Der er kniplingsfestival hvert 3. år... når der ikke er corona!
Gitte og jeg tog på tur til Tønder.
Vi parkerede og gik over til salgshallen.
Nok knipler vi ikke, men vi har begge en drøm om at komme i gang.
Men også en drøm om at finde ny måde at bruge kniplinger på.
Der var udstillinger af kniplinger fra andre lande.. her en polsk stand.
Et tysk par sad sad og kniplede. De bruger puder.
En flot samling af gamle vifter.
Jana Novak har lavet mange spændende ting i både beklædning, smykker, julepynt mm.
Der var mere farverige tørklæder og sjaler mm..
En dame fra Holland fortalte om sit arbejde med broderi og knipling på tøj.
På museet var der også en flot udstilling om historien om og bag kniplingerne og kniplerskerne i det sydvestlige Sønderjylland.
Allerførste stand i hallen var en udstilling af kniplepinde..
Gamle og nyere... OG nogle af Eriks pinde.
Længere henne var der også en stand med nogle hans pinde imellem.
Det gjorde faktisk godt at se.
Nok knipler vi ikke, men vi har begge en drøm om at komme i gang.
Men også en drøm om at finde ny måde at bruge kniplinger på.
For vores livsstil i dag passer ikke til flaconer mm. eller pynt på tøjet...
Så måske vi kunne få inspiration...
Så måske vi kunne få inspiration...
Der var i hver fald meget at se på.
Der var udstillinger af kniplinger fra andre lande.. her en polsk stand.
Et tysk par sad sad og kniplede. De bruger puder.
Og kun fantasien sætter grænser...
Jeg vil nok ikke kniple en togbane...
En flot samling af gamle vifter.
Med kniplinger og smukt benarbejde.
Vi mindedes vores tur til Greenwich og besøget på det lille bitte viftemuseum.
Jana Novak har lavet mange spændende ting i både beklædning, smykker, julepynt mm.
Hun har også udgivet bøger med sine ting.
Der var mere farverige tørklæder og sjaler mm..
Og flotte billeder..
En dame fra Holland fortalte om sit arbejde med broderi og knipling på tøj.
Til sidst havde vi set det hele... og gik over til bilen.
Spiste vores madpakker og fortsatte hen til museet.
Med festivalarmbånd kunne vi jo bare komme ind på udstillingerne...
På museet var der også en flot udstilling om historien om og bag kniplingerne og kniplerskerne i det sydvestlige Sønderjylland.
De startede med at kniple allerede som 6-7 årige.
De boede hjemme. Arbejdede med den samme knipling, som de kunne udføre smukt og sirligt.
Ofte blev de først gift sidst i tyverne... måske fordi de selv tjente penge og ikke var afhængige af en mand.
Mange genoptog knipleriet, hvis de blev enker.
Der kørte en lille film om at kniple.
Og her var Eriks pinde med på brættet.
En af Tønders dygtige kniplerske.
Hun fortalte om sit liv med kniplinger.
En sjov historie var fra en af hendes ture til Kbh. i hendes unge dage.
Da sad hun i Magasin og kniplede.
Folk kunne så komme og se hvordan...
Hun var iklædt egnsdragt med et smukt gammelt huelin.
En spurgte, "hvor gammelt det var...?"
Ca. 200 år...
Åhh.. Har du kniplet det???? 😆
Og Kathrine ler noget så hjerteligt.
Gitte er glad for Wegners stole...
Så vi gik over og OP i vandtårnet 🥵
Jeg er imponeret af det flotte og smukke håndværk.
Og hvor gode de er at sidde i trods minimalistisk udformning.
Det er passende at teste stole... for der er mange trin op!
Vi tog elevatoren ned igen... 😇
Ud og videre til Drøhses hus via gågaden.
Vi var heldige med vejret.
Dejligt med solskin.
En af gæsterne havde strikket denne flotte trøje med bærestykket som en knipling.
Jeg måtte altså lige prikke til hende og kommentere på det fine arbejde.
Og bad om lov til at fotografere...
Nu var vi totalt proppet i hovederne af indtryk!
Vi gik retur til bilen og kørte overe til Fleggård for at handle...
Og så gik det hjemad.
Med et par rast undervejs og så landede vi hos Gitte ved 18 tiden.
Vi rundede dagen af over en kop kaffe og en is og så kørte jeg det sidste stykke hjem.
Lidt souvenirs havde jeg da købt...
Hybenmarmelade hos Hornvarefabrikken
Maskemarkører i glas.. De kan også monteres som øresmykker.
Og en fingerring i sølv.
Jeg synes, den er så let og fin.
Jeg var godt træt i hovedet da jeg landede i stolen...
sad bare og slappede af.
Fik redigeret i billederne og lagt det på Insta og Facebook.
Det er en god måde at gentænke oplevelserne på.
Og lige ved hånden...
Bloggen kræver tid og min pc!
Hvis du selv vil i gang med en kniplingemønstret sweater, så er opskriften her https://www.ravelry.com/patterns/library/rauma
SvarSletTak. Det satte da gang i en masse ideer!
Slethej Anne, jeg har det akkurat på samme måde med kniplinger. Vil du ikke vise og fortælle mere om Eriks pinde ?
SvarSletMange hilsner
Angelika
Jeg vil helst lave noget der kan bruges.. Ikke kun prøve ting, fordi det er spændende/sjovt/udfordrende!
SletJo.. Måske kommer der et indlæg om mormor og Erik og knipleriet...
Jeg ville også spørge dig hvad det er med Erik og kniplinger - glæder mig til indlægget 😊
SvarSletDovne Ellen ville have taget elevatoren OP og trapperne NED 😛
Jeg har det med kniplinger som med meget andet af de go'e gamle håndværk: Jeg er vildt imponeret; kunne godt tænke mig at lære det, men ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op med de færdige produkter!
Jeg samler mig sammen til et kniple indlæg...
SletVi blev så optaget af at teste stole, at vi nok var halvvejs oppe, da den manglende trappekondi ramte hårdt 🙈
Ja, jeg har det lige sådan. Det skal helst kunne bruge til noget, også i dagens DK. Nysgerrig og lyst til at prøve de mange gamle teknikker.. Nu holder jeg mig til strik og broderi og vil forsøge mig med knipling igen. Har ikke haft gang i pindene i 40 år.
De har bare ligget i en kasse. Mor lærte mig at kniple og jeg var på kursus en vinter...