søndag den 31. august 2014

Patchworktræf 2014 i Odense

Gitte og jeg har haft en aftale i et år:
Patchworktræf 2014 i Odense!
Afgang klokken alt for tidligt...
Ankomst Odense Kongrescenter klokken 9.00!
Vi kom hurtigt ind. Aftalte mødested.
Og forsvandt ind i et himmerige af stoffer, farver og former...
Vi havde overset at butikker ikke åbnede før 9.30, så vi startede i udstillingshallen...

Åh, der var så megte at se på...
og det var så smukt udført!

>>>Nærbillede af de mange små stykker ....


Mit kamera kom op af tasken og på arbejde..
Efter få billeder meddelte mit SD kort, at det var fuldt....
Panik.. indtil jeg kom i tanke om, at jeg- helt usædvanligt for mig- ikke havde fået formatteret mit kort i lang tid...
Så jeg satte mig ned og slettede billeder...

Og så gik jeg ellers i gang med at nyde udstillingen for alvor!

Jeg har samlet lidt i collager for at give et indtryk af bredden i udstillingen...

Der var mange udenlandske tæpper; Japan, Tyskland, Australien, Italien....

Nogle tæpper skulle ses på afstand; det tredimensionelle i farveskiftet nederst til højre kunne vi ikke se, da vi lige gik rundt om hjørnet!


Tredimensionelle tæpper er altså sjove at kigge på.
Jeg har mødt dem i mange udgave og jeg fascineres hver gang.

Motivet er en ting, farverne en anden og quiltningen er den tredje faktor... og giver ofte det sidste til at helheden springer i øjnene.


Denne taske blev jeg helt optaget af...

Jeg er vild med den måde designeren har fået farverne til at matche i både motiv, quilt og de hæklede cirkler i kanten.


Man kunne stemme på en favorit quilt.
De to damer er ved at skrive deres!

Der var tæpper i alle størrelser...



Dette tæppe hører til de store...
Og skulle liiige kigges efter...!

Der var ellers skilte overalt med Nix pille!




Dette tæppe med Vikinge-ornamenter tiltalte mig!!!



Jeg kunne også godt lide denne søde julequilt....

Med julehilsner syet med guldtråd under juletræerne...
Desværre er det svært at fange med kameraet!


Så var der også disse, som jeg MÅTTE fotografere!
Der var et mylder af mennesker og en dejlig stemning.
Jeg fik hilst på Annelise.. Og på Angelika...
Det var uventet og så hyggeligt!
Og mødte en dame fra Ærø; hun bar et Flisesjal fra Seyfarths bog.. Hende skulle jeg da lige snakke strik med... midt i alle stofferne!
Om jeg købte noget...?
Ja....

Jeg forelskede mig jo i en trææske , da vi var i Aulby...
Den mødte jeg også...



Og købte den! Der fulgte mønster med til de smukke stofindsatser til rum og låg.


Der lå selvfølgelig også nogle smukke stoffer og lokkede ...
tre kom med hjem...


Den sidste stand vi besøgte, var Berninas.
Ih, du godeste..
Min aldrende Husqvarna får åndenød...
De nye maskiner kan sy uden speeder!
Den drønede rundt ved hjælp af infrarød sensor, som sørgede for at stinglængden var ens, uanset hvor hurtigt/langsom jeg styrede stoffet!

Om til maskinen bagved og sy en stjerne... dvs maskinen syede en stjerne, mens Gitte kiggede på!!
Se hvad jeg kan!!!
Helt uden hænder!!!!

Syprøven var en lap/lomme med velcrobånd som blev sat på en taske..

Den fik vi med hjem... Perfekt til alle vore indkøb!

Maskinen kostede 25.000kr (27.000 med broderimodul)..... Men vi havde desværre brugt alle lommepengene på stoffer....
Retfærdigvis skal jeg lige tilføje, at den maskine, der syede stjernen kun kostede 8.700kr på messen.

Godt fyldt med indtryk kørte vi hjem.

