torsdag den 31. januar 2019

Bukser med bagdel....

Jeg morede mig med at strikke facon ind i de små bukser til Boje. Inspireret af de babybukser jeg har strikket fra Klompelompe bøgerne.

Der er både venderækker og og udtagninger til ben over hofterne og ned mod skridtet.


Bukser til Boje

Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop.
Anvendt German Short Rows til venderækker. GSR. Dobbeltmaskerne: DM

Slå 60 m op med dobbelt krydsopslag og strik rundt. Sæt markør ved omg start = Midt Bag.
Strik 8 omg rib, 1 r, 1 vr.
På 4 omg strikkes en hulrække til ”livrem”: * 4 rib, 2 m sm, slå om*. Gentag *-* omg ud.
Fortsæt i glatstrik. Tag på 1. omg  jævnt ud til 74 m. (ca. hv 4. m.)
Strik venderækker, så bukserne bliver højere bag på. Jeg bruger GSR og strikker DM efterhånden…
Strik 5 r. Vend.
GSR, strik 10 vr, vend.
GSR, strik 14 r, vend.
GSR, strik 18 vr, vend.
GSR, strik 22 r, vend.
GSR, strik 26 vr, vend.
GSR Strik rundt igen og strik DM efterhånden.   
Strik 10 omg og tag ude til lårene
Strik 11 m, * 1 udt, 4 m, 1 udt, 4 m, 1 udt, 4 m, 1 udt, 10 m gent *-* og strik omg ud. = 84 m
Strik 15 omg .
Sæt M ved de 10 midtermasker for og bag = mellem benene.
Tag 1 m ud på hver side af disse m på hv. 2. omg. i alt 4 gange. = 100 m
Luk de midterste 10 masker af bag. Sæt 40 m til benet på en tråd, luk de næste 10m af og strik det andet ben færdigt.
Strik først og sidste maske sammen, 39 m og fortsæt rundt.
Strik 2 m sm på bg sider af midtermasken på hv. 2. omg. i alt 5 gange. = 29 m
Fortsæt til ønsket længde på benet, her ca 5 cm.
Strik 3 retriller; *1 omg vr, 1 omg r* x 3 og luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…


Strik det andet ben tilsvarende.

Hæft ender.
Lav en snor til at binde bukserne i livet, så de holdes på plads. Enten hæklet eller snoet snor.

Rigtig god strikkefornøjelse  🐒

onsdag den 30. januar 2019

En lille cardigan!


Som lovet har jeg nu fået renskrevet mine noter... I får mønstrene en af gangen...
De er til fri leg og inspiration... og der er ingen garanti for fejlfri udførelse!















Garn: MadelineTosh Prairie
P: 1,5mm. Rundpind til magic loop i ærmet.

Krop:
Slå 27 m op, gerne med dobbelt krydsopslag.
Strik 2 p rib, 1r, 1vr.
Tag jævnt ud til 37 m
Fordel markører til raglan: 3 m, M, 10 m, M, 11 m, 10 m, M, 3 m.
Strik 20 p glat med udtagning på retsiden til raglan på begge sider af markørerne til:
13 m, M, 30 m, M, 31 m, M, 30 m, M, 13 m.
Strik forstykkets 13 m. Fjern markør. Slå 5 m op under ærmet. Sæt ærmets 30 masker på en tråd. Fjern markør. Strik ryggens 31 m. Fjern markør. Slå 5 m op under ærmet. Sæt ærmets 30 masker på en tråd. Fjern markør. Strik forstykkets 13 m = 67m
Strik 7 p glat. Tag 1 m ud på begge sider af midtermasken under ærmerne = 71m
Strik 7 p glat og gentag udtagningen = 75m
Fortsæt til ønsket længde. F.eks. 3 cm under ærmet.
Strik 2 p rib, 1r, 1 vr. Luk af med elastisk aflukning.

Ærmer:
Sæt ærmets 30 m på rundpinden. Saml 5 m op under ærmet.
På første omg strikkes 1 ærmemaske og 1 m under ærmet sammen i hver side.=33m.
Strik rundt og tag 1 m ind på begge sider af midtermasken under ærmet for hver 10 omg 4 gange. =25 m.
Fortsæt til ønsket ærmelængde, her ca. 11 cm.
Strik 2 p rib, 1 r, 1 vr. Luk af med elastisk aflukning. Der er flere teknikker… søg selv på nettet…


Montering.
Hækl 1 rk fm med 6 knaphuller fordelt jævnt i den ene side.
Hækl 1 rk fm med 6 knuder/knapper tilsvarende i den anden side.
Hæft ender.

Rigtig god strikkefornøjelse. 🐒

mandag den 28. januar 2019

Stort og småt.... Boje fik tøj på!

