Viser opslag med etiketten Paris toujours. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Paris toujours. Vis alle opslag

torsdag den 29. september 2016

Moskusluksus!!!


Jeg strikkede pulsvarmere af resten fra sjalet...

Det er Irenes Pulsvarmere. (Ude i højre side af linket kan opskriften hentes som PDF)
Og jeg sendte en varm tanke til Irene... oppe i himlen.

Moskusuld har ikke uldens elasticitet, så jeg kunne godt havde slået færre masker op...

Men nu bruger jeg dem, som de er;
lette, bløde, varme, lækre!
Sjalet blev vasket i Soak Scentless og derefter spændt ud på gulvtæppet.

Men morgenlyset er ikke til fotos!
Heller ikke med blitz..

Senere rykkede jeg ud i udestuens pralehjørne.

Sjalet måler efter blok 80 x 180cm
Det vejer 89g

Der var 21g tilbage til pulsvarmerne.

Det er en pudsig nuance ulden har...
brunlig, brungrå, gråbrun, mellembrun... alt efter lyset.

Pulsvarmerne vejer 14 g!
Der er 7 g i den lille rest.

Mønstret står fint frem efter blok.

Nålemærkerne forsvinder hurtigt i brug.

Det er et mega let og luftigt sjal.
Garnet er entrådet, løbelængde 400m/50g.

Sjaler kan draperes ...

Med mest på ryggen ...

Eller mest på forsiden...

Jeg er så glad for, at jeg endelig fik strikket med mit moskusuld.
Det har ligget i kassen i flere år. Min kusine var så sød at købe og tage det med fra Ilulissat. Det er af mærket Qiviut.
Man kan købe moskusuld her i Danmark. Jeg så det hos Designværkstedet i Aalborg.
Det kan bestilles online hos QiviutArnica, Magiske Garner.

Ja... det er dyrt.
Men det er en udsøgt nydelse... og så er det 8 gange varmere at bære end fåreuld!

onsdag den 28. september 2016

Man kan være kreativ, mens vaskemaskinen arbejder!

Jeg har hygget med håndarbejde idag... mens vaskemaskinen tog slæbet.

Jeg var på biblioteket igår...
og der fandt jeg nogle bøger med broderier...
Der er noget godt i dem alle sammen!
Og hold da helt op, hvor er der meget forskelligt broderitekniksyning....

Jeg fik pakket min luplampe ud; købt i Aulby i foråret, og satte mig med min broderikasse ved spisebordet.

Jeg skulle lige tænke mig om, før jeg kom i gang med hedebotakkerne.
Men nu er begge kanter på Pakhusposen færdige.
Det er jeg nu ret godt tilfreds med!

Da jeg var træt i øjnene, gik jeg igang med min trøje fra Bodil Munch.
Struktur, i Agnes garn, på p 4.

Mønstret er klart nok; man skal bare læse, hvad der står og gøre, som de siger....
Så jeg tog en lille tur med baglænsbussen og startede igen...
Mit moskusluksusprojekt ligger til tørre.
Det er blevet blokket og jeg venter på at tage det af.
Her billeder før vask.
Mønstret træder meget bedre frem efter, at det er blokket...

Jeg strikkede et par pulsvarmere af den lille rest.
Det var aftenens hyggeprojekt.

Så kom en SMS; "jeg har strikket 20cm fra skuldrene og ned. Brugt 20 % af garnet. Hvor stor kan blusen blive???"

Det krævede lige en kaffe og en kage...
Den må kunne blive ca. 60 cm lang og med 3/4 ærmer...
Spændende, om det passer...
Jeg fik ikke høje karakterer i regning!


mandag den 26. september 2016

Emiliana blev færdig... Paris i Moskusuld kom med på højskole.


Emiliana af Lisa Hannes har været et rigtigt hyggeligt arbejde.

Tilpas mønster til at holde mig til pindene og tilpas ensformigt til, at man bare kan strikke derudaf...

Jeg synes, både struktur og mønster står fint frem i SilkWool.
Det kan anbefales at vælge god kontrast i farverne, for at mønstret kommer til sin ret.




Nu er  Emiliana blevet færdigt.