Jeg var for træt til at skrive blog igår!
Så derfor blev det til daggamle nyheder!





fredag den 29. august 2014

Danmarkssjalet, nu også Ravelry

Sådan kom det til at se ud....

Med kæmpehøj, lur, vikingskib for fulde sejl, egeblad og bøgeblad...


Mere dansk kan det vel næsten ikke blive?


Bagsiden af kanten...
Dannebrogsfarver... selvfølgelig!



Rundtur...




Bagsiden,





højre side,





venstre side




og fronten....

Sjalet er på 264 omgange.
I det fine garn måler den 200 x 90cm.

I supersoft/højlandsuld vil målene være ca.110 x 225cm.


Hmmm... Måske jeg lige skulle sy en rød prik der hvor jeg bor?
Har boet? Kommer fra?
Måske.....

onsdag den 27. august 2014

Fortiden i masker....



Jeg har altid været fascineret af vores historie...
oldtid... vikingetid...

Jeg morede mig med at strikke Min Viking.

Så skibet lå lige for...

Der er mange smukke motiver at hente...
I landskaberne. smykkekunsten...


Disse to motiver blev så mit valg ... denne gang!

Det vokser op af...

Utålmodigheden voksede....

Det ser ud til at stå klart frem...
Jeg strikker i samme garn som mit alfabet sjal Fra A til Z.
Det er så lækkert at strikke med...
Jeg tro ligefrem, jeg strikker hurtigere med det fine, tynde, jævne garn end med den vante uldgarn...

tirsdag den 26. august 2014

Rekreation og redesign...

Oven på de foregående udskejelser med alt for meget på alt for lidt tid...
Har jeg bare været FLAD!

Det er godt vaskemaskinen og den øvrige maskinpark gør arbejdet for en... ja, støvsugeren skal man jo hjælpe på vej!

Men ellers er tiden brugt til at regenerere!
Sove!
Min hjerne skal genstartes... tror jeg!
Slappe af... Fordøje indtryk...

Jeg har over tid arbejdet på et nyt sjal....
En revidering af en fødselsdagsgave....
Med personlige elementer på gavesjalet, så skulle det ændres til noget mere alment...

Det er altid spændende om ide og resultat matcher!
Vi får se....


mandag den 25. august 2014

Søndag med flere udfordringer....

Det meget skiftende vejrlig var en af udfordringerne!

Så vi var meget spændte på, om vi fik pakket teltvognen sammen i tør tilstand!
I et ophold mellem bygerne havde jeg denne skønne regnbue uden for undervisningslokalet.


Jeg stod klar til at snakke om, hvordan jeg lægger et mønster ind i Excel.
I dag var der 4 kursister. Vi startede med det tekniske og efterhånden arbejdede de med deres egne ideer og planer for projekter....
Et sjal med en blomst tegnet op på ternet papir. Den skulle redigeres for at få den rette facon; for strik er rektangulært, ikke kvadratisk. Hun nåede at sætte flere roser ind i en sjalsskabelon.....
En plan om et tæppe. Det var et større projekt, der ville kræve flere arbejdsgange med enkeltmotiver og tilpasning. Igen fik vi snakket om Excels muligheder OG umuligheder!
Kursisten delte sin viden om at lægge over i Paint, spejlvende, copy-paste mm. Og alle de mange muligheder vi afprøvede var gode hver for sig, men vi kunne ikke få det til at "snakke sammen", så man kunne arbejde videre med mønster indtegning. Der er kun den hårde vej... ind til videre....
Det var en spændende formiddag... igen lærte jeg også noget mere undervejs...



Ved siden af Infoteltet var en stor hal med udstilling og salgstande.

Her var livlig trafik i pauserne!

Om eftermiddagen fik jeg nye udfordringer som kursist hos Irene Birk, der viste forskellige muligheder for at lave en smuk start og afslutning på strikketøjet.

Med strikkeprøver i kasser, så vi kunne se hvordan resultaterne skulle være, guidede hun os igennem flere strikketekniske udfordringer!