Siden sidst har Erik været indlagt pga lungebetændelse... og skoldkopper!
Jo, det er rigtigt.
Når immunforsvaret er så trykket kan gamle vira blomstre op igen.
Så han var på sygehuset en uge og blev fyldt med medicin.
Heldigvis har han det godt, og i dag har han været til træning hos fysioterapeut.... og opdaget nogle muskler, han havde glemt eksistensen af!
P.g.a. Erik er jeg passivt medlem i mine strikkegrupper. Jeg kan ikke planlægge og heller ikke overkomme ret meget i min kalender.
Men jeg nyder at følge med i, hvad de andre har på pindene!

Selv har jeg moret mig med at strikke tøj til Boje, mens vi har fulgt med i håndboldkampene.

Første forsøg blev til en lille cardigan med raglanærmer...
Det er godt nok nogle lange arme, den lille fyr har!

Så fik han hue på... det blev jo snevejr!

Jeg lagde billeder op på Instagram... og blev mobbet med, at han manglede bukser!

Det kunne jeg jo ikke sidde overhørigt...

Så skulle han da også udstyres med sokker...
Man har vel været på Sokkebootcamp hos Charlotte Kaae. 😉

Tåen op og dobbelt Sweet Tomato Heel, ribkant med elastisk aflukning... hva'be'ha'r!

Det hele er strikket af en rest Madelinetosh Prairie på pind 1,5!

Mikrobabytøj!

Jeg er ved at kigge på mine noter...
Hvis de kan omsættes til noget forståeligt kommer de op senere!

tirsdag den 22. januar 2019

Nytårskoncert i Musikteatret.

Lørdag eftermiddag mødtes vi tre igen..
Denne gang til Nytårskoncerten i Holstebro Musikteater.
Orkester MidtVest har 25 års jubilæum.
Det startede som Ringkøbing Amts Symfoniorkester i 1994.
De har et tæt samarbejde med MGK MidtVest, Holstebro Musikskole og Orkesterefterskole.

Dagens konferencier og solist Søren Pilmark sammen med Charlotte Hjørringgaard-Larsen.

Dejlig musik.
Vals, galop, musicals...

Og genhør med Adeles Latterarie fra Flagermusen...
Faktisk kunne jeg bedre lide Charlottes stemme!
Søren Pilmark croonede i Fly me to the Moon...
Lige den langsomme version jeg kan lide!

Det var en herlig eftermiddag.

mandag den 21. januar 2019

Fra Christiania til Opera(en) og hjem

Onsdag gik vi langs vandet og gennem Christiania.

Der var blomster langs stien. 
Den gule er en vinterjasmin, fik jeg at vide via Instagram.

Disse frøstande kunne vi heller ikke genkende..
Det fik jeg også hjælp til; efeu!


Vores mål for gåturen var Vor Frelsers kirke.

Den er så smuk og statelig. 
En åbent og omfavnende kirke.

Kom ind og nyd rummet... 
Find ro...

Der er ærkeengle 

og elefanter.

Også i loftet... i ordenskæderne

Efter frokost hjemme kørte vi til Ishøj.
Vi kom forkert ud af stationen og endte med at gå ud til Arken. 

Det krævede en kop kaffe og kage!

Jeg nød gensynet med gyngehesten.. 

Sidst jeg så den, stod den på den fjerde plint på Trafalgar.

Det var en god udstilling med van Gogh.

Der var mange besøgende, men der var plads til at nyde værkerne og læse infotavlerne.

Jeg synes, man lærte mere om manden bag malerierne.


Det er fascinerende at komme så tæt på malerierne.
At se hvordan penselsstrøgene vælter ned over lærredet og skaber strukturer.

En ung kvinde samlede/købte Van Goghs værker, så vi i dag kan nyde dem.

Efter rundturen tog vi bussen retur til stationen!
Og kørte hjem.

Aftenmenuen stod på kinesermad fra den lokale restaurant.
Derefter kaffe og hygge.

Torsdag.

Sidste hele dag i København. 
Vi satsede på at vejrudsigten passede; regn først på dagen og så tørvejr.
Så vi ryddede op og gjorde rent i lejligheden. 
Så skulle vi kun pakke sammen og tørre op efter morgenbad og morgenmad fredag morgen.
Det var hurtigt klaret og vi kunne slappe af.
Hygge. Frokost.

Og så tog vi af sted... i regnvejr.
Tog bussen og så metroen til Nørreport...
Og endte i noget, der var tæt på snestorm!
HRMPF!

Våde og kolde kom vi ind hos Davids Samling

Vi vil se Under Indiens himmel; fotografier fra det 19. århundrede.


Vi kunne kigge gennem persiennerne til Kongens Have klædt i hvidt.

På vej om til Magasin smuttede jeg lige over og fik et billede ved ingangen til haven.

