Viser opslag med etiketten Udstillinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udstillinger. Vis alle opslag

søndag den 13. august 2017

Når man alligevel er ude og køre... kan man jo også besøge Tirpitz

Det passede med at levere Taxakørsel i torsdags og så fortsætte til Blåvand.
Det nyåbnede Tirpitz museum var målet.
Det er så nyt, at det var lidt svært at finde... især, når man ikke drejer af de rette steder!

Det er BIG (Bjarke Ingels Group), der står for arkitekturen.
Med vanlig storslåethed...

Museet ligger tilknyttet den gamle bunker.
Lagt ned i jorden og glide fuldstændig ind i det smukke klitlandskab.

Der er adgang til indgang fra fire sider...

Fire store enheder mødes i midten med åbne glaspartier.

Det skaffer lys ind i udstillingshallerne.

Det rå beton passer til emnet om krigen, bunkerne, og menneskene omkring dem.

Ved indgangen får man udleveret en audioguide.
Den leverer info om alle udstillingerne.

Holdes hen mod det lille ikon...
Man kan så enten holde "dimsen" op til øret eller sætte sine egne EarPods i og få lyden direkte ind i hovedet!
Det var rigtigt godt...
Det er nemlig ret anstrengende at gå i flere timer med den håndholdt op til øret.

Turist-selfie!

Audioguide om halsen
EarPods i ørerne.

Kameraet skudklar....

Jeg startede i Rav - havets guld.
Det var jeg mest interesseret i og ville nyde det først!

Det var bestemt også spændende.
Ravets tilblivelse. Steder med rav. Histoier om rav...
Rav i alle farver.
Rav i smykker.

Midt i det hele stod den imponerende Sidney Opera.

Billedet her giver et indtryk af størrelsen....

En besøgende står ude til venstre og lytter til audioguiden..

En afdeling var den om En hær af beton..

Om bunkerne og byggeriet af dem.
Om soldaterne og deres liv i vestjylland.
Et paradis efter at oplevelserne ved østfronten.
Om pigerne og skæbnen som forelsket i en tysk soldat...

Ad en forbindelsesgang kan man komme ind i og gå rundt i Tirpitz bunkeren.
Det giver et direkte indtryk af størrelsen med drengen ved projektøren.

Man kan også gå ovenpå, men det droppede jeg.

Jeg fortsatte til udstillingen om Den skjulte Vestkyst.

Tilbage til mammutterne...
og frem til i dag.

Om vikingerne og om handelsruterne op gennem tiden...
Smugler og smugkroer...

Om redningsbåde og det barske liv på kysten.
De mange strandinger...
Om sandflugten...

Pludselig var der et lyd/lysshow på vægge og loft.

Det var lidt for vildt for mig, selv om det var flot sat op...

Vi sluttede med en kop kaffe og en chokoladekage.
Hjerneføde efter alle de indtryk!

Vi gik ud i solskinnet og nød naturen på vej tilbage til bilen.

Lyngen blomstret så vidunderligt lige nu...

Og græs kan finde fodfæste i en revne i en gammel bunker....

Alt efter interesse er Tirpitz et besøg værd...
Jeg er imponeret af rav udstillingen og stedets arkitektur....

søndag den 7. maj 2017

På tur. Dag 4. Torsdag. Koldinghus.

Det var turen sidste dag.

Vi pakkede kufferterne og hev betrækket af sengene.

Slæææbte alt vores habengut ned i bilen...

Derfor bruger jeg altid rygsæk!

Nok er alle opladerne i en pose for sig og lagt i kufferten og iPaden ligger på værelset...
Men alle dimserne fylder. Og Bose hørebøfferne fylder meget. Jeg glemte at få dem med på billedet: Illustreret med den grå cirkel.
Dertil kommer almindelige dameting til tasken!

Jeg afleverede nøglekort og vi vandrede om til/op til Koldinghus

Der blæste en strid kold vind på toppen af bakken!

Men indenfor er bygningen jo et spændende sted.

Vi havde fokus på at se udstillingen Himmelsten med jadefigurer fra Kunstsamlingen og Prins Henriks private samling.

På vejen derop kom vi forbi udstillingen #Mineskatte, der rummede sparebøsser, Barbiedukker og Babushkadukker.

Himmelsten.

Jadesten har i Asien fået det poetiske tilnavn Himmelsten.  På grund af sin skønhed blev jade nemlig forbundet med den åndelig verden - som et bindeled mellem himmel og jord.

Der var mange overraskende fakta om jade:
At den er hårdere end stål.
At det tager op til en dag at mejsle en streg i stenen.
At den findes i mange farver.
At prisen er forskellig alt efter farve og renhed.




