mandag den 12. april 2021

Rumlekassen


Jeg har grublet over hvad mit broderi "Strikketøj" skulle bruges i/til.
Dels var der det med sliddet på broderiet...
Og tanken om at sætte det i låget på en æske.

Dels at jeg har vurderet min måde at holde styr på projekter og hælder nu mere til at sætte broderiet i en strikketaske.

Jeg er glad for mine æsker fra IKEA til mine broderiprojekter.


En æske til hvert projekt!

Serien hedder i øvrigt Kuggis.

Men strikkegrejerne ligger i Projektposer og en kurv ..også fra IKEA.

Jeg syede for nogle år siden en del Sock Sacks efter et mønster fra Ramona Rose.

Den model er jeg ret glad for. Især den største størrelse.
Der er god plads til et større strikketøj i.

Og med skillerummet i bunden kan man holde garnnøglerne adskilt.

Ideen ligger i "Rumlekassen"
Altså jeg måler og tegner og overvejer og tegner mere...

Den må gerne være højere.

Som A4

Og så have et stykke til snørelukke ovenover.

Udvendigt kan der så være en stor lomme med broderiet på...

Indvendigt.. 

Lommer til opskrift. 
Måle og strikkegrej.

OG mobiltelefon!

Strop til nøgler...

Hvad kan jeg mere finde på???

Den rumler videre...

søndag den 11. april 2021

Sammentrækssyning ... online

Jeg deltog i Elins kursus på Refugiet, men ville gerne arbejde lidt mere med Sammentrækssyning.

En fordel ved online kurser er, at man kan se videoerne om og om igen, - uden at læreren bliver træt i hovedet!

Det benytter jeg mig af... alligevel kommer jeg galt af sted 🙈


Jeg tæller og rier...

Og trækker tråde ud til stikhulsøm

Og fik vendt kanten forkert!
Heldigvis var det kun riet..

Ommer..

Og så kunne jeg blive klar til næste trin. 


Elins pikot
Som jeg havde overset et kast omkring, så det blev nogle små forkølede buler.
Ommer.

Så er det jo godt man kan se instruktionsvideoen eeen gang til!


Der blev syet stikhulsøm 

Og Kvadratsøm i kanten

Og Spiralpikot kant..
Den drillede også. Forsøgte mig med hørtråden, men den var alt for genstridig,
så det blev spiraler i DMC garn.


Planen er at sy nogle små lavendelposer.
Så er der mulighed for at prøve forskellige teknikker af på de tre stykker.

Mere tællearbejde og rining.
Nu til de felter jeg vil sy sammentrækssyning i.


Felterne indrammes med Klostersøm...

Valg af teknikker sker efterhånden, som mails med instruktioner indløber...



Cirkelgrund..


Pilespidser 

Og fletsting

De blev yderligere pyntet med en kvadrathulsøm uden om...


Nu samler jeg sammen til de næste lektioner...

lørdag den 10. april 2021

Baldyring... online!


Jeg er med på Ønskefeens online kursus i Baldyring (og i kurset Sammentrækssyning, mere om det senere)
Det er udfordrende, spændende, inspirerende og sjovt at lære nye teknikker.

Jeg kan godt lide det grafiske udtryk i Baldyring. Trådlige linjer..

Men det er også en overvindelse at sætte saksen i og fjerne tråde.
Først til midterfeltets gitter.
Sy stoppesting eller Stolpning.


Bouillonsting/spiralpikot'er


Trække tråde ud til Kvadrathulsøm.
Stoppe enderne ind.


Fint vævearbejde!


Sy Kvadrathulsømmen.

Måle ud til Elins pikot kant.
Ri og regne som en gal...🤡
Det ville ikke gå op!


Men de 4 udtræk forstyrrer jo 3 tabellen, som er brugt i det andet broderi!
Så een pikot på hver side er syet over 4 tråde! 🙈

Nå, pyt. Det er bare min firkantede tankegang, der gerne ville have symmetri i arbejdet...


Elins pikot står fint i kanterne.

Jeg har gjort klar til montering.
Men lærerinden foreslår, at vi venter til sidst med det..
Hvis man nu skulle få lyst til at sy mere ind i gitteret...

Jeg tvivler.. Jeg synes, det står så fint og petit som det er nu.


fredag den 9. april 2021

UFO >>> FO


Garnet har ligget på lageret i laaaange tid.
Jeg er startet ud på flere projekter ... og har pillet op igen!

Strikketøjet har ligget i kurven og er taget frem når jeg absolut ikke havde andet, der kunne aflede mig..
Men nu skulle den altså gøres færdig...



Jeg faldt for designet i skulderpartiet på Office Sweater.
Den tilpassede raglan falder flot.