Hos Magasin shoppede vi lidt og fik tidlig aftensmad.

Men den kyllingeburger så bedre ud end den var!
Tør, branket bolle, tør trist kylling a la pulled chicken....
Der spiser jeg ikke igen.

Vi forlod Magasin og satte kurs mod Operaen.
Vi skulle nemlig til rundvisning før Flagermusen.



Gåtur i Nyhavn med spejlinger i vandet. 

Tørvejr, heldigvis... men isnende koldt!

Sejltur over til Operaen.
Smukt oplyst i mørket.

Jeg er fascineret af Operaen.

Både ude og inde.

Det kan anbefales at komme med på en rundvisning.
Og høre om arkitektur og materialer.
Træet , marmor, sandsten med musik i.
Lyd og akustik som træværk og udskæringer bidrager til.

Komme ind bag scenen/scenerne.
Få indblik i det enorme bagland, der er til en forestilling.
Hvor mange etager, det faktisk rummer!
Gulve, der trækkes rund med for at skifter sceneri.

Man oplever en forestilling med fornyet respekt for kunstnere og teknikerne bag!

En 10 minutters intro til flagermusen og vi gik til vores pladse

Vi sad fire sæder fra Kongelogen.

Åh ja... og loftet er guldbelagt ...

Morten Eisner var festlig som fængselsbetjent Frosch, russisk kok, isbjørn mm.

Fængselsinspektør Frank blev sunget af Jens Søndergård, en af Hernings Kirkekors drenge...

Flagermusen var endnu en skøn oplevelse i Operaen.

Med bussen hjemad.
Slappe lidt af med et krus te...

Sidste nat i København.

Fredag bragte det smukkeste solskin og klar frostblå himmel.

Vi tog ind til hovedbanen og fik købt lidt underholdning, drikkevarer og så gik turen hjemover

Farvel København.
Goddag Jylland.

Mange tak for en indholdrig uge til mine to veninder.



lørdag den 19. januar 2019

Strikkevenindemøde og mere kultur...

Mandag 

En kold dag i København.

Jeg stod af ved Christiansborg og gik...

På vejen til Nørreport nød jeg solskin og smukt lys på byens mange flotte bygninger


Og torve..

Jeg havde en aftale....


Jeg skulle møde min strikkeveninde Helle. 

Vi fik frokost hos Katz ... og snakkede!

Vi besøgte Sommerfuglen og Tante Grøn.
Og fik en masse god garnsnak!

Mødet sluttede med kaffe hos Woolstock...

En skøn kombi af garn og café


Her kom den 3. "strikkepind" ind efter arbejdet.

Så fik vi hygget og snakket, før vi måtte hjemad til de forskellige hjørner i byen.

Tirsdag...
ville vi til Louisiana.. 
Tog metroen ...
stod på Østerport og ventede.....

Men toget til Helsingør holdt på hovedbanen med tekniske problemer...

Vi gik videre til plan B 

Valgte at være turister og gik mod Langelinie med kurs mod Amalienborg.

Passerede et mindesmærke for de danske sømænd vi mistede i 1. verdenskrig.
 
Gefionspringvandet uden springvand...

Hilste på den lille havfrue.

Den lille havfrue var omsværmet... også på en våd og råkold januardag!

Vi gik ind på Amalienborg museet og så dronningens dragter til Pantomimeteatrets forestillinger.

Flotte dragter, smukt håndarbejde.

Og en dronning med glimt i øjet.

Det var en god oplevelse.

Jeg synes, det er dejligt at se den kreative side af dronningen. 

Det legende menneske bag alle traditioner og hofetikette.

Amalienborgmuseet er et fint og overskueligt museum.

Her er mange smukke ting fra kongehusets historie.

Oversigt over hele Amalienborg 

Og slægten...

Rummene med indretning fra de seneste konger/dronninger giver et indtryk af både personerne og deres samtid


Infotavler og klip fra tv udsendelser rækker ind i  nutiden...

Mary fortæller...

og dronningen...

Vi kunne kigge ud til vagtskiftet på pladsen...
Men det var blevet regnvejr, så vi tog hjem til frokost og kaffe...

Om aftenen var vi i Tårnet på Christiansborg og spise Gourmet mad! 

Det er altså en oplevelse.

Både rummet, maden og betjeningen.

Aftenens menu.

Jeg er meget selektiv (kræsen!)

Men jeg nød maden... bortset fra rødbederne; for mig smager de af jord, uanset hvordan de er tilberedt.

Den fine gråsej/mørksej var delikat og samspillet med ristet mandel, æble og skorzonerrod var så fint.

Lammeskank, som jeg også var skeptisk over for, var mør og saftig (uden uld!).

Og kagen, et værdigt punktum for en gourmetoplevelse.

Vi tog mætte og veltilpasse hjem