Vi var en flok meget koncentrerede damer!

Italiensk opslagning... det giver en smuk kant.
Den vil jeg bruge ved ærmekanter mm.

Italiensk aflukning ... det gav problemer!
Jeg kunne simpelthen ikke se systemet i det.
Heldigvis har Irene den bedste Hjemmeside, med video af fremgangsmåden...
For kanten er pæn og perfekt på en krave.

16.30 kunne jeg ikke rumme mere.

Tænk det var tørvejr...
Og teltvognen kunne lukkes sammen i tør tilstand!
Den blev sat på jydekrogen og vi trillede hjemad. Landede ved 20- tiden.
Pakkede ud.
Og satte os med kaffe og en fjernbetjening til TV!
Sikke en weekend... på godt og ondt!

Lørdag med indhold....


Klokken 9 sad vi klar ovre i Det Kreative Værksted.

Daisy Tyron holdt grundkursus i Hakning/Tunesisk hækling.
Bevæbnet med KAFFE, garnnøgler og hakkenåle gik vi i gang.



Vi prøvede forskellige typer kant, hakketeknik, knaphul, farveskift. Snakkede om anvendelsesmuligheder.



Daisy viste og fortalte... Hun havde tasker, jakker, puder med, så vi kunne se hvordan farveskift og faconer kunne give nye resultater.

Den formiddag gik hurtigt!



Lørdag eftermiddag skulle jeg så undervise i Excel/basisark.
Så der blev ikke taget billeder!

Jeg var så spændt på, hvordan det ville være at skulle formidle min begejstring for Excels anvendelsesmuligheder.
Mange ser skrækslagne ud, når jeg siger "Excel"... som var det en besværgelse fra Harry Potter!

Jeg havde tre kursister. De kunne alle noget med Excel og det var mere det strikkerelaterede, der var i fokus frem for det praktisk/tekniske.
Det gav plads til at arbejde selvstændigt, snak og gensidige erfaringsudvekslinger. En kunne lægge baggrundsbillede ind, så man kan tegne mønstret op oven på, fjerne baggrundsbilledet og, - vupti, så var diagrammet til at strikke efter tilbage.
Det skulle vi da afprøve... Problemet var så, at vi ikke kunne bestemme størrelsen på baggrundsbilledet....
Det var en god eftermiddag... jeg lærte også noget!





Aftenen blev brugt på tiltrængt afslapning med strikketøj og kabale på tablet!

Plan A blev til Plan Z!

Vi skulle bare pakke det sidste i ro og mag og så trille på rundtur i Sønderjylland....

Kl 6 ringede mor; hun havde det skidt.
Så vi kørte derover. 112 og hun kom ind på Modtagelsen, hvor hun blev observeret og undersøgt og....
Hun fik det heldigvis bedre i løbet af formiddagen og kl 13 blev hun udskrevet.
Vi kunne køre hende hjem igen! Vi havde snakket tryghed og kan du klare dig?
Hun sendte os af sted med et "God tur"!
Hjem og pakket det sidste og nu skulle vi direkte til Gammelbro Camping.
For vi havde jo en aftale med min kusine i Sønderborg kl 18!
Selvfølgelig havnede vi i en mega kø mellem Vejle og Kolding! 3 kvarter senere gled trafikken igen!!
Ind på campingpladsen... Erik klappede CombiCamp'en op og ud, mens jeg fik mig meldt ind på Strikkecamp'en...

Og så afsted til Sønderborg... Vi ankom 19.30!
Der var aftensmad til os: Kong Fiddes Livret (Kong Frederiks livret). Ih hvor det smagte godt.
Til kaffen var der Gode Råd! Mere sønderjysk bliver det næsten ikke...( Hver familie har vist hver sin opskrift på disse retter!)

Vi hyggede og SNAKKEDE. Det var så spændende at høre om sommerens tur til Grønland.
Og så havde hun moskusuld med hjem til mig!
Nu skal jeg havde fundet en idiotsikker opskrift med et smukt hulmønster. Jeg har 100g, så der til et sjal!
Moskusuld rækker 400m/50g. Det er let og BLØDT og varmer helt utroligt.

