torsdag den 29. januar 2015

Tilsatte ærmer... på rundpind...



Jeg fandt en opskrift i det norske blad
Familien nr 20, 22. sept. 2014.





Der er to tunikaer... den på forsiden og en blå variant.



Jeg troede ærmerne var syet i, men de er strikket i!
Det ser da elegant ud...


Indtagningerne tegnede jeg ind i mit mønster til min kofte.
Modificeret efter mit garn osv...
Allerøverst skal der strikkes lidt frem og tilbage på for/bag, så det stykke kan syes på aflukningen på ærmet....

Hvilke stolper jeg vil strikke... har jeg ikke bestemt mig for endnu!





Så er det vel bare at strikke derudaf....




Jeg har valgt at have en grå maske, som skillelinje mellem krop og ærmer...





Jeg strikker og strikker....



Det medfører sådan en naturlig udgave af en
flerfarvestrikkegarnfordelerfinger!!!!

onsdag den 28. januar 2015

Samlearbejde....

Den norske trøje a la Oleana jeg lavede mønster til sidste år i november(!) skal jeg til at samle nu...
Jeg strikkede ærmerne først og så blev jeg pludselig træt af mønsterstrik og startede på rød Marimekko og den blå Raglanify.....
Nu er jeg godt i gang igen...

Bolen er strikket op til ærmegabet...
Jeg har lukket af ude i siderne og nu skal jeg have det hele samlet på én rundpind!

Planen er at strikke tilsatte ærmer.
Jeg har set et mønster i Familien (norsk blad) og jeg synes det så rigtigt flot ud.
Nu skal det prøves...
Jeg kan jo altid pille op og lave raglan......

tirsdag den 27. januar 2015

Havskum og blæst i håret

Solen skinnede...
Vi kunne hurtigt enes om at køre ud til æ haw...

Åh det var skønt...

Allerede på vej hen mod molen kunne man høre havet...





Kig ud mellem klitterne viste at der var gang i bølgerne....



Mennesket bliver den lille herude...


Bølgerne brager ind mod kysten og knækker med hvide skumsprøjt...



Om sommeren er det her, vi går ned på stranden og nyder livet med bare tæer i sandet!




Nu kunne vi betragte resultaterne af de seneste storme...

De store stenblokke er "bare" lige flyttet 10-20 meter...






Denne blok lå ude for enden af molen..



Bølgerne er en naturkraft, man skal have respekt for... året rundt!



Der er også gnavet et stort stykke af klitterne...
Når billedet forstørres, kan man se den stejle skrænt, der nu står åben ud mod havet...



På stien kunne man se, hvor langt oppe på land havet havde været...


Godt gennemblæste kunne vi køre hjemad i læ bag klitten...




Vi gjorde lige et stop undervejs...

Hos Nordsmark i Vemb. En herretøjsforretning.
Men de har også tilbud i overtøj til damer...

Vi har før købt Tenson jakker og Erik har købt Pinewood bukser, som blev lagt op uden omkostninger og sendt til adressen.
Når jeg træder ind i butikken, tænker jeg "Korsbæk"!
Tøjet hænger og ligger tæt.
Men der er en super betjening og de ved, hvad de har hvor!

Jeg ønskede mig en jakke.
Gerne lidt lang... helst med vindfang i livet, men det laves kun i skitøj!
Efter munter snak og prøven tøj fandt vi frem til denne Tenson. En trekvart lang, let og vatteret jakke.

40% rabat... det' da ikk' så ring' endda!

Jeg fik også et par Tenson regnbukser...

I alt 1538kr.

Nu er jeg klar til vinterferien!

mandag den 26. januar 2015

Vinter på en weekend!



Det har været spændende at trække gardinerne fra ...


Fredag var det smukt med et fint lag rim, som gav træerne på volden et douce skær...





Lige et lag pudder på haven....


Lørdag morgen...


Det er rent julepostkortidyl!



Foderpladsen var helt pakket ind og der skulle nye forsyninger til!


Søndag havde fuglene sat deres aftryk i sneen.

Ovre bag foderhuses ben kan man se, hvordan solsortene har rodet helt ned til jorden...

Der var travlt på foderpladsen; jeg måtte fodre både morgen og aften!


I dag... regner det bare... !

Flerfarvestrikkegarnfordelerfingerdippedut!

Hvad i alverden skal man kalde sådan en tingest?
Den fås mange steder. Det er Prym der laver den.
Jeg fandt den hos GalleriGavlen,  Rito,
GenesisKreStofferButik Paradiset......

Mange har problemer med at få rette trådspænding eller/og styre trådene, hvis de skal strikke med flere farver ...
Flere havde problemer med at styregarnet (til workshop i dobbeltstrik hos Von Kamstrup på Strikkefestival i Brande sidste år) og de var ude og købe sig sådan en flerfarvestrikkegarn-fordelerfingerdippedut.
Efter sigende hjalp det på strikkeprocessen.



Hos Nørkle Tøserne fandt jeg billede af den til to tråde i brug...

Fandango forhandler dem...



Jeg tro nu, den er temmelig bøvlet at styre...


Så har jeg mere fidus til Unikarina og hendes simple "Storm P." strikkeperle.
Hun viser, hvordan den er lavet, hvis du klikker på linket.



Jeg strikker helst uden noget på fingeren, 
selv et plaster er i vejen!


