tirsdag den 17. april 2018

Hmmm... sker der ikke noget...

Jo, men ikke alt er værd at skrive om!
(fx bivirkningerne ved antibiotika, som fik mig til at blive hjemme i mange dage!)

Hjemmetiden blev brugt på strik og læse div blogs og Instagram/Facebook.
Her opdagede jeg en side med Syning... Maria Denmark Sewing
Jeg har længe arbejdet på at få mod til at sy i strækstoffer.
Og denne side har en masse inspiration, vejledning og mønstre man kan købe.
Jeg startede med at koble mig på nyhedsbrev og fik dermed et gratis mønster og der skulle komme et gratis magasin... Der var rabat, så jeg købte mønstret med lange ærmer.
Jeg har købt stoffer og så var det jeg blev grounded pga medicinen.

Nu er det en kamp mellem havearbejde og hobby.. Men det bliver vel regnvejr igen.

Jeg er kørt sur i Silver Forest.. Er midt på ærme to... og trængte til noget småstrik!
Jeg har jo masser af restegarn og det passer fint til at strikke pulsvarmere.
Jeg startede med Asta fra Filcolana.

Strikket i rødt Madelinetosh Light, str. L for at den passer.

Og i Madelinetaosh Prairie, farven Celadon
I det tynde garn har jeg slået 64 maske op for at få den til at passe.

Den fine linje af (falske) snoninger op på tommelkilen giver lige en stjerne ekstra i karakter!
Søgning på Ravelry gav inspiration til mange andre modeller.
Her er det Pioneer Glove
i Madelinetosh Prairie, farven kan jeg ikke huske navnet på!

Jeg er vild med den fine detalje ved tommel-udtagningerne.
Den ses først, når man tager pulsvarmeren på; som den ligger i nederste billede, ser den absolut uinteressant ud!

Denne model er vel Unisex!
Jeg havde dem med til Pralerunden ved mødet i Seriøst Strik i Holstebrogruppen.
Jeg skulle også undervise i Klip i Strik.

Der er jo flere muligheder; sy på maskine, hækle steeks, lade maskerne løbe, lave en knudekant...

Vi brugte tiden på steeking: Fortæl og vis hvordan...
Flere fik også prøvet det... og fandt ud af at det slet ikke er så svært!



6 kommentarer:

  1. Øv du lige måtte ned med sygdom. En ringe trøst er, det er vi alt for mange der har været.
    Lækre pulsvarmere du der har fået af pindende. Så du har fundet tips på Raverly, jeg glemmer det sted så mange gange, og når jeg så finder et eller andet på google, kan jeg ikke huske mit login.
    Nu lover de kommende dage tid til udeliv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Det er træls at være på piller! Men bare det hjælper...
      Det er hyggeligt strik. Jeg har efterhånden et fyldigt bibliotek i Ravelry. Der er meget fint at hente.
      Og småstrik er godt i pauserne i havearbejdet 😉

      Slet
  2. Og Anne laver selvfølgelig ikke ét par pulsvarmere, men tre - typisk dig :-)
    Jeg har aldrig set lyset i de fingerløse vanter, for jeg bilder mig ind, at jeg vil komme til at fryse om fingrene, men jeg kunne selvfølgelig lade det komme an på en prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kommer nok flere, Ellen... Der er jo garn nok! Og det ene par er allerede flyttet hjemmefra 😀
      Pulsvarmere er gode, når man har ømme knoer og tommelfinger led. Sådan noget gigtagtig.. på en vandkold dag. Jeg har ikke brugt dem udendørs; der vil jeg også have fingre på handskerne.

      Slet
  3. Håber du frisk igen, så du kan komme ud og nyde det fine vejr. Sikken nogle fine pulsvarmere, de er fine hver for sig. Jeg har hidtil kun strikket hvor man bare laver en revne til tommeltotten, det må være meget skønnere med den model du laver. Håber der er lang tid til de skal i brug :-)
    Spændende med nyt syprojekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nydt det gode vejr. Solskin gør godt.
      Det er nogle dejligt nemme pulsvarmere. Jeg savner varmen ud på tommel"knoen", hvis det bare er med en revne i siden af pulsvarmeren. Jeg synes også de sidder bedre, når der er en tommelkile.
      Nu strikker jeg bare af resterne, de kommer i gavekassen.
      Ja, håber også det varer længe før de skal i brug..

      Slet