lørdag den 2. juni 2018

På tur... til Hvidbjerg strand feriecenter

En tur bestilt for længe siden. Truet af strejkevarsler... Og et slemt maveonde ...
En tur længe ventet... den skulle udnyttes fra Dag 1.
Vi skulle nå forskelligt før vi flyttede ind i en Fiskerhytte på Hvidbjerg Strand Feriecenter/Camping.

Først til Ribe for at få afklaret problemer med Gittes nye brugte symaskine; det var en fejl 40.

Så til Bredebro og Ecco Outlet.
Nu trak skyerne sammen og det begyndte at dryppe....
Jeg var heldig hos Ecco denne gang; to par sandaler for godt 900kr.


Ned over grænsen; med en indkøbsseddel i hånden kan man "gøre" Fleggård ret hurtigt!

Til Skibbroen i Tønder. Her spiste vi madpakkerne og ventede på at regnen skulle fortrække...
Men det blev bare til tungere dråber og gåturen i min hjemby blev aflyst.

Vi vendte snuden nordpå mod Ribe.

Vi fik en ekstra oplevelse undervejs.
Det gav associationer til plakaten...
Et par Gravænder og to ællinger kom dappende ud på vejen. Gitte stoppede op og vi betragtede dem.. samtidig med, at vi håbede den modkørende fik øje på dyrene og stoppede...
De gjorde de heldigvis og det gik godt!

Lidt længere henne kunne vi se resterne af de ællinger, der ikke nåede over...

Billedet er sakset hos:
http://torodberghansen.blogspot.com/2012/01/gravand.html
Vi handlede i Føtex Ribe. En dejlig stor og kølig butik!
Fortsatte til Hvidbjerg Strand.
Det føles godt nok som en laaaang omvej uden om Ho bugt!

Vi fik nøgler og kort og info og kørte til vores hytte.
Det tordnede og regnede ... meget!

Det er nogle dejlige hytter.

Men bedst til 4 personer... man skal være meget velorganiserede for at være 6 personer.
Der er ikke skabe, men nogle store skuffer under de to enkeltsenge,
Godt og enkelt køkken

Soveværelse med dobbeltseng


Og et værelse med to enkeltsenge.
De er ret smalle og nok 2 m lange. Lige til den korte side i vores familie.

Jeg lå nu godt!

Oven over er der en hems med et par sovepladser.
Der er vist kun småfolk, der synes om den plads.

Badeværelset er funktionelt.

Brusenichen er lille, selv jeg syntes den var trang... og der er ikke forhæng, så gulvet blev godt vådt!

Toilettet er væghængt... og knirkede jammerligt, når man satte sig!
Holder det mon???

Alt holdt og vi fik nogle dejlige, meget varme dage i hytten.

Forts. følger...


4 kommentarer:

  1. Dejligt at I havde gode dage på trods af den truende regn

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en dejlig tur. Og man kan ligefrem nyde regn efter denne lange, varme, tørre periode!
      Vi kom på udflugter og hyggede i skyggen sidst på dagen. Stråtag er jo køligt..

      Slet
  2. Du bekræfter mig i det rigtige i, at jeg altid lejer hus til mindst to og ofte fire personer mere, end vi er, for erfaringsmæssigt er det for småt ellers.
    Jeg har fx lige lejet et hus til ni personer i englændernes efterårsferie, men vi skal kun være seks :-)
    De sko var noget af et scoop! Omkring halv pris, vil jeg tro.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja.. Vi var enige om, at hytten til 4-6 personer passede fint til os to!
      Når jeg er på tur med mine to veninder, vil vi gerne have et værelse hver. Det kan være en udfordring på feriecentrene. Men vi havde et rigtigt godt hus på Skallerup Klit.
      Vi skal altid inden om Ecco Bredebro. Somme tider er der ikke noget og andre gange købes stort ind😀

      Slet