Kl. 23.30 landede jeg i sengen... og gik ud som et lys!

torsdag den 21. august 2014

Hjemme igen... og klar til Strikkecamp!


Hjemrejsedag... Gøre rent og pakke færdig...
Trave hen til Hovedbanen ... Vente på toget...
Komme ombord og finde sin plads...


Og så skal man bare have de næste fire timer til at gå bedst muligt!


Dvs. Gitte slap en halv time før mig; hun kunne jo stå af i Herning!
Farvel - og tak for nogle dejlige indholdsrige og berigende dage.

Hjemme ventede Erik på mig.
Det var dejligt at komme hjem.

Læsse af og pakke ud...
Faktisk blev det en travle eftermiddag/aften...
Der skulle vaskes, stryges og pakkes igen..

For weekenden tilbringes med Strikkecamp på Gammelbro Camping!
Jeg skulle renskrive compendium til Excel og mønsterstrik.
Og have den bærbare gjort klar...
Og fundet frem til kurser i Hakke/tunesisk hækling og Avanceret opslag og afsluttende finish.
Pyyyyha... jeg synes pludselig tiden løber hurtigere end mig!!!!

onsdag den 20. august 2014

Helsingør, Horatio og Hovmesterinden

Vi kørte med Kystbanen til Helsingør.

Gik om til Kulturværftet, der er bygget uden på de gamle værftsbygninger.


For enden af bygningen har M/S Museet for Søfart til huse i tørdokken, i lokaliteter skabt af BIG.


Hele arkitekturen er typisk Bjarke Ingels.
Pladsen er finurligt udnyttet med skæve linjer, glas og træ.

Udstillingerne ligger hele vejen rundt i kanten delt af glasgangen i midten.

Historien om søfarten bliver illustreret i temablokke, der strækker sig gangarealet rundt.


Om den gang, man målte farten med en trekantet plade i vandet og talte hvor mange knuder, der løb gennem hænderne på sejleren. Og farten måles stadig i knob!


Sekstanter og kompasser.... og spionkompasset så kaptajnen kunne holde øje med sejladsen nede i hans kahyt.


Om livet ombord.
Kosten, arbejdet, regler, roller, fritiden....

Om søfarten, når der var krig...

Frem til dagens handelsflåde med de store containerskibe...

Set fra siden er et containerskib ikke af samme elegance som de gamle sejlskibe....


Men set lige for fra har den sin egen skønhed.

Efter turen rundt i dokken gik vi over til Kronborg.

Vi fandt en bænk og spiste vores madpakker.
Sad og betragtede turisterne fotografere sig selv og hinanden med Kronborg som baggrund.


Der var en MASSE kinesere og de tog en MASSE billeder og var rigtig gode til at gå i vejen for alle andre!

Vi enedes om, at vi ville med på de to omvisninger.


Først gik vi med Hovmesterinden rundt.

Hun fortalte om travlheden før Kong Frederik d. 2. skulle ankomme til slottet med hele sit følge.


Hun var selv lige ankommet med 150 læs udstyr.
Da kongen flyttede rundt til sine slotte blev udstyret transporteret med rundt!
Lige som gæsterne den gang selv medbragte udstyr og egen tjenerstab!


Der skulle være stor fest i anledning af, at Kongen skulle modtage Hosebåndsordenen fra det engelske kongehus.
Bænke og borde blev sat op langs væggene i riddersalen, en to-etagers scene foran pejsen i den ene ende og en forhøjning til Kongen og Dronningen i den anden ende af salen. Så var der plads til dans på gulvet.

Kongen var meget religiøs og overrækkelsen af ordenen foregik i kirken i forbindelse med en gudstjeneste på 3-4 timer.