Ude ved indgangen er Guldfirerens OL medaljerne fra Beijing udstillet.

De har hvid jade indsat på bagsiden.
Det er den fineste og dyreste version.
Jade findes i mange nuancer... ikke kun den grønlige.

Også orange, brun gul, tomatrød, blågrå, violet...


Der var mange genstande! 
Store og små.
Fade, krukker, vaser, fabeldyr, figurer. 

Den lille fugl var så fin.


Udstillingen er sat op i 8 afdelinger/rum.
Det inderste var med Prins Henriks samling.


Det var nærmest et spejlkabinet.

Man kunne derfor se figurerne fra både for og bagside....
men der var ærligt talt forvirrende at være i rummet. Jeg blev helt svimmel af alt det flimmer/genskin.

Vi nåede frem til udgangen.
Det var tid at køre hjem.

Der var ret stille i bilen... 
Så mange indtryk, der skulle fordøjes!



onsdag den 7. september 2016

Gladiatorerne på Momu

Jeg tog på udflugt med mine to veninder...

Vores mål var Gladiatorerne.

Udstillingen lukker 11.9.2016.
Så det er sidste udkald, hvis nogen gerne vil se udstillingen!

Det er en flot udstilling.
Med drama, men også overraskende oplysninger om livet og døden som gladiator.


Det hele er bygget op omkring arenaen.

Her kommer vi ind og ser mod kejserlogen og publikum på lægterne.

Lys, lyd og visuelle effekter skaber illusionen om kamppladsen. Giver et indtryk af sejre, nederlag, overmod og gru.


Figurer i legemsstørrelse viser kampscener.


Plancher fortæller om gladiatorernes liv

Om kosten, træningen. Om heltestatus og døden.

En kultur og tankegang, der er mig helt fremmed.



Jeg syntes nærmest, det var for livagtigt.

Gladiatorerne trænede til den kampform de havde fysik til.

Kampteknik blev finpudset. Hver type havde sin egen koreografi og udstyr.

Hjelmene var også opbygget for at yde bedste beskyttelse enten det var til dyrekampe, med net, sværd...

Nogle var rigt dekoreret.

Der blev vist gladiatorkampe...

Det var ikke alle, der klarede den...
Kejseren vendte tommelen nedad.


Efter en tankevækkende rundtur i fortiden var det tid at pleje nutiden.

Vi gik hen i caféen og fik frokost.
To lækre fiskefrikadeller med tilbehør. Jeg kunne slet ikke spise op!

Det var tid at komme videre.

Evolutionstrappen fascinerer mig hver gang...
Og i dag så det ud, som om Lucy var i snak med publikum.

Tak for denne gang MoMu.
Vi kommer tilbage...

Der er snart nye spændende udstillinger på programmet.

tirsdag den 30. august 2016

Gamle nyheder fra en godt brugt weekend!

Jeg har stornydt weekendens forskellige fornøjelser...
Søndag var vores lille familie samlet til fællesfødselsdagshyggespisning.
Det var spændende at høre om en søns tur til Canada/USA og en andens tur til Århus.
Ingen fotos fra den komsammen....

Der er mange fotos fra lørdagens tur til Patchworktræf 2016 i Odense!!!
Gitte og jeg var der allerede 9.30.
Så jeg nåede at se både shops og udstilling, før vi mødtes med Helle og Susanne.

Begge haller var fyldt med inspiration.
Smukke tæpper hang på mobile vægge.
Og de mange stande lokkede med stof og ting.

Gitte havde taget krykkestokke med for at aflaste lilletåen. Og hun satte sig, så snart der var en mulighed.

Der var flere cafeområder.

Her et kig over til symaskineland. tre stande med symaskiner!

Mange stande frabad sig fotos.

Men inde i udstillingen gik folk og kiggede, studerede, diskuterede og fotograferede!

Der var jo det ene spændende tæppe efter det andet.

Jeg kunne godt lide de 'strand og hav' inspirerede tæpper.

Men der var jo også tæpper med knald på farverne og gode kontraster!

De finere detaljer... med stof og perler...

Eller her; samme skabelon, men to forskellige tæpper pga. farvevalget!

Jeg har en svaghed for japansk foldesyning.

Det er de flotteste mønstre, man kan skabe...

og når elementerne er syet sammen, er tæppet færdigt!

Jeg brugte teknikken til min forældres tæpper.

Enkelhed er også smukt...

Tæppet hed Forår.
Hvidt med intense farver i mønstret.

