torsdag den 27. december 2018

Mellemdagene

Dagene mellem jul og nytår.
Dage med oprydning og hverdagsrutiner efter flere dages livsnydelse og for meget mad!

Selvom vores juleborde er enkle, spiser man jo lidt mere i godt selskab.

Det var en rigtig hyggelig juleaften.
Jeg nød at have familien samlet.

Gaveudpakning går efter tur, når alle pakkerne er fordelt.
Jeg er meget glad for mine gaver.

Strikkebøger til ny inspiration.
Massagepude til de ømme myoser.
Årets juleophæng, som jeg synes er så fin.
En troldekugle i blå hematit, som har stået på ønskesedlen længe.. (Dåserne med kokosmælk og butterbeans er ballast; så man ikke kan gætte hvad pakken indeholder!)
En smuk bog med billeder fra Sapporo, hvor Peter har været på tur.
Samt et klæde, som kan knyttes eller foldes til pose eller indpakning.
Prøv at kigge på #furoshiki og hos Tine Wessel

Bogen bliver nydt i flere omgange.
Jeg ser nye detaljer hver gang..

Der er blomster og snefestival...
Der er skulpturer og templer....

Jeg kan godt forstå, Peter er betaget af Japan.

Den lille mini abe fra Kay Bojesen har jeg ønsket mig siden besøget på Trapholt.

Selvfølgelig skulle mini Kay have en nissehue.
Jeg kunne huske, at der lå en opskrift hos Strikkefåret.

Vi syntes dog, at han blev lidt for høj i hatten, så jeg fik hæklet en mindre udgave.

Og så skulle han da også have et halstørklæde

Og en vest...


Det var sjovt med sådan nogle små projekter.

Gad vide, om man kan strikke en miniMarius trøje??
Det skal vist være en kofte, for at få de lange arme ind i den!

(Nej, jeg har noget helt andet på pindene!)

En gåtur blev det også til i helligdagene.
Der var stille på stierne 1. juledag.

Men siden er der kommet mange gående... løbere.. stavgængere...

Julesulet skal bearbejdes!

Hov... der kom en pakke..
Ååhhh.. Peters vært har været så betænksom at sende en vaske"puff" til os hver.
Mange tak 😊💖

Peter har fortalt om, hvor rart det var at kunne blive vaske på ryggen, fordi vaskevampen/puffen kunne strækkes.
Det er smart!

Man kan nemlig liiiige nøjagtigt ikke nå med en alm svamp.

Jeg glæder mig til mit morgenbad...

lørdag den 22. december 2018

Ind under jul... Hygge og vantestrik..

Hvor er det mørkt...
og vådt...
Genskin i gaden og folk, der skutter sig under paraplyerne..

Hjemme er der lunt og hyggeligt.

Hyggesokker fra kalendernissen.

Og hyggestrik på julevanten...

Efter et par prøveluffer på p 3,5 og 3...

hvor teknikken med den lettiske flet blev lært..

strikkede jeg mine vanter på p 3,25.

De mange løse ender efter en omgang med farve 3. irriterede mig...

Derfor klippede jeg simpelthen den 3. farve af i en lange tråd...
Der er kun 2 omgange med den på manchetten og 3 omgange oppe i stjernen!

Det gav færre ender at hæfte og det var meget lettere at flette den tråd ind mellem mønsterfarverne.
På bagsiden trak jeg tråden med op bag de løse flotteringer til næste omgang med 3 farver.
Nu er de færdige.
Vasket og klar til brug.
De passer fint til min blå Tenson jakke.

Se de mange smukke luffer/vanter/votter fra Järbo garns juleKAL under hashtagget #julvanten på Instagram.

Kalendernissen kender min smag!

Share Size... Glem det!

Vantestrik i mini format!

Mønstret er købt på Ravelry hos Pia Kammerborn

Hun kan også følges på Instagram
Og minivanterne på hashtag #wisbyminimittens


Det er altså lidt sjovt... og de kan jo hænges på juletræet.

