fredag den 29. november 2019

Tænker tilbage på nogle dejlige dage... Del 2

Torsdag startede med turen ud til Zoo.
Vi var heldige med vejret og nød at gå rundt og kigge på dyrene og de travle medarbejdere, der gjorde klar til julemåneden.

Der er flotte figurer placeret rundt i de forskellige habitater.

Pandaen fik selvfølgelig besøg...

De skriver ellers på info tavlen, at pandaen spiser i 16 timer og sover i 8!
Men de ligger altid og sover, når jeg er i Kbh!



Isbjørneungen moslede rundt og svømmede også i bassinet.

Det er sjovt at betragte børnene, der ivrigt følger med i aktiviteterne.

Løveungerne lå i læ og lunede sig i solen.

Elefanterne arbejdede med hjulet for at få godbidderne rystet ud...

Fascinerende, hvor små stykker de kan samle op med snablen.

Det blev frokosttid..
Og vi trængte til at komme ind i varmen.

Hos Botanika fik vi frokost.
Jeg valgte Porrekartoffelsuppe. Varm og mættende... og lækker.
Hyldblomstdrikken smagte også got.

Retur til byen. Gennem gågaderne...
Også en tur i Torvehallerne og købe te hos Tante T: Cool Mint og Triple Lakrids.


Vi besøgte domkirken.
Der er en vidunderlig ro og fred over den kirke.
Smuk og indbydende.
Jeg tændte et lys i globen 🕯 🙏

Rådhuspladsen er blevet åbnet igen.
Det er blevet rigtigt flot.

På toppen af Illum fik vi kaffe og en cookie.
Det gav lidt ny energi.

Vi nåede også at shoppe!

Dagens sidste mål var Glyptoteket.

Der er en særlig stemning med byens lys i mørkningen.


Vi ville se udstillingen Vejen til Palmyra.

En stor og interessant udstilling om livet i Palmyra.

Det var en gang et knudepunkt for handlen mellem øst og vest.

Og magthaverne i området kæmpede om byen.

Det var et velhavende sted.

Også med et stort forbrug!

De mange gravmælebuster var en gang bemalede.

Det var spændende at se filmen og hvordan man lagde farve på Skønheden fra Palmyra.

Mange har besøgt stedet og forsket i historien.

Smukt kig ud i Palmehaven.

Der er også en særlig stemning dette sted.

Efter et sidste kig ned til Vandmoderen gik vi ud i aftenmørket .
Fik købt ind til nem aftensmad og hyggede os.

Og hvilede fusserne: 18.000 skridt!!

Fredag, sidste dag og hjemrejse.
Vi havde tid til at besøge De kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg.

Jeg kan godt lide at vandre rundt i de flotte sale.

Et ungt par tog lige en vals 🎵🎶

I et af rummene var håndværkerne travlt beskæftiget med at forny guldkanterne.

Et kig ned på ridebanen..

I vinduesrammerne er der også kunst og malerier...
Her en frise med biller.

Da jeg stod og fotograferede kom en af "oppasserne" hen til mig.. Nu havde han arbejdet der i 11år og det havde han ikke lagt mærke til!
Det grinede vi af sammen.

I håndbiblioteket er udstillingen En Dronning Værdig.

Sådan sættes en tiara fast!

Selvom jeg har set den smukke tiara af grønlandsk guld er det først nu, med en anden belysning, at jeg så de små sten, der glitrer i blomsterne.

I forrummet at udstillet finaleværkerne af de tre nominerede til Kjøbenhavns Guldsmedelaugs Skt. Loye Pris 2019.

Meget speciel krave!


Og udviklingen i et frø...


En kommentar fra en, der ved noget om at bære krone!


Riddersalen ...

Man skal lægge nakken tilbage og se de smukke lofter og malerier i salene.


Ligeså i tronsalen...


Slotspladsen...

Som altid et spændende besøg på borgen.

En sidste tur på Strøget
Frokost i Magasin.

Vi kunne ikke rumme flere indtryk.


Det var tid at tage hjem...


Jeg nåede da at strikke lidt på turen...


Tak for godt selskab til mine veninder.
Det var en dejlig tur.

torsdag den 28. november 2019

Gitte

Jeg er så stolt og imponeret over Gittes indsats gennem det sidste år.

Jeg har fået lov til at fortælle om det...

Efter år med forskellige kure og højskoleophold mhp kost og vægttab uden varig virkning tog hun i november 2018 en stor beslutning.

Vi havde været til en informationsaften på Aleris i Århus.
Det gav det sidste skub og hun valgte at få foretaget en mave  operation: Gastric Sleeve.