Et andet tæppe jeg er helt fascineret af er dette.

Detaljerne i farvespil og samspil mellem mønstrets linjer og quiltningen er raffineret.

Det er Karina Sloth Hansens værk. Jeg fandt tilfældigt billeder af hendes arbejde med tæppet på Instagram.

Jeg fik da lidt med hjem fra Odense...

Bogen blev endda signeret af forfatteren.
Sjove stoffer til sy og strikkeposer mm.
Og så fik jeg de herligste strikke-sokker af Helle.
De pink maskemarkører sælges med støtte til Breast cancer care.

Indpakningen var også lige i øjet!

Jeg har længe ønsket mig en ny symaskine.
Så et kig på udstillerlisten og deres brugte symaskiner førte frem til, at jeg investerede i en brugt Pfaff Quilt Expression 4.0.
Jeg syr ikke så meget, at jeg ville give det dobbelte for 4.2!

Den handel var så lige det los i r.... jeg havde brug for...
Mandag blev brugt til at sortere og rydde ud i mit garnlager.
Nu er der to sække garn ti Røde Kors nørklerne.

Skufferne er blevet "nærstuderet"!
Sytråden blev også sat i boksen...
Jeg må have en mere. For der er også trådruller i en papæske...

Og det er træls, at trådrullerne ruller rund mellem hinandens og "forvikler" sig!

Nå.... der er mere at rydde op i...
Jeg trængte bare lige til en pause...

mandag den 6. juni 2016

På tur til Tønder Kniplingsfestival

Et varmeforsinket indlæg!

Det blev en tur med "Murphy" på bagsædet.
Faktisk startede det, mens jeg gik og pakkede og Erik liiige skulle ud og save lidt mere op.
Han snublede og strejfede savbukken....
Det kostede lidt tråd til issen!

Vi kom lidt sent af sted torsdag, da pakkeriet ligesom blev indstillet...
Det var en varm opgave at slå teltvognen op og få monteret forteltet.

Og så passede vores strømstik ikke til campingpladsens; altså, vi kunne ikke få kølekassen i gang! GRRRR...
Kvickly havde ikke den slags udstyr...
Første tur ud fredag morgen gik til thansen, så vi kunne komme på køl!


Med det fikset kunne vi gå over og stå i kø i en megavarm gang for at købe billetter til udstillinger og messehal.

Der var meget at se på og snakke med folk om,
på dansk og tysk og engelsk og svensk...
Man skulle lige skifte sprog i en fart..


Stande med kniplegrej og mønstre...

Udstillinger fra forskellige lande.
Her en finsk udstilling

Kniplede smykker.
Og klassiske kniplinger på væg og bord bagved.

De havde samlet kniplepinde fra hele verden!

Det er fascinerende at se hvor forskellige pindene er alt efter sted, anvendelse og tradition.

Jeg fik en snak om orkis med en svensk dame.

Hun havde orkeret smukke sjaler og det blåmønstrede er en fin lille jakke.

Orkis på dansk
Occhi på tysk.
Frivoliteter på svensk.
Nupereller på norsk.
Fortsæt selv...

Hos Dansk orkisforening var der også aktivitet.

Der blev snakket og handlet...

Lene Bjørn har udgivet en fin ny booklet.
Den måtte jeg da have med hjem!
Jeg fik den endda signeret!

24 fine julehjerter...


Ovre hos Kniplepinden fik vi også en god snak...
og jeg købte et fint skaft til at sætte en nål i; den skal bruges til at prikke mønster til broderi... kan også anvendes til prikkebreve til knipling.

Den ligger så godt i hånden og træet er lækkert at røre ved.


Ude i mellemgangen var der også udstillinger..

Jeg kan godt lide geometriske og harmoniske mønstre.

Denne mor-barn fortolkning kunne jeg ikke stå for.

De andre figurer fangede blikket med farver, former og bevægelse.


Til sidst havde vi set det hele og var godt kogte. Luften stod stille derinde i hallerne.
Det var drøjt at være standholder!

Vi gik hjem til teltet og trak gardinerne for solen og lynede op for vinden....


SIESTA!


Ved tretiden gik vi tur hen til Visemøllen/Bachmanns Vandmølle

Her var udstilling af kurve kniplet af pilebark mm.
Erik fik en snak med en af udstillerne.


Vi fortsatte hen til museet.
Der var dejligt køligt!
Og meget forskellige udstillinger.
Heroppe er der kakler eller fliser.

