lørdag den 28. april 2018

Store Bededagsaktiviteter...

Gitte og jeg havde en aftale om at arbejde med vores julepatchworktæpper i forskellige størrelser.
Vi lagde filt ud og placerede tæpperne. De to mindste tæpper er faktisk samme størrelse, men jeg var nødt til at holde kameraet skævt for at få det hele med!

Gitte lagde dej til boller, mens jeg klippede ud i det grønne filt...med rigeligt sømrum.

Tæppe og grønt filt blev lagt oven på de hvide mellemlag.
Og det blev klippet til.

Somme tider går det lidt for hurtigt med at tage snapshots!

Lagene blev skilt ad og lagt sammen i den rigtige rækkefølge..
Så blev der sat sikkerhedsnåle i..

Vi fik lidt mere arbejde end påtænkt:
Vi glemte at fastgøre mellemlag og bagsstykke før vi satte sikkerhedsnåle i.
Og så blev bagsiden bulet!
Øv.. Ommer.

Det med hvilken vej pløkker/knappenåle skal vende for at holde stoffet på plads havde vi en diskussion om...

Min version nederst...

Irritationen over at lave dobbelt arbejde førte til en gåtur over forbi mor med en af de lækre nybagte boller.

Undervejs fik vi øje på den første mælkebøtte i år (bagefter så vi massevis!)

Ukrudt. Med fascinerende finhed.
Løvetand, troldkuun, troldhekser, fandens mælkebøtter...

Det var godt med lidt frisk luft!
Til sidst var det hele samlet og der skulle ries.

Gitte satte sig ved spisebordet.
Med lydbog i ørerne og nål og tråd i hænderne...

Symaskinen blev fundet frem og hun gik i krig med at quilte.
En af de små tæpper blev prøveklud.

Hun valgte at sy sin med tre lag. Det var lidt besværligt og tykt at køre rundt med.
Symaskinekørekortet er rustet...
Så ved dagens slutning valgte hun at pille det hele op igen.

Jeg havde valgt, at mit lille tæppe kun skulle have to lag; filten som bagside.

Det gik noget lettere at styre, dreje, folde.. quilte.

Jeg syede tæt til kanten hele vejen rundt .

Derefter en smal zig zag helt tæt ind under kanten.
Klippede overskuddet af, tæt.

Så var min julestagelysedug/tæppe færdig.

Gittes minitæppe får klippet de hvide mellemlag af lidt inde under topstykket.

Så bliver kanten riet, syet og afsluttet lige som min.

Erik ser frem til at stuen bliver sig selv igen..
Vejen hen til hans gode stol er næsten blokeret!!!

6 kommentarer:

  1. Det var lige vejr til dette projekt i fredags. Bededag. Eller var det bare mig der frøs og havde lyst til at finde vinterfrakken frem igen.
    I onsdags havde jeg besøg af både Frida og Otto, vi var ude at gå tur, og her faldt vi også over en mælkebøtte, det var den første jeg har set i 2018. Otto kunne huske man kunne puste fra sidste sommer, dog er det jo lidt for tidligt ;-)
    God søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtigt krea-inde-vejr. Og vi fik da brugt dagen godt.
      Det er sjovt at gå tur med børn. De ser bare noget helt andet end voksne. Og pudsigt, hvad de husker... Otto må lige vente lidt med at puste 😉
      God solskinssøndag 😀

      Slet
  2. kære Anne,
    dugene er fine og det er dejligt at de er færdig i god tid :-)

    mange hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Angelika. Vi satser da på at de bliver færdige til jul!
      Det er et hyggeligt fællesprojekt.
      kh Anne

      Slet
  3. Nå hos jer varer julen helt til bededag :-) det ser godt ud, men også krævende med masser af besværlige arbejdsstillinger. Smukke resultater.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi... eller også starter den! De bliver så fine... men godt meget kravlen rundt og bøjede rygge over arbejdet. Tak. Sender rosen videre..

      Slet