Det må da være det helt rigtige julepynt hos en inkarneret strikker!

Juletræet står og venter...

Om lidt er det juleaften..



søndag den 16. december 2018

Juletur til Århus

Vi ville se Århus med lys og julepynt, mine veninder og jeg.
Vi startede på Moesgård Museum.

Stenalderen fik besøg...


Og særudstillingen om flygtninge fra Syrien, som nu bor på Samsø.


En lille, tankevækkende og gribende udstilling.


Og på evolutionstrappen sad den unge generation; undervisningen var flyttet ud på museet.

Vi sluttede besøget med frokost i cafeen .

Vi valgte "Fra havets ressourcer".
En lækker fiskeplatte med lidt for enhver smag.

De runde sushislignende ruller brød jeg mig ikke om... men jeg blev godt mæt alligevel!


Bilen blev parkeret på nederste plads ved Moesgård... og så tog vi bussen til byen.

Startede med en tur rundt i Tivoli Friheden.

Der er smukt pyntet op.
(men vi kan bedre lide Tivoli Kbh.)


Det var sjovt at se rollingernes reaktioner på nisser og andre figurer.

Råkoldt og blæsende var det...

Så vi sluttede runden lidt hurtigt og fortsatte ind til gågaden.

Den stjernehimmel er altså flot!
Dels længden... men også den måde der konstant var lysglimt spredt i stjernevrimlen.


Vi sluttede besøget på toppen!
De to andre skulle da opleve Salling Rooftop.

Der er også smukt i mørket...

Og så gjorde det godt med varm kaffe og kage til de kolde turister!

Vi havde tørvejr i Århus... men turen ud og hjem bød på hele paletten af regn, slud, sne og tørre veje med korte intervaller.
Det var bare med at være opmærksom i trafikken.

Det var en rigtig hyggelig venindetur.

Kalenderpakkerne vækker smil og glæde hver dag..
Indholdet svarer ikke altid til indpakningen 😉


I søndagens pakke lå der en udfordring for mine ti tommelfingre...

Jeg håber, det lykkes mig at samle hjertet rigtigt.. for det er godt nok flot.
Jeg kan se, han har lavet flere smukke julehjerter...

God 3. søndag i advent til alle.

onsdag den 12. december 2018

Mit slumretæppe..

Jeg har skrevet om Gittes slumretæppe.
Hun er færdig og klar til at quilte sit.
Mit tæppe har bare ligget og ventet på ledige hænder.
Meget er syet af Gitte, når hun savnede beskæftigelse under besøg her.

Men nu kunne jeg endelig sy de sidste sting i midterfeltet.

Fæææærdiiiii....

Nej...
F...!!!!!!

Aldeles færdig.
Basta.

Planen er en ensfarvet smal stribe rundt .
Derefter en stribe af de små firkanter.
Og en bredere kant yderst.

Men det må vente, til jeg får lyst til at sy små firkanter sammen...

søndag den 9. december 2018

Rygja. En norsk trøje til mormor.

Endnu en UFO er færdiggjort.

Rygja til mormor.
Den er blevet rigtig fin.

Strikket af Mayflower Easy Care.
Det petrolblå er sponseret af Hobbii for længe siden. Jeg kunne bare ikke finde et godt projekt til garnet før nu.

Det er blødt og let at strikke med.
Falder pænt.
God fleksibilitet i ribben.

Den falder godt over skuldrene på Gina

Jeg har fiflet og strikket ekstra pinde ind i mønstret. Ikke som vendepinde, men en enkelt pind fordelt rundt i bærestykket med passende startpunkter.

I nakken strikkede jeg vendepinde for at trøjen kan gå godt op i nakken og varme.

