torsdag den 2. september 2021

Nyt lydbillede og gåtur i Viborg


Jeg har været på høreklinikken i Viborg.
Fik udleveret nye høreapparater.


Denne gang hedder de Marvel Audeo.

Små bitte tekniske vidundere!

Jeg fik taget afstøbning til nye ørepropper, da jeg var på høreklinikken i juli.

De nye propper har en spøjs facon, men de sidder godt i øregangen.

De lukker tættere end de gummidimser på de gamle.

Mindre end de gamle høreapparater, som jeg ellers syntes var små.

Jeg har brugt høreapparater siden 1961...
Så jeg har haft nogle store ørehængere gennem tiden. (Døde rejer i lyserød/hudfarvet! Vel nærmest tigerrejer 😉)

Og da jeg hører rigtigt dårligt på højre øre, er det den prop der lukker mest til, for at holde lyden inde i øregangen. Det betyder så også, at min stemme lyden aldeles mærkelig. Lidt i retningen af den indelukkede lyd man får ved en kraftig forkælelse og der er propper i øret/ det eustachiske rør er stoppet.
Det kommer til at kræve tilvænning.


I det hele taget skal jeg i gang med en omprogrammering af hjernen. For vi hører/forstår jo med hjernen. Og den har vænnet sig til et lydbillede gennem de sidste 4 år..

Nu lyder det anderledes.

Hjernen er et vanedyr. Og forandringer trætter. Kræver en indsats.


Jeg startede med at teste den nye verden med en gåtur i Viborg. 
Gik gennem Sct. Mathias marked, hen ad gågaden.

Hjultorvet er blevet en stor legeplads...


Slentrede rundt i latinerhaven, et smukt åndehul i centrum.


Besøgte domkirken med de mange malerier af Skovgaard.


Førhen syntes jeg, den var vildt overlæsset med naivistiske tegninger.


Selv loftet har malerier..

Men nu sætter jeg mere pris på kirken.


Den er stor og imponerende.

Smuk midtergang. 
Flot kandelaber. 


Imposant prædikestol.

Tændte lys i globen...


Altertavlen er fantastisk flot.

Til sidst var det tid at gå retur til bilen og køre hjem.

1. runde med Marvel var en god oplevelse.
Lyden tilpassede sig behageligt på auto programmet, mens jeg gik i gågaden, kirken og Sct. Mathias marked.
Prøvede støj og musik programmerne i bilen.. Det skal der arbejdes mere med, for at finde balancen mellem lyden af tale og dæmpe vejstøjen...

Har en aftale om opfølgning/tilpasning om 3 uger. 
Skal nu have en snak med CfK ang. tilbehør/hjælpemidler. Hvilke muligheder har jeg der...?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar