tirsdag den 30. juni 2015

Strikke og farvekvaler....

Jeg tror, jeg fik strikket 5cm ærme på turen til Oslo!

Vel hjemme igen blev det først ærme næsten færdig; jeg venter med kanten til begge ærmer er lige lange og jeg har strikket kroppen.

Så kan jeg bedre bedømme om det hele passer!


Lige nu ligner den mere Jens Lyn en en trøje!

Det kan godt være det projekt bliver skubbet bag i køen....

Imens jeg har strikket på Crazy stripes tee, har jeg også strikket på 3i1 ...

Den driller mig!

Jeg kunne godt lide farverne, da jeg fandt dem frem...
Men jeg synes, den mørkeblå er alt for dominerende....
Så den blev pillet op/af...
Mellemstykket blev strikket i den lyse turkise...

Det blev mere harmonisk...

Jeans og lys indigo synes jeg alligevel ikke passer til selve trøjestykket....
Hmmm....Den bliver lige lagt til side...
Jeg strikker noget helt andet.....

Ravelry har ellers mange spændende farveudgaver af 3i1 blandt projekterne.

En af strikkerne, falcoOat, har lagt en skitse af blusen op, så man kan selv farvelægge den.
Det er da smart...


Kloge hoveder farvelægger den på pc i billedbehandlingsprogram, IrfanView.



Det kan jeg så ikke finde ud af...
Jeg holder mig til papir og farveblyanter!

Og  finder noget andet at strikke... indtil det her falder på plads i mit hovede!

mandag den 29. juni 2015

Sommerhusturstraditioner....

Vi tre veninder har tradition for at mødes i sommerhuset hos Karen...
Således også i år.
Vejret i fredags kunne være bedre, men vi fik en dejlig travetur på stranden syd for Hvide Sande.
Man kunne se hvor hårdt vinterens storme havde skåret i klitterne.


Det er første gang jeg ser, hvordan sandfodringer foregår...
Sandsugeren ligger ud for kysten... og en rørledning kommer op på stranden....


Der løber en laaaang rørledning ind til og langs med kysten..
Rørene flyttes efterhånden som arbejdet skrider frem.


Her sprøjtes vand og sand ud 


Der er tryk på og vandet fosser ned over stranden og ud i havet igen, mens sandet bundfældes på stranden.




Ude i vandmasserne holder mågerne fest!

På vej tilbage til sommerhuset gik vi forbi disse unge  vikinger!
Farmand skulle da have billeder med hjem om deres strandtur...


Et par lystfiskere forsøgte sig fra stranden...  Jeg så ikke om de fangede noget!


Op over klitten... og ned igen
Der 129 trin op!!!

På toppen er der den skønneste udsigt til både hav, klit og fjord. 
Man stopper op... både af nød og nydelse....


Duften af strand og vand...

Skifter til duften af sand og roser.


Vel er de uønskede i landskabet..
Men smukke er de...
Åh som de duftede...

af dansk sommer!

søndag den 28. juni 2015

Tak for denne gang, Oslo (5)

Gardermoen er lige så langweilig som alle andre lufthavne....

Der var pænt med ventetid...
Især fordi vores flyafgang var forsinket med 45 minutter!!!!

Det rettede sig heldigvis mens vi ventede....

Og ventede....
Og ventede...

Vi kom ombord som nogle af de første og ventede igen...

Og der kom stadig folk ud gennem  glasgangen!

I stedet for Stewardessens Gæt og grimasser om sikkerheden er det nu en lille sød tegnefilm!

Og jeg kan endda høre, hvad der bliver sagt, via min hovedtelefon!

Det er en udfordring ved at rejse. Jeg kan bare ikke forstå, hvad der bliver sagt i højtalerne i lufthavnen, fly, på banegårde....

Støtter mig til diverse infotavler, så jeg er da havnet rette sted!


Det med at snakke med sidemanden i flyet overlader jeg til Erik, mens jeg nyder udsigten, hvis jeg er heldig at få en vinduesplads.
Det var jeg både ud og hjem denne gang.


Farvel Norge....


Jeg er betaget af de forskellige skyformationer...
Får altid taget en masse billeder...

Jeg nøjes lige med to her...!

Fluffy things....

Hovsa... nu er vi da snart fremme...

Vejle fjord og bro og by...

Gitte stod og ventede på os da vi kom ud i lufthavnen.
Der er nu noget hjertevarmt ved at blive modtaget efter en rejse..

Vi satte hende af i Herning og fortsatte hjem ...

Læssede kufferten ind på stuegulvet og satte os med en kop kaffe... ahhhh...
Det er nu godt at komme hjem til sit eget.....




Jeg fik lige en ting mere i Oslo...

Erik overraskede mig på dagen med denne smukke fantasikæde fra Troldekugler.
Den havde han holdt hemmelig, siden jeg i foråret havde fortalt, at jeg godt kunne tænke mig sådan en til mine Trolde og Pandorakugler!!!!


lørdag den 27. juni 2015

Mandagsmøde i Oslo (4)

Mandag... Hverdag... Ergo er mange museer lukket!
Stadig skyet og trusler om regn.Men pyt med det....
Jeg havde en aftale med en norsk strikkeveninde.

Vi skulle mødes kl. 11 udenfor Oslo Domkirke.
Jeg havde mit Danmarkssjal på og hun bar en turkis, filtet taske..
Så skulle vi nok kunne finde hinanden!

