torsdag den 8. oktober 2015

Efterår... tid for halstørklæder!

Jeg er blevet færdig med halstørklædet til Indlandsis...

Det blev 135cm langt.
Det kunne både være kortere og længere...

Men 135cm kan arrangeres lidt forskelligt, uden at halstørklædet fylder for meget!

Det er da godt nok blevet efterår!
Jeg fik gang i stearinlys og fundet nyt strikkketøj frem..
Jeg har Silkwool i to aqua farver + lidt pæregrøn(?) uld til en Hyben. En Hanne Pjedsted-model med rundt bærestykke og brystindsnit.
Jeg vil prøve at strikke M ryg og L front!

Og så ligger der petrolblå uld og alpaca, der kunne passe til en Heidi... Også Hanne Pjedsted. Den er med tilsat ærme og taljering under barmen.

4 ngl. Silkwool i en mørk jordfarvet, der måske kunne bruges til at drømme om Lyse Sommernætter...

Og så var der planen om at strikke en ny udgave af Indlandsis med et andet mønster på... og så eksperimentere med størrelsen på for og bagstykke...
Når jeg ser på billederne, er jeg stadig irriteret over der overskydende pludder på ryggen!

Nåh ja...det med dobbeltstrik....
Trøjerne kommer på pindene efterhånden... det skal være til TV strik...
Dobbeltstrik skal strikkes i dagslys... mens jeg er frisk på en udfordring!

20 kommentarer:

  1. Jeg synes, halstørklædet har en fin længde - sådan som du har draperet det.
    Både hyben og Heide ser ud at være rigtig fine. Spændende hvordan det vil virke med forskellig størrelse for og bag.
    Silkwool er dejligt garn at strikke i. Jeg kombinerede det med en tråd Silk Kid Mohair. Let og lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for, at jeg strikkede lidt længere, Unni. Det giver flere muligheder.
      Ja... nu må det så vise sig om jeg kan strikke 2i1 størrelse!
      Silkwool virker lidt tweedagtigt, og fastere i strukturen end ren uld. Mohair garn er jeg ikke venner med, det giver kriller i næsen! Jeg er mere til alpacaen. Det giver også et let og luftigt resultat.

      Slet
    2. Den, der hedder Silk Kid mohair er supertynd. Er god som medløber. Og er slet ikke flyvsk.

      Slet
    3. Tak, Unni. Det må jeg lige kigge nærmere på..

      Slet
  2. He he Anne - du har godt nok også mange projektdrømme ☺ Lækkert halstørklæde - lige i rette tid med dette dejlige efterårsvejr. Jeg elsker det - strik, stearinlys og en varm kop te ☺ ha en god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Enten har jeg ti projekter eller også ingen, Lene. Og jeg havde netop ingen, som i "slet ikke lyst til at strikke en trøje". Det med forskellen på front og ryg irriterer mig. Når vi nu strikker og bruger tid og garn, så skal det s.. også sidde pænt.
      Efter en omgang rengøring vil jeg nu tænde lys og kaste mig ud i projekterne....!

      Slet
  3. Det er ret flot med halstørklæde i samme garn som blusen. Det gjorde jeg også til en sommerbluse, selv om det lyder tosset - men det var altså kun et meget tyndt og smalt pyntetørklæde, fordi jeg syntes, at halsen var for udringet.
    God fornøjelse med alle planerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk overraskende flot, Ellen. Jeg havde ikke tænkt at det ville supplere hinanden så fint; dejligt!
      Så ideen mp være lige så fin til en sommerting. Der er jo garnet til forskel. Om det er strikket elle en tynd silkesag er jo lige meget... det pynter (og dækker)
      Tak... jeg strikker videre i stearinlyset skær! Suppleret af en god LED pære rettet mod strikketøjet...