Det var flere kommentarer i gruppen Fanøstrik på Facebook, der gav inspiration til dette indlæg....
En god og inspirerende gruppe.





fredag den 23. januar 2015

Langtidsholdbar værtindegave...

Det er næsten en tradition, at Karen kommer med et glas, hvori hun dekorativt har sat et hyacintløg.
26.11.2014 mødtes vi. Hyacinten stod på spisebordet og voksede op og blomstrede.
Til sidst blev den sat ud på værelset....

torsdag den 22. januar 2015

Færdig med den blå Raglanify trøje

Det har været en fornøjelse at strikke i denne garnkombination!
Jeg har strikket i 1tråd Højlandsuld og 1 tråd Alpaca på p 4
Den vejer 350g. Der er 10g tilbage af 3. nøgle Alpaca!


Som tidligere skrevet er grundmønstret lavet med min Raglanify app (til både apple og Android)


Jeg "opdagede" at min talje var ikkeeksisterende, så det kostede en piloptur...


Nu er den uden taljering!

Jeg har strikket en enkelt maske i perlestrik midt på ærmer, for og bag.
Det er nu ikke nemt at se i den dårlige fotobelysning!


Jeg har genbrugt den smukke kant-rib fra Lerwick og tilføjet en rullekant på 10 omgange i halsen.
Borten er strikket med *1 omg 3vrang på retten, 2 ret. En omg ret*. Gentag*-*
Tag ind til 2 vrang for smallere rib undervejs... Alt i forhold til hvor bred/elastisk man ønsker kanten...
Ærmekant og forneden har jeg strikket på p 3,5 og sidst p 3.




Trøjen er let, lun og lækker!







Vasket og lagt til tørre....



tirsdag den 20. januar 2015

Husk "Strikkehygge"... og en gåtur

Lige en reminder:
Der er jo STRIKKEHYGGE i lokale 2 på Holstebro Bibliotek i morgen aften kl. 18.30-21.00



I går blev jeg forhindret i at komme ud...

Så i dag blev støvlerne snøret og jeg kom af sted...
Ingen vind, men let snuskregn, der fedtede brillerne!



Jeg ved ikke, om jeg skridtede for hurtigt af sted, men jeg fik ondt langs skinnebenene... Det var ret ubehageligt.

Det fortog sig og jeg gik standardrunden...

mandag den 19. januar 2015

Halsudskæring....

Det betyder meget, både for "udseendet" og for "bæreevnen", hvordan haludskæringen er formet...
Jeg vil helst have en udskæring, der lægger sig ind til halsen med en bue dyb nok til, at det ikke generer.
Jeg har tre eksempler her...

Denne går op i halsen...
Mønstret er ud fra Crew Neck i Raglanify, jeg har bare strikket frem og tilbage, så den kan knappes op!


Min Lerwick er strikket efter opskriften.
En åben udskæring
Og så min seneste Raglanify trøje.
Crew Neck 40 cm.

Jeg har genbrugt ribmønstret fra Lerwick.
Det er 1 omgang tre vrang fra retten, to ret og 1 omgang ret, gentaget 4 gange, tog så ind til to vrang mellem de to retmasker, gentog det 4 gange. Til sidst rullekanten; 10 omgange ret og lukkede af.

De tre kraver sidder vidt forskelligt...




Den grønne går selvfølgelig højt op, men lægger sig pænt ind til og rundt om halsen.



Min Lerwick slås jeg med, fordi den åbne udskæring lige rammer halsen og irriterer mig!




Der er strikket flere venderækker, men jeg synes ikke, at fronten går langt nok ned


Den halsudskæring er jeg nødt til at bære et tørklæde under...






Derfor valgte jeg den lidt mere åbne Crew på Raglanify trøjen...






Det er en kunst med de selfies!
Jeg øver mig....





Nu vil jeg fortsætte med at strikke nedad!

Planen er en længde til hofteknækket og så med en længere ryg......

søndag den 18. januar 2015

Dagens gæst på foderpladsen... og dagens gåtur!

Det er altid spændende, når det dukker en ny fugl op derude...



Lige nu vrimler det med spurve og kvækerfinke, mejser og solsorte...



Pludselig fik jeg øje på en ny....

Kærnebideren...
Den har vi ikke haft besøg af siden sidste vinter...

Kærnebider, eller kernebider, som den også staves, er temmelig almindelig i Danmark, bortset fra i den vestlige del af Jylland. Den ses dog sjældent, da den er ret sky.

Jeg googlede den....
Læs mere: Kærnebider


I går havde vi besøg af Flagspætten og Skovskaden... men de blev ikke siddende længe nok til en fotosession!



Gåturen igår blev på 4,5km og i dag nåede jeg hele 8,14km!

Efter 5,6km mødte jeg mor. Hun var næsten hjemme efter sin gåtur...

Og så gav hun en kop kaffe!
Hygge og snak... Fik læst juleposten...
Skulle hilse familien i nord og syd.



De sidste par kilometer rundt om skolens sportsplads blev tilbagelagt og jeg landede hjemme ved strikketøjet...

Med til den historie hører, at jeg havde strikket ned til ribben på kroppen, da jeg prøvede trøjen....Den sad altså lidt vel tæt...
Så jeg pillede op og nu strikker jeg den uden taljering!!!!