Jeg var spændt på at klippe op i det bløde Easy Care.
To rækker zigzag og der blev klippet og strikket kanter.
Jeg har monteret på sammen måde som på Åsemors kofte.
Samlet op, med 3 masker/omg og spring 1 over. Strikket 1 p ret fra vrangen, 3 p glat, 1 p ret fra vrangen= ombuk, 4 p glat og lukket af. Kanten blev bukket rundt om klippekanten og syet fast på vrangsiden.

Knaphulskanten er hæklet i "ombukmaskerne".
1 fastmaske i bagerste lænke.
4 række fastmasker. Knaphullerne er på 2. række.
Afsluttet med en række krebsemasker.

Det giver en smuk og formfast kant.

Grundopskriften er fra tillægget Nordiske Mønstre 5 fra Familie Journal.
Der er mange fine mønstre i de hæfter...

Nu er trøjen afleveret til mor.
Hun tog den på med det samme...


Den er vist et hit...!

God 2. søndag i advent.

lørdag den 8. december 2018

Julen er flyttet ind...

Der var nogle UFO'er, der skulle af vejen, før der blev plads til julen...

Juletræstæppet er klar!

Og en seriøs oprydning på mit værelse er overstået.
Det gav nogle poser til Danmission og forbrændingen...

Sengen blev brugt som sorteringbord, mens det rodede allerværst.

Nu er det kun julekasserne, der står på gulvet.
Og det får jo en ende i januar...

Om morgenen hygger vi..

Med kalenderlys og kalenderpakker.

Det er virkelig en hverdagsluksus at have god tid om morgenen.

Jeg har også været sammen med mine netværksgrupper.

Det er guld værd med gode venner, man kan snakke om alt hos.
Få lettet hjertet og dele hinandens udfordringer.

Julepakke og hyacint bringer glæde længe efter 💖

Julenissen har en praktisk side...ud over den søde...

6 klude i absolut komprimeret tilstand... til brug, når man er på tur...

I dag fik jeg pudset vinduerne i stuerne (indvendigt) og mit "guld" kom op og hænge.

Nisserne står på deres faste pladser....

Julen er flyttet ind!

Kalenderpakken i dag var sydesalt fra Mariager.
Den er jeg spændt på at smage.

I den lille saltskål er der Læsø salt nu.
Til mit morgen æg..



lørdag den 1. december 2018

1. december. Jul og hygge.

Jeg holder meget af decembers hygge.
Levende lys.
Kalenderlys.
Kalenderpakker...

Dagens pakke var en lakridskalender...
Mmmmhhhh...
Jeg holder også meget af lakrids!

Byen er pyntet op.

Jeg synes, Holstebro er noget så hyggelig at vandre rundt i.

Hjemme har jeg gang i mange projekter.
Jeg forsøger indædt at få afsluttet de UFO'er der ligger og råber efter mig.

Et af dem er mit eget juletræstæppe.
I dag fik jeg riet det sidste.
Næste trin er at få det syet sammen på symaskinen.


Om aftenen hygger jeg med strikketøjet.

Her har jeg også gang i flere ting....

Et afsluttet projekt til dåbsgave til en lille dreng er afleveret.

Behovet for et hjernefri strik holder sokkeriet i gang!

Testsokkerne får en striber for hvert delelement.. så jeg har noget at måle efter!

Mine sokkekundskaber er blevet udvidet med en Havtaskehæl

Den er absolut værd at prøve.
Jeg synes, den sidder endnu bedre end Sweet Tomato Heel.

Sokken er strikket fra tåen og op.
Og havtaskeunderkæben gør, at jeg kan strikke forstærkning ind der, hvor jeg slider mest på sokkerne.

Hælen har en lille kile, timeglashæl og indtagninger op langs achillessenen.

Netop den detalje får sokken til at sidde godt på min hæl.
På den traditionelle kilehæl flaner sokkerne i hælen.

Tåen en en båndtå.

Den sidder også fint til.
Og sokken kan slides jævnt... ift. til den fodformede tå.