      Slet
  4. Der ser rigtigt nydeligt ud, men sådan noget kan jeg slet ikke trække vejret i :-) I mine helt unge dag var jeg meger begejstret for højhalsede sager, men i dag føler jeg, at jeg bliver kvalt, hvis ikke der er masse af plads og luft i halsen.
    Jo efterår er det, når man kigger ud af vinduet, men jeg er stadig ikke nået længere end til de kortærmede tynde bluser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu kan halstørklæder jo draperes efter behov; Pia. Det var bare fr at vise hvor langt det kunne række med 135 cm.
      Jeg lægger det nok også lidt løsere om halsen....
      Vejret er da ikke til kortærmet noget som helst... Her har blæst en pelikan i flere dage... og regnet med varierende intensitet. BBBrrrrrrrRRRRR.....
      Jeg hygger og bliver inde...

      Slet
  5. Skønt at have så mange prosjekter rumlende rundt i hovedet :-) Flot halstørklæde - håber det holder dig varm i efteråret. Smart når man har tørklæde og trøje som er i familie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan nu også bedt lide at have flere ideer i måskekassen, Lone. Det føles så tomhjernet, når det ikke rumler!
      Og tak, jeg er glad for tørklædet og lidt overrasket over effekten af at have trøjen i samme garn. Det kunne godt gentages...

      Slet
  6. Det er da blevet rigtig godt, dit tørklæde, og jeg synes, længden er god

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lydert. Jeg er også godt tilfreds med længden. 12ocm passer, hvis man kun lige vil have det en gang rundt....

      Slet
  7. Lækkert halstørklæde, der er snart brug for det :-)
    Du kommer ikke til at gå ned på ideer, måske nærmere plads i garderoben. Jeg skal ha fundet et nemt stykke feriestrik inden imorgen.... Tænker også halstørklæde eller hæklede karklude, noget man ikke behøver at tænke så meget til. Hvad er din erfaring med flyvemaskiner og strikkepinde / hæklenåle?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne... Der er allerede bud efter noget om halsen... Det regner og blæser...
      God ferie.. Jeg har ikke nogen erfaringer med fly og strik. Kan læse, at det afhænger af flyselskabet.
      Som rejsetidfordriv ville jeg nok vælge det hæklede. Fylder meget lidt og man kan kun tabe en maske!!!

      Slet
  8. Hej Anne
    Er hyben og Heidi top-Down ?
    De er begge smukke i deres enkelthed !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Helle. Nej de er "bottom-up" . Modellen Ane er top-down, prøv lige at kigge på den. En enkel og slank model til tyndt garn.
      Jeg synes, det kunne være spændende at strikke tre trøjer med hver sin "top"; rundt, raglan og tilsat ærme.... og så eksperimentere med at fordele maskerne mere efter mine "behov"!

      Slet
  9. Hei
    Så fint ditt halstørklede ble. Og som du sier, ikke for langt eller for kort. :) Det kommer an på hvordan man danderer det rundt halsen.
    Jeg skrev en lang kommentar i et av dine forrige innlegg, men det ble bare borte. Vel.......nå er jeg tilbake, og følger med på dine prosjekter. Både de på pinnen og de i ditt hode. Det er alltid kjekkt å ha planene klare fremover.
    Vi har fått nytt garn i butikken, et nydelig Tweedgarn. Det skal vel prøves ut en dag. Det er Donegal i det. Vet du hva det er? Jeg tenker det er noe syntetisk som skal holde garnet sammen, siden det er lite tvinn på det......... Mulig jeg må høre med forhandleren .
    Ha en riktig fin helg. På min sr det FRI, og det skal nytes til fulle .

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Sylvia. Mystisk,hvor forsvundne kommentarer forsvinder hen!!
      Jeg er så fint tilpas med længden på tørklædet.
      Så dejligt at du følger med herinde. Jeg nyder kommentarerne.
      Donegal Tweed er det ikke uld fra området Donegal? Måske uld med samme karakteristiske tweednister i garnet? Jeg har ikke tænkt at der kunne være noget syntetisk i det overhovedet. Det må du fortælle om, hvis du finder ud af mere....
      Ha en fin helg. Her har vi ryddet op og ryddet ud i bogreolen... bøger vi ikke vil læse igen... Og fået bedre plads til strikkebøger mm.!!!

      Slet