Jeg har strikket i SilkWool.
Farverne Sydesalt og Mørk bølgen blå.
P 3,5
Sjalet vejer nyvasket 137 g
Det måler 50 cm  i dybden og 180 cm i bredden

Det er sådan en let mellemting mellem halstørklæde og sjal.

Det kan draperes på mange måder!

Det er ikke det sidste sjal jeg strikker i det mønster...

Med på højskolen kom Paris Toujours i moskusuld. Et projekt jeg startede på for længe siden.

Jeg var nået til sidste mønsterstribe i går aftes, da jeg opdagede en fejl!
ØV... når man er nået til "de lange pinde" og næsten er klar til retrillerne... så når man (jeg) lige at tænke "ka' det ikke fikses"!
Men ud røg pinden og jeg pillede op...
Tre retriller og fem hulrækker ned...
Og om igen!

PS... På højskolen var mange henne og røre ved sjalet...
Moskus er drømmelækkert at strikke med!




søndag den 7. august 2016

Hvad skal jeg nu vælge....

Efter fotosession og prioriteret til og fravalg er jeg nået frem til en liste med strik, jeg tror kan fange mig...
Jeg nåede endda en gåtur!

Et sjældent syn denne sommer...
men det varede så heller ikke så længe!
Jeg nåede heldigvis hjem inden skyen faldt ned!!!

Og så kunne jeg jo strikke med god samvittighed.

Jeg kastede mig først over Wanderling.

Det er sådan et mellemklassestrik; ikke i negativ betydning, men efter hvor meget opmærksomhed strikkeriet kræver af mig!

Efter den kommer Pæon og Krokus....

Godt igang.. faldt blikket på det grønne garn, som har ligget i kassen i alt for lang tid. Malabrigo sock, så vidt jeg husker.

Det skulle bruges til et tørklæde.
Gerne nemt og i trekant i stedet for det aflange og skæve...
Jeg fandt Casual Lace Knit shawl på Ravelry. Gratis!!
En blanding af glatstrik og netmønster i baner der bliver bredere ud efter.
I samme kasse lå Madelinetosh Prarie i farven Baltic

Paris igen igen...

Med nye pinde købt i Bilka, der har tilbud på strikvarer i denne uge... også KnitPro Zing!!
Så jeg supplerede lidt. Det er mine rejse pinde, gode nok at strikke med og ikke så dyre, at det er en ulykke, hvis de bliver væk!
Jeg har ønsket mig en mere buet kant på Paris...

Det må kunne skabes med venderækker...

Måske i retrillerne?

Test strik!
Jeg har lavet to vend i hver retrillesektion.
Det er nok for meget.
Jeg savner den karakter, rillerne giver til strukturen.

Men en rille ud af de tre kunne vist godt forkortes...?
Eller skal rillerne udvides til 4 og så med to forkortede?

fredag den 5. august 2016

Færdig, vasket, blokket og afleveret!

Restepariseren er blevet færdig.
Det er altid spændende at se, hvordan det falder ud efter vask og udspænding.
Dobbeltdørene måtte åbnes i det dunkle lys...

Det blev ca. 15 cm større end mit Agnessjal.

Det gjorde bestemt ikke noget.

Nu er det meget lettere at drapere.
Mønstret træder smukt frem.
Strukturen er blødere og lettere.
De åbne gitterfelter giver en optisk lethed til sjalet.

Agnessjalet ligger under Parissjalet i gårsdagens indlæg.
Man får her et indtryk af, hvor meget en lidt bredere kant (7 riller og sluttede med 18riller) og udspænding betyder!
Det er sjovt at lege med draperingen på Gina.

Her kom en sjalsnål i og I kan kanten fra begge sider.

Jeg er ikke så god til at sætte sjalerne på mig selv... men med øvelse kommer det vel!

Modtagerne kom på besøg.
Sjalet er lige tilpas!!!

Så er det dejligt at aflevere et projekt.
Og hun er sød at køre med mig, når vi skal mødes udenbys i gruppen....
Det er ren win-win!


onsdag den 3. august 2016

Rejseforberedelser, regnvejr og strikkehygge!

Jeg har ønsket mig en lettere kuffert gennem et stykke tid.
Nu fandt jeg en... Neye havde fødselsdag(!) og 20% rabat.

Den gamle kuffert blev tømt for ditogdat og supplerende skalogsåmed blev lagt frem...

