torsdag den 31. august 2017

En blå Lace i Coast garn

Jeg er ikke træt af det mønster endnu!
Det er så hyggeligt at strikke og designet er så godt til mig!

Jeg har hæklet den sammen,- igen. Der er den god måde at montere på.

Og jeg er godt tilfreds med resultatet....

En selfie i aftenlys!!!

Gina må stå model til de finere detaljer...

Jeg kan bruge den som bluse med en lille top/undertrøjer under.
Blød og behagelig.

Jeg har valgt at starte på trekanten og halsudskæringen en mønsterrapport tidligere end foreskrevet.

Jeg synes, det giver en mere behagelig halsudskæring.
Skulderpartiet.

Ligesom på den lyse version, har jeg strikket tre retriller i halskanten i stedet for en icord.

Mønstret står pænt frem i Coast.
Coast giver et andet "fald" end Spinni.
Det er to forskellige trøjer, men fine hver for sig.
Finito...

Der er strikket med Coast fra Garnpusher i farven Denim på p3.
Der er brugt 188g.

Mine ændringer:
Det er en str- L med 10 masker ekstra i siderne.
Ærmet er startet som str. S og taget ud til L.
Halsudskæringen en mønsterrapport dybere end i opskriften.


søndag den 27. august 2017

På tur med Gitte... til Patchworktræf...

Det går fremad med mor. Hun kom hjem torsdags.
Der er jo altid en masse, der skal hentes og skaffes og stilles an, før en hverdag med hjemmeplejen er etableret.
Men det fik vi klaret.
Det er en omvæltning; fra selvhjulpen til behov for hjælp! Men mor arbejder med at komme på benene og klare så meget, hun selv kan....

Torsdag aften var jeg til foredrag på biblioteket.
Mikke Jezequel, som har taget de flotte fotos, der blev udstillet i gågaden, fortalte om arbejdet som naturfotograf.
Om forberedelser til et ønskemotiv.
Om mange timers venten på, at dyret dukkede op.. i rette belysning og vinkel og....

Om at styre et kamera på 7kg inkl.optik.....
Og om livet som selvstændig freelance...

Det var rigtigt spændende...
Jeg gad godt have et billede hængende i stuen....
Måske et ønske til jul...?



Fredag eftermiddag tog jeg så på tur og overlod til Erik at besøge mor nogle gange..

Gitte og jeg ville til Patchworktræf i Skærbæk.
For ikke at skulle op før en vis mand havde fået sko på, valgte vi at overnatte på vandrerhjemmet i Ribe. Værelse med to senge i vinkel, eget bad/toilet og den skønneste udsigt til Domkirken.

Vi fulgte med i Vægternes rundvisning på Skibbroen...

Havde snakket om at tage med, men trængte mere til at slappe af og hygge os.

Vi spiste vores medbragte på værelset og gik en lille tur selv...

Lørdag kørte vi så til Skærbæk Fritidscenter og kigge på flotte patchworktæpper, billedtæpper/quilts.

Vi kom 9.20, så vi startede i hallen med tæpperne..

Der var meget at se på...

Der var mange billedtæpper.

Jeg er egentlig mere til traditionel PATCHwork
Men disse spurve kunne jeg ikke stå for.

Der var en afdeling med små stykker fra forskellige lande...

De er ca A4 størrelse... med en masse detaljer...

De to nederst har det geometriske, jeg godt kan lide!

Der var også dem med skyline og frihedgudinden...

Eller hvad trekanter kan...

Jeg gik i zigzag mellem rumdelerne...

For hver sving var der nye spændende arbejder...

Et tema var "Overgang"
Det kan fortolkes på mange måder...

Der var også præmierede tæpper...

Der kom gang i handlen i den anden hal.....
Mange spændende stande..

Demo mange steder...
Jeg blev dybt fascineret af mulighederne i de skabelonsæt, der blev vist her...
3 størrelser, som passede ind i hinanden og et utal at variationsmuligheder...

I den anden ende af Fritidscentret, som vi synes er s....svært at finde rundt i, var standen med Projekt Puttetæpper.
Gitte købte årets skabelon. Hun har tidligere syet til nogle elementer dem...

Og disse klassiske tæpper er lige os. Vi slapper af med de rolige mønstre i geometriske former...

Allerbagerst var en stand med meget smukke kunstquilts fra Atelier Art Quilt ved Jaqueline Heinz.
De var i douce lyse sandfarver... men mønstre, farver og quiltning fremhævede hinanden.
Billederne yder ikke værkerne retfærdighed.

Da var vi også nået vejs ende i rundturen.
Vi fortsatte til grænsen og handlede lidt...
og så kørte vi hjem.
Snakkede, hyggede... Planlagde turen til London... lige om snart!

tirsdag den 22. august 2017

På tur til Kbh.. med en brat afslutning...

Advarsel... langt indlæg!!

Torsdag kørte vi til Sjælland og fik indviet vores BroBizz..
Ja, vi har været længe om at se ideen i den dims!

