søndag den 25. juli 2021

Køkkenprojekt.. Grønsagsfad i ovn.

Efter besøget hos min svigerinde og svoger blev jeg inspireret at lave et grønsagsfad a la det, jeg nød hos dem.

Jeg fik købt ind og gjort grønsagerne klar.

Krydret og drysset med timian.

Kyllingebrystet blev delt og krydret , lagt oven på grønsagerne og nogle timiankviste fordelt ud over.

Kokotten kom i ovnen...


og 45 minutter senere kunne jeg sætte mig til bords.


Det smagte rigtigt godt.


Og jeg blev pænt påvirket af det lille glas hvidvin! 😵

Nu har jeg hældt noget i frysepose til brug senere...

Resten vil jeg nyde i små doser 😉





Grønsagsfad i ovn/grill

Brug alubakke/alufolie over. Eller glaskokotte m låg

Olie og timian i bunden.
Tomater i skiver dækker bunden
Snittet forårsløg spredes ud over
Kartofler i skiver lægges ovenpå så det dækker. 
Krydres med salt og peber. 

Kan suppleres med kyllingebryst krydret med sellerisalt, peber. Lægge timiankviste ovenpå. 

I ovnen ved 200grader i ca. 45 minutter. Tjek evt. ved 30 minutter. 

Velbekomme. 

Næste gang vil jeg bruge helt kyllingebryst og så give det bank inden krydring mm.
Nøjes med 35 minutter i stedet for 45.. Til denne mængde.
Til flere er 45 sikkert fint.
En ret, der kan eksperimenteres med.
Hælde hvidvin ved..
Krydring..
Grønsager..
Bacon på kyllingebryst..
Fiskefileter, torsk, kuller, lange.. Laks

1 kommentar:

  1. Det lyder godt ... du kunne måske næste gang hælde lidt af vinen i fadet? Så fordamper alkoholen, men du kan stadig nyde den gode smag, mens du drikker noget til, du ikke bliver lige så beruset af ;-)

    SvarSlet