Jeg kan godt lide at pakke langsomt...
Finde fra og lægge frem og glæde mig til rejsen...
Om en uges tid venter London igen igen..

Vi glæder os,-  Gitte og jeg!

Imens læser jeg om sønnikes rejse tværs over Canada og USA.
Sætter prikker på landkortet.
Og venter spændt på næste opdatering....

En Strikkeveninde er også i USA.
Og fortæller om andre oplevelser.

Jeg elsker at læse om rejseoplevelser...
Jeg kommer langt omkring pr stedfortræder.

Herhjemme regner det jo bare ......

Jeg har alt for god tid til at strikke...
Et Paris Toujours af restegarn fra Happy2sider

Vi blev enige om at strikke farve ind i rillekanten.
Det ville give lidt modspil til det grå og strække garnet til et lidt større sjal.

Det nederste er mit Agnes sjal. 3 ngl Lammeuld Mål; 65cm x 165 cm
Så der skal lidt flere riller til.

Jeg strikker en grå ret, uden at vende strikkes en lilla ret. Vender og strikker igen en grå ret, uden at vende strikkes en lilla ret.... etc.

En fremgangsmåde jeg har fra min gamle Duet vest.

Det falder ret godt ud og kan draperes på Gina.

Nu er spørgsmålet, hvor stort et sjal modtageren ønsker sig.... og hvor langt garnet rækker!

tirsdag den 21. juni 2016

LUKSUS på Luksus pinde på Grønlands nationaldag

Det bliver nok det mest luksuriøse, jeg kommer til at arbejde med.
Garnet havde Kirsten med hjem til mig fra Grønland... for et par år siden.

Så fint garn skal bruges til det helt rigtige projekt!

Mange strikker fint kniplingsmønster...
men det er jeg ikke opgraderet til endnu.
Til gengæld kan jeg rigtigt godt lide det rene grafisk udtryk, der er i Paris Toujours.

Så det bliver mit moskusluksussjal!
Selvfølgeligt strikket med mine Signature Needles ;-)

Tillykke med nationaldagen til Grønland.
Jeg drømmer om et gensyn med det smukke land...

onsdag den 1. juni 2016

Sommer, solskin og morgensang... Og husk lige at sætte strikkekryds i kalenderen...


Der er nu en helt speciel stemning over sådan en hviske-tiske-liste ind til morgensang (efter bedste evne!)


Det bliver ikke mere dansk end morgensang for sølvbrudeparret sådan en smuk sommermorgen.
Solskin, fuglesang, hyggelig og munter stemning.


På vejen derover fik jeg strikket Paris Toujours v.3 færdig.
Denne gang med et par aquafarvede Silkwool striber i,

Nu skal det vaskes og spændes ud...




Selv om det nu officielt er sommer er der jo stadig anledning til at sætte et strikkeligt kryds i kalenderen.
D. 18.6.2016 er det WWKIP og der er arrangementer mange steder. Vi er nogle stykker, der vil mødes nede på Store Torv i Holstebro kl. 11- 14 eller senere...(forhåbentligt i strålende solskin!)
Ses vi?

fredag den 13. maj 2016

Hverdag, vasketøj, vejrskifte og vægelsind...


Hjemme på egen matrikel igen melder hverdagen sig med vasketøj og rengøring.

Og Kartoffelmad og gnave-gulerødder!
Strikketøjet har ligget stille...
Jeg fik ikke strikke ret meget i Skallerup.
Jeg havde skam Paris Toujours med.. for en sikkerheds skyld..
Man skulle jo nødig få strikkeabstinenser!

Vejrskiftet fik min poncho i brug før beregnet!
Jeg kan konstatere, at Sif er helt fin uden krave. Luner kroppen, luft til armene og ikke noget, der klør på halsen!


Jeg har købt Iglo. Den ser ud til at være over samme idé.
Jeg har fundet en cone grå Supersoft/Holst garn i lageret.
Det skulle kunne række..
Jeg regner ikke med at strikke ærmer.
Til gengæld vil jeg have farvede felter i I-cord-kanten.

Det kan være et projekt på tykke pinde til de dage, hvor man ikke gider p3,5!

Vægelsindet udsprang af en skepsis over for Bits. Synes halsudskæringen bliver alt for stor. Jeg foretrækker den mere lukket eller som let v-hals.

