lørdag den 3. marts 2018

Tur til Rødekro... og ingen sne!

Næsten ingen sne. Vejene var rene og fine at køre på. Nu er der jo næsten motorvej fra dør til dør. Det er dejligt, når man skal langt!

Jeg havde nogle dejlige timer på AOH messen i Compass Center.
Fik hilst på adskille læsere af bloggen; det var så hyggeligt.

Et foredrag om Farver og Stil nåede jeg også.
Det er tankevækkende, hvor lidt der skal til, for at "firkantet" bliver til "former".

Jeg fik hilst på hos Tille's. Købte ikke noget denne gang, selvom jeg har kig på viskestykket stemplet; autoriseret opvasker!

Hos Geilsk fandt jeg flere dimser...
Jeg blev nysgerrig da jeg så videoen med Bente og  Gleeneren på Facebook (å synnejysk!)
Der ligger også mere info på Geilsk.

Ærmetube og maskemaskører stod også på ønskesedlen.

Gleeneren blev testet på den trøje jeg havde på.
Dimsen ligger godt i hånden (i modsætning til den lille flade dims jeg har).
Der er tre løse fnullefjernerstykker i forskellige karat.

Førstehåndsindtrykket er, at det er et effektivt værktøj mod ulderfnuller.


Hos Hedens Hørgarn købte jeg knipletråd til mor. Nu er der til mange hyggelige timer ved kniplebrættet.

Sidste stop var hos Garn Garagen, hvor jeg faldt for Carla Ponchoen.

Jeg kunne ikke fatte, hvordan den var "skruet sammen", så gine og poncho blev hevet ned og der blev forklaret og grinet.
Herligt med den slags strikkesnak!

Jeg tror, jeg vælger andre farver i kanten... Det kan jeg lige overveje.

Nu var det tid at vende hjemad. Der var snefog uden for. Ikke noget der lagde sig.. endnu.. men jeg stolede ikke på udsigten.

Det gik helt uden problemer og jeg nåede ud til Kølkær stoffer og supplerede forskelligt.. og lidt stof.

En rigtig god tur.

Efterårets udflugter skal også planlægges i god tid.
Kreative Dage har 10 års jubilæum og lægger op til et større event.

Bl.a sælges billetterne online og med antalsbegrænsning på besøgende pr. dag!!!

Det er vist med at være klar ved tasterne.....

6 kommentarer:

  1. Det var da en spændende dims, den til ullerfnuller. Carla ponchoen er rigtig flot

    SvarSlet
    Svar
    1. Den fnullerfjerner er faktisk god! Har testet den..
      Carla ponchoen har jeg kigget efter i lang tid. Synes det er en elegant version, man kan anvende ved flere anledninger.

      Slet
  2. Øv, jeg er da helt misundelig over den AOH-messe :-)
    Jeg håber håndarbejdsmessen i Middelfart kommer til næste år.
    Jeg tror det er en rigtig god ide at begrænse besøgsantallet - der er sikkert mange, der som os får fnidder, når der er for mange. Men det kan være det bliver svært at få billetter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, der var da en endnu større messe i Rødovre. 🙂
      Enig om at begrænsning er en god ide. Der plejer at være totalt propper om fredagen. Søndag er vist bedre.
      Jeg er spændt på, hvor meget run der bliver på billetsalget... Vi vil helst derned om fredagen.

      Slet
  3. Dejligt du kom afsted. Havde jo set det på IG.
    Så skønne ting du har fået med dig, både indtryk og med hjem i kurven. Den der virkelig fanger mit blik er Carla Ponchoen, den er lige mig, og ja, jeg er så til den farve på ginen, selvfølgelig skal der noget blåligt i til dig ;-)
    God søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var godt at komme på tur. Trængte til lidt nytænkning!
      Carla Ponchoen har tiltalt mig rigtigt længe og et kit til 225kr kunne jeg da betale mig fra. De gyldne farver på originalen er så smukke... og jeg burde måske have valgt dem... Men nu bliver kanterne i blå nuancer. Det passer til min garderobe... og min mavefornemmelse!
      God søndag derude.

      Slet