Operationen kunne foretages lige før hendes fødselsdag.
Dagen før tog vi på tur til Børglum Klosters julemarked og turen i år var ligesom at slutte ringen.

Billedet er fra vores tur til London i september 2018. Hun vejede da 118,5 kg.

Gitte har kæmpet med vægten siden teenageårene.
Hun har forsøgt at tabe sig... det er gået op og ned ... men mest op.

Der er mange gener forbundet med overvægt.
Kroppen skal arbejde hårdt på at fungere.
Det gør ondt i fødderne at gå langt, som man typisk gør på storbyferier.
Pladsen i flysædet er ikke behagelig.
Og så er der de blikke, man får fra sidemanden.. som hellere ville sidde alle andre steder!
Det er svært at få smart tøj.
Det påvirker også mentalt...

Det har været så fascinerende at se forandringerne i løbet af året.

7. Maj -  30. maj - 10. Juli

D. 13. september var vi på Bones sammen.

Gitte passer på med at spise små portioner, drikke mellem måltiderne.

Hun laver selv mad og prioriterer kvalitet i råvarerne.
Mad skal nydes.

På vores fællesfødselsdag:
Nu er vægten omkring 82 kg.
Der er forsvundet 25 cm om hofterne og 25 cm i taljen. Fra str. 52 til str. 44!!!
Der er skiftet meget tøj ud på et år!

Der mangler stadig 10 kg... det kommer stille og roligt.
Ved kontrol på Aleris var hendes blodprøvesvar så fine.

Så hun fortsætter mod målet.


Tillykke med fødselsdagen, Gitte ❤❤❤

Tænker tilbage på nogle dejlige dage i Kbh. Del 1

Jeg nød dagene i København sammen med mine veninder.
Tirsdag til fredag. 12.-15.2019

Strikketøjet blev brugt på turen med DSB

I Turistinformationen blev vi mødt af denne sjove robot.
Hi... Talk to me!

Vi sagde Hi. 
Den kiggede glad op på os.
Men da vi ikke fortsatte samtalen, kløede den sig på hovedet og så undrende ud!

Vi fik vores Copenhagen Card og gik ud...
Vi kørte ud i lejligheden.
Pakkede ud og fik frokost.
Derefter var det tiltrængt med en travetur.
Det blæste og var bidende koldt.

Vi gik hen omkring Udenrigsministeriet.
Kiggede skulpturer og havnefront...
Fin udsigt mod Christiansborg.

Om aftenen spiste vi på den Italienske restaurant i nabolaget.  mmmh...

Onsdag morgen gik turen ind til Statens Museum for Kunst

Flot og stor udstillingen om guldalderen.

Delt op i temaer. 

Og relateret til begivenheder som Slaget ved Dybbøl, bombardementet af Kbh, statsbankerotten, enevældens ophævelse og grundloven...

Hvor mange tænker lige på alt det, når vi nyder de smukke malerier?

Kvindernes vilkår og muligheder skinnede også igennem...

Jerichau-Baumann var en driftig dame og forud for sin tid.

Man kan komme med på¨en rundvisning, ved tilmelding på museet.

Vi gik bare rundt i eget tempo.

Den udstilling er rigtig spændende og tankevækkende.

Vi fortsatte ud i byen.
Gik gennem Kongens have og over til Dalle valle, hvor vi fik Brunch/Frokost

Gik ad gågaderne over til bussen og hjem til lejligheden hvor vi slappede af med kaffe,  krydsord, mail mm.

Vi havde nemlig en aftale om aftenen!

Først spiste vi på Le Basilic.
Et hyggeligt spisested tæt på Det ny Teater

Jeg valgte disse 3 retter

Quenellen i skaldyrssovs var rigtig lækker.

Lammeculotten var et ærligt forsøg på at få smag for lam... Men NEJ! Der er noget jeg bare ikke kan lide ved lammekød.
ØV... Men nu har jeg virkelig forsøgt med det finere køkken.

Desserten var til gengæld lige mig.
MUMS!

Mætte gik vi op til Det ny Teater.

Det lyser op i aftenmørket.

Vi så Spillemand på en Tagryg.
En dejlig aften.
Tommy Kenter er fantastisk. Og Ann Mari Max Hansen supplerer ham fint.
Det fortjener alle de stjerner og rosenede anmeldelser, de har fået.

Jeg kunne ikke høre det hele. Men jeg nød forestillingen
Mine veninder kunne desværre ikke høre/forstå talen. Så de havde ikke meget ud af det.
Det er altid en gambling, når vi går i teater. 
Vi vælger oftest stykker, vi kender og næsten ved, hvad der bliver sagt.
I dette stykke kendte vi kun "Hvis jeg var en rig mand".
Så det var en udfordring at fange dialogen....