Ved Slotsbanken
Har navn efter den nære belligenhed til Tønders gamle borg, der blev kaldt Tønderhus eller Tønder Borg. Borgen, som nævnes første gang i 1285,
blev nedrevet ca. 1750. Portbygningen fik lov til at stå, og her var der arrest fra 1811 – 1920. I 1923 blev Tønder Museum indrettet her, og i 1972 fulgte Sønderjyllands Kunstmuseum efter. 

Tønder var tidligere en havneby!!!

Skibbroen og Skibbrogade..

Nævnes første gang i 1781,
men er meget ældre. En skibsbro er en bro eller et bolværk, hvor skibe skal lægge til. Navnet fortæller, at her lå engang Tønders havn. Det sidste større skib, der anløb havnen, var dampskibet Graf Bismarck, der i 1871 efter et væddemål anløb havnen. Det var ført af kaptajn
Thomas Selmer fra Sild. Turen afstedkom visen In der grossen Seestadt Tondern. 


Museets Særudstilling om russiske kniplinger fra Vologda-området er et besøg værd...

De imponerede os med deres størrelse og smukke symmetrisk opbyggede mønstre.

De udstillede kniplinger var fra 2001-2004 , så vidt jeg husker.


Bordduge, parasol, sjaler, tørklæder, jakker...

Virkeligt smukt lavet.
Vi fortsatte op i æ ga'e...
Forretningerne havde også pyntet op til Kniplingsfestival.

Vi slentrede i roligt tempo...
Og fik en nostalgisk isvaffel hos Kino bar.
Det er mange år siden Kino lå der ved siden af...
og endnu længere siden jeg så Soldaterkammerater derinde!

I Drøhses Hus var udstillinger om Kniplinger og mode gennem tiderne

Og foreningen Knipling i Danmark...

Der var også en udstilling om Anna Botilla Vinthers liv.
Om hendes kniplinger, ægtemænd og senere som enke og kniplekræmmer i en mandsdomineret tid.
Der var, også, mange smukke kniplinger i den udstilling.

Hun var en driftig dame.


Der blev også tid til en tur ned ad memory lane...

Nævnes første gang i 1607
som Wulfstrate. Sandsynligvis efter en person, der boede for enden af Uldgade, Wulff. Det danske navn Uldgade fik gaden først efter Genforeningen i 1920, fordi redaktør P. Skovrøy antog,
at der havde boet uldspindere i gaden.  
Jomfrustien
Det var oprindelig en plads, der strakte sig fra Skibbroens østligste ende til Tønder Slots porthus. Her holdt den lette brigade til i tidligere tider. Det blev efterhånden et yndet sted for borgerskabets promenadeture. 

I 1940 indviede man efter to års arbejde strækningen mellem Sønderlandevej og Vestergade. På den første del af strækningen hed dem Møllealle, fra Amtshuset og vestpå kaldtes den for Punchstien, hvilket hentydede til en gammel sti, som ledte byens værtshusgæster til banegården. Den 9.11.1945 fik strækningen navnet Kongevejen opkaldt efter Kong Christian X. Først i 1955 stod strækningen fra Vestergade til Ribe Landevej færdig.  

Jeg nævnte Murphy tidligere. 
I al forvirringen inden afgang glemte jeg vores pas!!
Med vores held turde vi ikke tage chancen og køre over æ græns' for at handle.

Så vi slappede af i forteltet og nød duften fra Hylden.
Og fik ryddet lidt op i de mange billeder det blev til på en indholdsrig fredag.
Senere enedes vi om at køre hjem lørdag, for vi havde været rundt og uden pas...!
De lovede også regn... 
Og vi ville gerne hjem med en tør teltvogn...

Om lørdagen blev regnvejret udskudt til søndag af TV2 Vejret.

Så vi gik en tur mere i messehallen og jeg så lidt af modeopvisningen.

Vi spiste frokost og begyndte at pakke sammen.

Træls... Det er, når man skal til at klappe teltvognen sammen og så kommer der lige en tordenbyge med hagl og masser af vand!!!

Sagde jeg noget om Murphy???
Vi sad heldigvis i læ inde i teltvognen...
og ventede på tørvejr...


Det var en meget våd vogn, vi kunne lukke sammen!
Fra Abild og hele vejen hjem var der ikke faldet en dråbe vand!

Vi skyndte os at klappe teltet ud...

Det var VÅDT!
Det dryppede fra renderne...
Hynderne blev sat til tørring...
Øv...

Jeg må indrømme, at så er en teltvogn TRÆLS!
Jeg foretrækker hytte/vandrehjem/hotel...
Men der er vi ikke helt enige!

Jeg ser frem til turen til London sammen med Gitte til August.. Med hotelophold!