Jeg er dog lidt uvenner med den bule det giver under de mange udtagninger.
Jeg har forsøgt med flere Contiguous modeller og det er galt hver gang.
Nogen der ved, hvordan jeg undgår det?


Lidt usikker på om der var garn nok, strikkede jeg godt nedad på bolen.

Og fortsatte derefter med ærmerne.


Som blev afsluttet med Italiensk Aflukning 😇

Det var jo ikke svært!

Og det ser s....godt ud!

Den teknik må jeg bruge noget mere...


Garnet er Lang Yarns Merino 120
Det er blødt og lækkert.
Men det blev en ret tung trøje: 520g


Er den ikke snart lang nok???
Bolen blev strikket færdig.
De sidste omgange i ribben var laaaaange.. Nu ville jeg bare være færdig.


Igen afslutning med Italiensk Aflukning.


Det tager tid.. og er det værd!
Det giver både en smuk kant og en behagelig elastisk rib.


Alle enderne blev hæftet og kameraet fundet frem...


En behagelig trøje.

Kan bæres uden bluse under.
Ikke noget der kradser!


Og bagsiden...


En UFO >> FO 😇

Der lå en påbegyndt bluse i en anden pose.
Kunne ikke finde mønster, ejheller huske hvad plane var...
Så den blev pillet op.
190g Trio og 150g Alpaca 1 lagt på lager.

Nu overvejer jeg næste strikkeprojekt...

torsdag den 8. april 2021

Langsomt på vej mod vår...


Marts gik af sig selv... og nu er april godt på vej, - med alle de vejrskift april nu er berømt og berygtet for.
Fra det skønneste forårsvejr


Til pludselig vinter
Og alt der i mellem!

Jeg har broderet og hygget mig med nye udfordringer. 


Først fordybede jeg mig i Strikketøj. Design fra Ønskefeen.
En gave fra Helle og vi aftalte at lave vores egen SAL 😉


Det var spændende at sy de forskellige sting... og selv vælge farver efter egen smag.

De rødviolette var bare ikke mig..


Jeg valgte de blå med mest kontrast.


Videre til næste ord....


Der er mange processer i det franske!


Eller sy/strik en trøje!


Jeg tog en kopi af motivet inden jeg startede. Det blev brugt til at tegne syretning ind på, "rettelser" og til at se hvor linjerne gik... når jeg var godt i gang med et motiv.

Til sidst var jeg færdig.
Det blev lagt i klar eddike og derefter presset.
Det gør jo underværker ved et godt krammet broderi!


Motiverne træder fint frem.

Jeg har mange grublerier over, hvad jeg skal bruge mit "Strikketøj" til.


Jeg har i første omgang tænkt mig at sætte den i låget på en æske...

Næste tanke er ... jeg har nogle gode bokse fra Ikea, som jeg bruger til mine broderi projekter...

Måske jeg skulle prøve at finde en mønster til en rummelig projekttaske..

Jeg tænker videre...


Mellem broderierne blev det også lige til en tur til Frederikshavn og hente sønnen fra arbejde.

Jeg kan ikke nærmest ikke genkende skyline..
Jeg boede i byen 1966-1970..

Selvom vi har ferieret på Nordstrand Camping mange gange, er der sket meget de seneste år...


Krudttårnet er blevet den lille bag de store skibe...


Jeg har fået sat lys op i lejligheden... 

En reel forbedring efter at have levet med MANGE standerlamper med lyset vendt opad...

Nu kan jeg tænde lys ved kontakten!!!


Og har godt lys over spisebordet 😍

Jeg nyder det😀


Jeg er i gang med 2 online kurser hos Ønskefe.
Sammentrækssyning og Baldyring.

Som altid smukt pakket ind.
Fin vejledning i et hæfte.
Og mails med links til videoer med fremgangsmåden.


Sammentrækssyning snusede jeg også til hos Elin Bertelsen, da jeg var på refugiet.

Nu repeterer jeg og lægger ny viden oven i.

Forarbejdet er vigtigt og tager tid!

Startede med at vende kanten forkert...


Fik til sidst 3 stykker til små poser gjort klar.

Der skal være 2 felter med sammentræksyning, så der er på for og bagside, når jeg monterer poserne.


Jeg fik også taget hul på Baldyring.
Det er svedfremkaldende at klippe i sit broderi!

Men jeg er i gang!


Et absolut højdepunkt 🥁🥁
Jeg blev klippet i går.
Selfiegymnastik med kamera, lys, vinkler!
Det lettede virkeligt at få klippet det glatte, flade, elektriske hår ned i facon.


Der er en UFO på strikkepindene...
Og nye lektioner i broderi...
Det bliver til næste indlæg...

Nu vil jeg gøre den UFO færdig...