Strik sjaler i mønsterstrik på rundpind


Sjaler strikket på rundpind i Fair Isle teknik.



500-600g Supersoft e.l. i forskellige nuancer.

6-8 i bundfarver og 6-8 i mønsterfarver
Rundpinde nr.3 ½ i forskellige længder. Evt. et sæt strømpepinde til brug i starten i spidsen. Ellers anvendes Magic Loop.

Farverne kan strikkes fra kurven i nuancerækkefølge, undgå at blive metodisk. Antal omgange skal variere både i mønsterfarver og bundfarver.
Eller der vikles 2 nøgler med varierende længder af de forskellige nuancer til bund-og mønster-strik.
Jeg vikler 2 meget små nøgler (valnød) med korte længder 50cm-1m til det første stykke mønster. De små omgange kræver kun korte længder for at få spil i farverne.
De næste 2 nøgler (bordtennisbold) er med lidt længere stykker; 1-3 m, så bliver det til tennisbolde med 4-9 m i de næste garn nøgler. Derefter vikler jeg med 5-12m til de lange omgange på sjalet.
Ved større motiver kan det se godt ud med længere farveskift. 


Garnet splejses efterhånden så der ikke skal hæftes ender!
Garnet deles i spidsen, 2-3cm af den en tråd af hver garnende nippes af. Enderne lægges hen over hinanden og med en fugtet håndflade rulles garnet, så det filter sammen og der kan strikkes videre.
TIP: Det er en fordel med en lille skål vand ved siden af!


Slå 9 masker op.

Strik 1 løs af, 3 ret,  


Saml lænken op og tag 1 maske ud

højredrejet,

1 ret, 
                                                                   
tag 1 maske ud


venstredrejet 

og 4 ret.
                                   


                                       På vrangsiden strikkes dr. vrang,


så tråden lægger sig som på retsiden.


Strik glat og tag en maske ud efter og før de 4 masker på hver pind. Udtagningslænken drejes hhv. højre og venstre om, så det danner en pæn lænkekant i begge sider.
De første 10-40 pinde strikkes frem og tilbage.  
Er det et mønster, der starter helt nede i spidsen, må der strikkes frem og tilbage med to farver, også på vrangsiden! 

Slå 5 masker ekstra op, så der er 7 masker til opklip/kant: 

Strik 2 masker i bundfarven 7 i lusestrik eller striber og 2 i bundfarven. 



Maskerne samles nu, enten på 4 pinde,- 



strik videre til arbejdet kan sættes på en lille rundpind,-




eller strik med  Magic Loop. 

Denne metode er min favorit.


Strik videre og tag ud med bundfarven efter og før de to masker i bundfarven. Se videos med strikketeknik hos Bodil Munch

Efterhånden som der tages ud, strikkes mønster i de nye masker.

Der skiftes til længere rundpinde efterhånden som maskeantallet øges.

Når arbejdet har den ønskede længde afsluttes mønstret.
På sidste omgang strikker jeg to masker sammen for hver 20 masker; så undgår man at kanten flaner.



Her tages beslutning om hvilken slags hjørner man ønsker!
Enten strikkes videre med kant eller der klippes op og kanten strikkes på en gang, hele vejen rundt.
Jeg har valgt at strikke kanten på en gang; hele vejen rundt. Derfor skal arbejdet syes og klippes op før jeg begynder på kantens mønster.
Dette kan enten gøres ved at sy zig på maskine eller hækle steeks. 




Jeg syer med zigzag x2 på hver side af midtermasken. 


De første 10-40 omgange blev strikket frem og tilbage.
Det giver plads til at sy hele vejen ned. 




De hæklede steeks er også en løsning.

Vejledning kan findes på nettet. 

Ved at strikke kanten på én gang, altså hele vejen rundt, med de samme ud- og indtagninger i spidserne, undgås de tykke syninger i de øverste hjørner


Strik fra højre hjørne og rundt.

Der samles en maske op for hver omgang, ned til spidsen og hele vejen op.
Jeg samler masker op mellem de to ensfarvede kantmasker uden for udtagningerne. 
Jeg kan godt lide den indramning af sjalet.

På anden omgang tages en maske ud for hver 7 maske hele vejen ned omkring spidsen; så undgår man at kanten bliver for stram.


Når forsidens mønster er færdigt, strikkes en omgang vrang på retsiden (ombukning) og bagsidens mønster strikkes derefter
I de tre hjørner sættes en markør og tages ud på hver omgang på hver side af midtermasken på samme måde som udtagningerne på sjalet i de to øverste hjørner og på hver anden omgang i spidsen, efter ombukningsomgangen tages tilsvarende ind. 

De mange masker kan være på en 150cm rundpind/wire.

Følg mønsteret til kanterne eller skab din egen kant.

For at vende mønstret rigtigt kan en kladde være en stor hjælp!

Er det en enkelt mønster, ser det godt ud at strikke hjørnerne symmetriske for/efter midtermasken. 




Når kanten er strikket færdig lukkes maskerne af. 
Jeg bruger en masse små maskemarkører til at holde kanten på plads, mens jeg syer. 

Langs den øverste kant syes maske for maske, mens der ned forbi spidsen springes over en maske for hver 7. maske.
Så passer det med udtagningerne på 2. omgang.



En omhyggelig montering giver et smukt resultat. 

Ved at strikke kanten på en gang får man tre ens hjørner uden tykke syninger. 

Når Sjalet er færdigt vaskes det på Uldprogram, centrifugeres og lægges til tørre.

Jeg vælger at tumle sjalet 5-10 minutter; det bliver så blødt og luftigt.



Nu kan du nyde dit smukke sjal!

5 kommentarer:

  1. Nej hvor du kan. Flot billedserie. Men jeg synes du skal fjerne den robot, så man bare kan skrive hos dig jeg opgiver ofte når det bliver for besværligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Robot? Hvad er det? Og hvordan fjernes den?

      Slet
  2. Jeg siger det samme som Bodil. God beskrivelse af forløbet og flotte klare billeder. Glæder mig til at følge din blog.

    SvarSlet
  3. Det var dog en skøn beskrivelse af how to do. Vil da glæde mig til at se mere fra dig.

    SvarSlet