søndag den 30. maj 2021

Sammentrækssyning og hulsømme


Sammentrækssyningen blev skubbet i baggrunde til fordel for Baldyring.
Jeg kan kun koncentrere mig om en ting af gangen!

Nu blev de små projekter fundet frem igen.
Der var nogle felter, der skulle fyldes ud...

Ny teknikker skulle prøves...

Dronningesting og hulsting var de første...


Skyggesyning kom i et andet tomt felt...


Tungestingene voldte mig problemer.
Selv om jeg havde kigget videos og læst ...
der stak nogle uautoriserede tråde frem i hullerne!


Efter hjælp i gruppen online kursus blev det dog syet færdigt.
På min måde!

Montering må vente....



Nu kunne jeg så gå i gang med næste pose i kursuspakken.
Det var med syning på ikke tællefast hørlærred.

For tællefast/trådlige hørlærred er svært at fremstille og dyrt at købe!

Ved at kompensere i udtræk og broderi kan man sagtens sy fine ting i det billigere hørlærred.


Der blev riet..
Og syet pæne hjørner!


Jeg syede dobbelt hulsøm i kanten.

Der skulle kompenseres med udtræk af 3 tråde kontra 4 tråde modstående..

Og syes over 3 og 4 ... 

For at få felterne pænt kvadratiske.


Jeg markerede, hvor jeg ville brodere mine hulsømme.

Syede klostersøm over 3 hhv 4 tråde


Mønstret bliver dannet af klostersøm over 2 tråde og kvadrathulsøm over 3/4 tråde 

Der blev syet modsat, så den vandrette tråd ligger spejlvendt...


Noget jeg havde set i de bøger jeg lånte på biblioteket.

Der er en guldgrube af inspiration at hente i de gamle bøger.


Ønskefeen foreslog at sy nogle blade med DMC for at live op og give modspil til hørlærred og hørtråd.

Jeg syede også nogle baner klostersøm med DMC, så jeg ikke var sikker på at jeg havde nok 60/2  i hørtråden.

Den øverste bugtede linje er kædesting med hør 35/2, dækket af hør 60/2 .


Der var tråd nok til servietten...

Og den blev rigtig fin .
Det grønne spiller så fint op til det ublegede hør.


Den er indviet. 
Størrelse 26 x 26 cm...

Passer perfekt til min brødkurv.


Jeg fandt silkestof frem til foer i de små lavendelposer

Men med 4 tråde tilbage af 60/2 kunne jeg ikke komme i gang med at få dem monteret...


Så jeg klippede til 2 små poser mere... så kan jeg lege med flere mønstre..
og planen er en K-hulsøm i kanten på den ene pose!

Jeg måtte lige shoppe hos Ønskefeen (igen)😇


Den pakke er kommet....



Nu skulle de færdige poser monteres..!

Foret var riet.

Der blev målt ud og syet kontursting på bagsiden af den blå silke.

Derefter blev foret syet fast i krydsene på bagsiden af kvadrathulstingene og i konsturstingene...

Hop over ved løbegangen og hæft øverste del

Note; bedre opmåling nødvendig før konsturstingen!


Siderne blev hæftet med små sting..


Stykket blev presset...

Det pyntede gevaldigt!


Så skulle siderne syes sammen.

Med madrassting...
Igen blev videoen afspillet!

Fra løbegangen og ned ...
Toppen til sidst.


Lavendelpose...
8,5cm bred og 12 cm høj



Intermistisk possementsnor af  2x2 tråde hør35/2.

Den skal udskiftes med silkebånd eller tykkere snor...



Den blev faktisk fin!

Der ligger to poser mere klar til montering...

Og to der skal broderes... OG monteres...

lørdag den 29. maj 2021

Og så blev det forår!!!


Sikke en omvæltning..
Fra regn og regn og vådt og gråt...

Til solskin og knitrende blå himmel.
Lune vinde og bare tæer i sandalerne.


Jeg nød gåturen...
Ned til byen, på kirkegården, 


ind i anlægget, over Storåen og hjem.

Det er meget forskelligt, hvor langt fremme blomstringen er.


Noget står i knop endnu...

Bare vent til disse rhododrendron springer ud.
Det er fantastik at kunne gå under og igennem det blomstervæld..


Andre er fuld udsprunget og det brummer fra travle bier ...


Jeg tog en lille pause med lidt drikkelse og chokolade.

Nød udsigten over søen...

Der er masser af fisk i søen. Man kan se de er oppe og nippe...

Ved en gangbro var der smidt brød ud og det vrimlede med småfisk...


Videre rundt i anlægget.