Erik gik med til Domkirken.
Vi var i god tid og jeg gik inden for..

Kirken ser ikke ud af så meget ude fra
Men er en flot korskirke med specielle loftsmalerier.


Når man går ind i kirkerummet ligger der ligesom et loft over døren.
Man opfatter ikke i første omgang hvor stort rummet er

Det grå loft er undersiden af hele orgelpartiet.


Modsat indgangen et alterpartiet.



De høje vinduer har smukke glasmalerier.

I højre korsarm står døbefønten.


Her får man også indtryk af de store loftsmalerier.


Det blev et kort besøg, så jeg nåede ikke at fordybe mig i detaljerne...
Det må blive en anden gang.

Jeg havde jo en aftale.
Hilde fandt os og vi fik et par hyggelige timer sammen... trods heftigt regnvejr, mens vi gik fra A til B.
Vi fulgtes ind i Glasmagasinet, hvor der er en afdeling af Husfliden.
Besøgte også Heimen, forretning med husflid og folkedragter/bunader. Smukke garner, stoffer, husflid...
Jeg købte tinknapper. Til fremtidige kofteprojekter!

Lidt ud på eftermiddagen klarede det dog op og Erik og jeg gik en tur. Op ad Karl Johan. Ned til Østbanestationen, som vi har muntre minder fra. Over i Oslo City storcenter. Hvor jeg købte bogen. Så dette er mine souvenirs.

Det blev tid til aftensmad hos Jensens...
og derefter gik vi op på hotellet og pakkede kufferterne....


fredag den 26. juni 2015

Regn og torden over Oslo (3)

Mørke skyer og trusler om tordenvejr... Vi tager på indendørsmuseer idag!

Første valg var Norsk Teknisk Museum. Der skulle være noget for os begge.
Fly, teknik og en afdeling med medicinsk historie.

Vi tog med Trikken ud til Kjelsås og gik ned ad bakken til museet.
Det ser ikke ud af så meget ude fra, men der var sandelig meget at kigge på inden for!



Indgangspartiet var udsmykket med "ahornfrø"
i stor størrelse!


Det smukke pileflet er udført af Tom Hare.


Vi mindedes de flotte fletterier i Kew Gardens 2013.

Der var kæmpekantareller, Karl Johan svampe mm.

Inde var udstillingerne delt op og man gik fra det ene tema til det næste.



Der var STORE ting...


Der var flyvemaskiner
både gamle og nyere...


Cyklerne hørte under de mindre ting!



Kommunikation....




Jeg er nu så glad for min mobiltelesmartfon!!!


Datateknik...

Fra kugleramme til computer......




Hmmmm!


Inden for helsevæsenet kunne vi følge udviklingen op gennem tiderne...

Om døden i barselsseng og om tuberkulosens hærgen.


Plancherne fortalte om slidsomme liv og barske vilkår!

De blev ikke gamle i 1853
og mange nåede ikke deres 1 års fødselsdag!

Det er bare 100 år før jeg kom til verden!

Og min egen tidslinje:
I 1975 blev vi gift, rejste til Nordkap...
i en Datsun 100 med telt på taget!

I 2000 rejste vi til Lofoten på Sølvbryllupstur....
denne gang i en Saab og overnattede i hytter!

Og i år tog vi flyveren og bor på hotel!!!



Teknikkens udvikling i Røntgenafdelingen er helt forrygende...

Fra den første begejstring til bevidstheden om at røntgenstråler ikke er ufarlige!


Fra 1896 til idag...
Så langt tilbage er det jo heller ikke!

I hjemmene skete der også forbedringer....



Især for kvinderne gav det lettelser i en slidsom hverdag.
Den tekniske udvikling i småtingsafdelingen vakte også minder....

Erik havde haft...
Jeg har set far have en...

Nogle opfindelser er moderne den dag idag...


Mor ønskede sig en Bamix, da jeg var barn...


I dag er en Bamix stadig moderne; en nyere smart udgave, men stadig en Bamix!


Cigartænderen tror jeg så ikke slog an!

Den er ellers fin med strøm og snirkler...


Så nåede vi til caféen, grundigt sultne!

2 x kyllingburger med pommes frites og vand.

Dyrt, men tiltrængt!!!

Mens vi havde fordybet os i fortiden, var der tordenvejr i nutiden og der var helt nyvasket uden for!
Med Trikken retur til Cristiania Plads og så gik vi i regnen over til Akershus.

Oslo fjorden fortegner sig i disen....
Vi holdt et lille hvil inde i informationscentret og gik så om til Forsvarsmuseet.

Udenfor var der sværdslag...
Om det var middelalder eller vikinger ved jeg ikke, da de var i "civil"!

Inde var der flere udstillinger og igen større end vi lige forventede!

Akershus fæstning har en lang historie....
Og vi har fælles historie med Norge i lange perioder....



Der var udstillinger om det moderne forsvar.


Og om FN missioner rundt i verden....


Tilbageblik til 2. verdenskrig og invasionen.

Indblik i modstandskampen....



Til sidst var vi nået hele vejen rundt...

Og gik ud i fæstningsanlægget igen.

Fra kanonhøjen kan man kigge ud over byen og over til Operahuset.

Den ligger så sært indeklemt ... set fra denne vinkel.
Det er en spændende bygning..
lidt i stil med det nye Moesgård museum.

Vi nåede ikke derover...
Det må vi have til gode til en anden gang!