Jeg kiggede på lageret og lagde garn ud på sengen...
Hmmm... de blå kunne blive til en topdown med vilde striber...
De røde... Stikirend fra Ellen Larsen?
Farverne er elendigt gengivet; de bagerste røde er Ulla rød og foran en masse røde nuancer.
Tanken var en tråd Ulla rød og så de andre fra en magisk nøgle, så det giver uregelmæssige farveskift...

mens jeg spekulerer, kan jeg strikke et par strikkeprøver og fortsætte på Paris...

tirsdag den 26. april 2016

Når nu vejret ikke er til andet...


Her er pivkoldt.
Blæser.
Regner. Ind i mellem slud.

Det er simpelthen ikke vejr at gå tur i....

Det er vejr til indendørs sysler.

I går aftes blev jeg færdig med Paris Toujours 2

Strikket af Silkwool fra lageret.
Brugt 1 nøgle til den brede retrillekant. Og det er 64g tilbage af næste nøgle!
Strikket på p 3,5 med min nye Signature rundpind. Nu skal jeg prøve den af på noget andet...

Til Strikkehygge så jeg /følte jeg på strik af LinWool....
Det fik konsekvenser, da jeg fik mail om at et nyt parti garn var landet...

Og så kunne jeg jo lige så godt få lidt ekstra med ....
Garn eller porto?
GARN!

Nu leger jeg med farver og kontraster.
Jeg er ret vild med Helles Bits i uld/bomuld.
Forventer at Linwool er mindst lige så lækkert...

Klitmøller og Vorupør op mod Gollum.
Røllike i Linwool er også en mulighed....


Storm og Tranen kunne  være raffineret sammen med noget violet...

Evt. Linwool Lyng eller Martsviol...


Jeg synes Rullesten og Sydesalt spiller godt op mod hinanden suppleret med Kornblomst.

En kølig sommerbluse med kølige farver.


Jeg har flere nøgler i Silkwool, så jeg supplerede med en Sydesalt.

Farverne her er indbydende i begge versioner...

Det er så spørgsmålet, om det skal være stiligt eller sjovt?


Sådan en regnfuld tirsdag i April må man selv sætte sætte kulør på tilværelsen!

søndag den 14. februar 2016

Agnes og Paris

Jeg faldt jo for det fine grafiske mønster i Paris Toujours efter at have set billeder på blogs og Instagram.
De tre nøgler Agnes, jeg købte hos Madam Munch, blev omsat til et lidt mindre sjal/tørklæde. Mønstret angiver garnforbrug til et større tørklæde, men anviser også, at man selv kan regulere størrelsen.

Det var sådan lidt gætværk, hvornår jeg skulle lukke af.
Men det passede vist meget godt!

Før vask med alt garnets spændinger i fylder det ikke så meget...


Det blev vasket på uldprogram med DeNy sæbe til fin vask...
Lagt ud på gulvet og strukket blidt så mønstret stod fint frem.



Strukturen dannes af retriller og hulmønster.



Strukturen træder endnu bedre frem efter vask!

Nu blev det alligevel så stort at jeg måtte rykket det længere ud i hjørnet for at få billeder.



Det er blevet blødt og behageligt at have på rundt om halsen,


Det kan draperes på mange måder...

Mønstret Paris Toujours er i øvrigt skrevet til to trådtykkelser,
Et til p 5 og et til 3,75.


Faktaboks.
Garn Agnes lammeuld købt hos Madam Munch
P 3,75
Brugt 138g

Mål 65 x 165cm. Det er lidt asymmetrisk.

Tilføjelse:
Og lige lidt om garnet.
For det er ikke lige meget hvad man strikke hvad med.
Agnes er med til at give Paris Toujours karakter.

Det er lidt tykkere end supersoft og lignende.
Løbelængde 426m/100g mod 575/100g
Det er fire tråde, 2x2, supersoft er to trådet.
Det har en fastere og tættere struktur, er lidt mere strid at strikke med end supersoft.
Det får en pæn tæt og jævn flade efter vask.

Se evt. billederne i linket til Madam Munch:
"To sider af samme sag" er strikket op i Agnes.
Jeg har købt mønstret hos Hyggestrik og glæder mig til at strikke den.