Festen varede til ud på de små timer.
De bød på 25 retter + skue-retter. Der var beregnet 8 kg mad pr gæst!
Når man ikke kunne spise mere, kom tjenere med en stor bowle og en gåsefjer og gæsten tømte mavesækken!

Det handlede om at vise magt og rigdom...
Ja, til hendes egen middag med hofdamerne havde dronningen givet hende... den citron hun hentede op fra posetasken....
Det var virkelig eksotisk. 3 citroner kostede det samme som en okse; - i dag 5000kr!!

Al den mad havde konsekvenser....
Kongen havde sit eget sted for "hemmeligheder", men gæsterne måtte træde af bag gardiner i vinduesnicherne; der lå halm, som kunne suge!
Herrerne gik ud til vindeltrappen med det snoede centerparti, det fungerede fint som nedløbsrør til halmen ved bunden af trappen!

Skulle duftene blive for markante... så kender I sikkert udtrykket "Skidt og Kanel"... kanelen dæmpede dunsterne!

Det var en spændende tur rundt med en levende fortælling om livet ved hoffet!
Den anden omvisning var med Hamlets ven Horatio.
Da han skulle starte rundturen, dukkede kineserne op igen og skulle liiiige fotograferes ved siden af ham!!!!

Horatio kunne berette den grufulde sandhed om, hvad der var sket på slottet den gang han og Hamlet vendte hjem fra studierne i Tykland, da den gamle konge pludselig var død.
Hamlets farbror havde overtaget kronen og giftet sig med Dronningen.
Man havde spist rester fra begravelsesmiddagen til brylluppet... det var gandske uhørt!

Soldaterne ved slottet var rystede!
Og nu kunne de berette om et spøgelse. Horatio blev ude en nat for at se, om det var sandt.

Da spøgelset kom frem, var det den gamle konge; og Horatio hentede straks Hamlet.
Spøgelset kaldte Hamlet til sig og fortalte, hvad der var sket.... Og krævede hævn...!

Og hele det grueligt sørgeligt forløb blev oprullet for tilhørerne...
Om Ofelias og hendes fars død.
Om den forgiftede vin som Dronningen drak, stedet for Hamlet, som den var tiltænkt.
Om Claudius, der i kirken bad om tilgivelse og Hamlet, der udsatte hævnen, for at farbroren ikke skulle komme i himmelen.
Om det forgiftede sværd som Laertes ramte Hamlet med og siden selv blev ramt af....

Så Horatio stod tilbage og havde afgivet løftet til Hamlet, om at fortælle de uvidende om den uret der var hændt.... og det havde han nu gjort i 400 år!

Det var en spændende gengivelse af Hamlet for turister.
Med i flokken var TV Lorry, som optog til en udsendelse. Den skulle kunne ses på nettet af os, der ikke er her fra sognet!


Egentlig var vi nu så fyldt af oplevelser og informationer, at vi trængte til at komme hjem.


Men man kan altså ikke besøge Kronborg uden at hilse på Holger!

Så efter at Gitte havde købt sig en lommelygte, gik vi ned i kasematterne til Holger Danske.

Den første del er rimeligt oplyst, men længere fremme var flere af petroleumslamperne gået ud/slukket!
Så er det godt nok mørkt der nede, så Gitte var meget glad for sit lys!
Det er ikke terræn for høje hæle eller gangbesværede....






Men vi fik set Holger!
Og så forlod vi Kronborg...

Nu i strålende sol og frisk blæst.
Tiltrængt efter den mørke klamme kælder rundtur!


Med toget tilbage til København.


Og ad Fiolstræde hjemad...
Med et sidespring til Bibis Diner som Kristine anbefalede i går.
Vi købte et pitabrød med to falafler i... Jeg var meget nysgerrig. Men blev lidt skuffet.
Jeg havde forventet en mere krydret smag. Denne var meget neutral, det var dressing og det grønne dys der smagte mest igennem. Men så fik jeg da prøvet det....

I morgen er det hjemrejsedag....
Det har været en god tur. trods sygedag og regnvejr....

Hold da op, hvor har vi set og hørt meget.