Aftenen blev tilbragt i godt selskab med strikkeveninde Helle og hendes mand. God mad, snak, havevandring og mere snak... også strikkesnak!

Fredag lagde vi planer for dagen og valgte det, vi havde lyst til efterhånden som ømme fødder og indtryk fyldt op...

Copenhagen Card er bare nemt og praktisk når man er free style turist!

Vi startede med at gå ad strøget mod Christiansborg.
Jeg havde glemt en trøje hjemme, så jeg var i souvenirshops og kigge sweatshirts. Fandt en blå med grønne cykler på...

Undervejs passerede vi domkirken.
Den skulle Erik ind og se; jeg synes den er så smuk indvendig.
Udvendig er der ikke meget stads over det.

På Christiansborg ville vi på rundvisning i de kgl. repræsentationslokaler.

Her er vi nået til håndbiblioteket. Et rum med mange detaljer i stuk og gips og guldbelagt..

Buckingham State Rooms er større og mere glimmerguld... men Erik gav mig ret i, at vi også har smukke omgivelser til repræsentation her i Danmark....

Tak for denne gang...

Nu har vi også brugt den fine indgang til drabantsalen, som vi ser på TV.

Vi gik om til ridebanen, der var to hvide heste ude og trække frisk luft!

Middagsmadpakken blev indtaget ved broen over med Nationalmuseet..

Egentlig ville vi have været i Folketinget... men der var to timer til næste rundvisning...
Så vi valgte at trave om til Botanisk Have...

Jeg nåede et besøg i Sommerfuglen... Jeg købte nu kun en rundpind til næste projekt..

Vi passerede Rundetårn og kom ud ved Nørreport og krydsede over til Botanisk Have.

Utroligt så hurtigt byens larm dæmpes, når man kommer ind mellem træer og buske.

Vi nød at gå her... og enedes om at vi gerne ville herind i forsommeren og se alle sommerblomsterne.

Inde i Palmehuset var der tæt pakket med smukke/spøjse vækster...

Og høj luftfugtighed...
Så Erik tog brillerne af, indtil de ikke duggede!

Blomster og frøstande...
i fine farver...

Blomster og frøstande i neutral...
Mon det er en art evighedsblomst?

Til sidst kunne jeg ikke rumme mere...
Tid for KAFFE!
Og en god stor isvaffel!

Vi overvejede næste stop....
Og valgte Tivoli.

Et brudepar var på vej ned ad trappen ..
Det bliver nogle flotte billeder med palmehuset i baggrunden...

I Tivoli slentrede vi bare rundt og nød stedet, stemningen og de mange blomster.

Om fiskehejren fik held af jagten, nåede vi ikke at se!

Blandt alle blomsterbedene dukkede en påfuglemor op med 5 kyllinger(?)

Til sidst havde fødder og hoveder fået nok!
Vi tog hjem til Absalon Camping og vores hytte og slappede af med ugeblade, strik og fødderne lagt op!

Vi havde også gået 21.000 skridt!

Lørdag tog vi toget til Helsingør.
Erik ville gerne se Danmarsk Tekniske Museum...

Og der var meget at se på!

Bilens barndom gav stof til eftertanke, om de nye vilkår en ny teknik medfører... og de tiltag det kræver, at implementere de nye muligheder i det aktuelle samfund.
Noget vi måske skulle have taget mere alvorligt, da smartphones blev en del af hverdagen!
En Emma Gad version 2.0...

Vi tog bussen ned til Kulturværftet og gik om til Søfartsmuseet..

Jeg synes faktisk, at havnefronten er blevet flot og måden det gamle værft er brugt, er bare genial.

Erik kunne ikke finde Søfartsmuseet...
Det ligger jo nede i den gamle tørdok.

Bjarke Ingels Group/BIG har lavet en genistreg her...

Skabt rammerne for en spændende museum og en sted med mange spændende vinkler..

Historien om søfarten og sømændenes liv.

Skibenes udvikling.
Livsvilkår.

Oplevelser.
Souvenirs fra fjerne steder...

Det krævede lige en kop kaffe at styrke sig på...

Sidste afsnit var krigene på havet.
Det gik mange danske søfolk til i anden verdenskrig.

Vi forlod museet og vandrede ad havnefronten mod banegården.

Nå... det er der Mand sidder!

På vej retur til Kbh. indløb besked om at mor var faldet, var kørt på sygehuset og formentlig havde brækket benet...
Så er det godt nok træls at sidde i Kystbanen!

Mor ringede heldigvis selv, da vi nåede hytten. Hun kunne fortælle, at hun havde brækket benet og skulle opereres søndag.
Hun havde det efter omstændighederne godt... bare de ikke "pillede" ved benet!

Så vi afbrød turen og kørte hjem søndag morgen...


Mor blev opereret om eftermiddagen og havde ikke lyst til besøg den aften.
Jeg har været på besøg mandag og i dag. Hun har været oppe og gå. Og forventes udskrevet i overmorgen... med hjælpemidler og hjemmepleje og genoptræningsplan osv...
Så nu tager vi en dag ad gangen....