pakken og ventede på postbudet
og så var Post Nord kvikke...!

I dag kom en dejlig pakke med 10 nøgler Easy Care
i mørk petrol😉 sponsoreret af Hobbii

Så jeg har travlt med at blive færdig med Brunch!

Igår var jeg ude og trave.. idag er det kun blevet til en tur i gågaden. Jeg skulle snakke med hørepædagogen og kunne lige ordne t par ærinder samtidig.
Vejret har bare været vådt og gråt.

Så lyser glade, gule, regnvåde erantis gevaldigt op mellem de brune blade ved foderpladsen.

Og inde i udestuen har min fredslilje beriget mig med en ene blomst efter den anden siden jul..
4 store blomster, hvoraf den ene er tilbage.
Nu er der 5 mindre oppe eller på vej.

Det er skønt.
Især fordi jeg ikke har grønne fingre, men denne Fredslilje har bare blomstret...
Den stammer fra svigermors stue og jeg har haft den siden 2007. Den er pottet om og delt, mor har fået aflægger..

Den står i en IKEA selvvander potte. Der bliver fyldt godt med vand på, når bladene hænger og eller passer den sig selv.

Det er da imponerende!

4 kommentarer:

  1. Brunch ser ud til at blive rigtig fin. Selv om jeg har set bogen, havde jeg egentlig ikke hæftet mig ved den model. Og nyt spændende projekt venter allerede, dejligt med et sponsorat:-)
    Det er en flot fredslilje, jeg har også en i stuen. Den er tydeligvis glad for der bliver lidt mere dagslys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er flere gode modeller i Gæstebud.
      Men jeg faldt for Brunch.
      Jeg skynder mig at blive færdig, så jeg kan kaste mig over det skønne garn, der venter😀
      Jeg nyder min Fredslilje😍

      Slet
  2. Din favoritfarve er super lækker.
    Det er skønt med lyset, og al det der kommer op af jorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin. Jeg har svært ved at komme hjem med andre nuancer🤔
      Det lyse stunder nydes ekstra meget på denne årtstid.

      Slet