Forunderligt smukt!


Ved indgangen til anlægget. 
Ude ved krydset Viborgvej, Enghavevej er de ved at omlægge bedene.

Den grab er effektiv!


Langs Sønderbrogade er der også skønne buske...



Og Storåen har fart på...

Der skal sendes en masse vand ud til havet..


Hjemme igen...
Kaffe og en velfortjent is 😋


Sådan kan Maj også være 💛💚💙

fredag den 28. maj 2021

Bliver det virkelig forår i weekenden???


Det er svært at forestille sig..
Jeg går stadig i uldtrøje og sokker!

Og på min gåtur ned i byen i går kunne jeg se hvor meget regn der var faldet... for det var på vej ud med Storåen...

Vandet stod højt op på bredderne..


Vand op på trappen og stien..


I begge sider...


Set fra modsatte side af broen... 
Cykel og gangstierne er under vand og afspærret...

Det er set værre.

Men vi skrive Juni i næste uge!!!


Vejret er bedre inde!

Og mine orkideer er fantastiske.
Nu kommer der stængler fra bunden.

Den med fine små hvide blomster har blomstret siden januar!


Og den med store hvide blomster har leveret nye blomster flere gange siden juni sidste år...

De 2 øverste blomster faldt af i dag...

Men med 6 flotte på en stilk
og 5 nye på vej på en anden.

OG 2 skud der kommer ud mellem bladene...


Den lilla orkide, som jeg ikke troede på, skyder i vejret med 2 stængler...
Jeg ved ikke om alle de skud ved basen er stængler elle rødder...
Spændende!!

Jeg glæder mig til at se den springe ud.



Nu har jeg fået lakeret tånegle...
Kom så solskin! 🌞

torsdag den 27. maj 2021

Baldyring... udfordrende og smukt.


Det er udfordrende at pille tråde ud af stoffet...
Og klippe trådene over...
Og fæstne...
Og håbe det bedste...

Indtil man får lidt selvtillid og synes det er spændende at se hvordan forskellige former for stolpning tager sig ud.


Hvordan der kan syes småt 


Meget småt!


Der monteres en lille rund nålepude med magnet i toppen.
Lidt smart til at fange løsgående nåle med!

Markering og klip af underlaget til baldyringen


Omhyggelig snøring og montering!


Det første lille projekt skulle også gøre færdigt.
Og tilføjes egne små detaljer!


En glæde at se, hvordan montering kan udføres.


Jeg prøvede også at sy knapper på/over/af en plastring.




Flette/væve lige som den gang vi lavede kastanje edderkopper....


Det var sjovt.


Og farverigt.


Det var optakten til at sy hedeboringe over en halv strikkepind, som også var med i kursuspakken.


Svendeprøven var at brodere en nålemappe.
Med både hedebosyning og fransk syning, prenede huller og franske knuder.

Der skulle ries på en ny måde...

Og trækkes mange tråde ud...

Der blev syet klostersøm og stolpet...

Det kræver en kop kakao at styrke sig på!!


Det lille blå motiv blev syet i fransk syning


Der kom franske knuder og prenede huller ved siden af...


Gitteret skulle fyldes med Baldyringsgrunde.
Her blev de små Hedeboringe syet ind i.


Men sådan en nålemappe har jo flere sider man kan brodere på...
Og de skulle da udnyttes, så jeg fik brugt flest muligt af de nye teknikker og repetition af gamle!


Jeg fortsatte broderiet med en Hedebostjerne og


Navn med petit point inde på bagerste side.


Der kom kvadrathulsøm rundt om stjernen
og Elins picot i kanten....

Nålemappen blev syet sammen og filtsiderne skulle monteres i midten.


Med en række kædesting skjult i filten kunne siderne monteres (næsten) usynligt!


Jeg er rigtig glad for den nålemappe.

Det var er fornøjelse at bruge det lærte på en ny måde.


Efter bestilling af lim hos Ønskefeen fik jeg endelig monteret notesbogen med den fine stolpning..

Passepartout området blev markeret og klippet til.


Stoffet til baggrunde fundet og klippet til.
Det gule stof rummer minder fra Eriks patchworktæppe...



Der blev limet... 
Forsigtigt,- for ikke at få lim på fingrene og plettet det hele!!!

Og så kom notesbogen i pres under skagensmalerne!


Så fin blev den!


Det var igen et super dejligt kursus hos Ønskefeen.


On-line formatet passer godt til mig...
Jeg kan sy i mit eget tempo...
og se videoen  igen og igen og igen...

Nu har jeg endda fundet ud af af få det op på TV'et😇