lørdag den 30. maj 2020

Et nyt kapitel i mit liv

Der har været stille i lang tid, fordi processen med at sælge hus bare fyldte det hele i mit sind.

Den korte version er, at huset er solgt!
Jeg flyttede ned i lejligheden i går.
I dag afleverede jeg nøgler og forlod nr. 38.

En sidste runde i haven.
De ranke iris står så smukt nu.

Jeg plukkede en buket akelejer til mor og mig selv.
De står og nikker i deres lilla finhed.

Den sidste buket af liljekonvaller skal Erik have. ❤️

torsdag den 14. maj 2020

Ups... Tiden løber fra mig...

For lige at få afsluttet den nålepude i Petit Point.

Der kom en fin monteringsvejledning fra Mette Danielsen og jeg fik syet min lille biscornus sammen med fine flettesting. Og så kunne det såmænd have været nok....

Til sidst blev den pyntet op med possementsnoren hen over sammensyningen... bare fordi jeg kunne.

Jeg er rigtig glad for resultatet.
Den er så fin😍🤩🤩😍

Nu har jeg fået lært de flettesting.
I lageret havde jeg Tille's Bolcher liggende.
De kom frem og blev min overspringshandling for den sidste opgave i Petit Point.

Fine små bismarckklumper!

Eller tetraeder...

Som jeg tidligere har syet flere af.

Jeg købte en Pendant hos Platwerk på en messe.
Den var større og i uldgarn.

Omsat til hørlærred, amagergarn og egne ideer blev det nogle fine små tetraeder, som passer til en saks e.l.

Jeg har også fået syet en solsort.
Jeg trængte til at hvile øjnene lidt efter de bittesmå sting til min biscornus!

Det er altså sjovt at se fuglen komme frem..
Så fine farvenuancer, der giver liv i fjerene.

Igen er der masser af tråd i overskud til andre projekter.

Jeg skal have lavet en kasse til uldtråden

Hr. Solsort pænt presset og klar til at komme glas og ramme.

Jeg savnede mit morgen æg, men jeg er træt af, at den gryde bare bliver så grim i brug.
Har investeret i en æggekoger!

Jeg må have gjort noget forkert...
for det boblede helt vildt under låget!

Det smagte godt med smilende æg til morgenmad! 

I haven vælter op med planter...
Også i græsplænen.

Den smukke fyldte hvide anemone trodsede  al haveomlægning og brød frem i kanten af plænen.

Jeg nyder blomster og fugle intenst,
nu jeg ved, at jeg skal flytte på et tidspunkt...

mandag den 4. maj 2020

Petit Point og nye udfordringer...

Nogle dage med regnvejr passede fint til at brodere de tilsendte opgaver.
Pakke 3 i æsken fra Ønskefe indeholdt hørlærred, en halv uldkugle, en papcirkel og en stor trisse.

Opgaven var at måle og tegne en cirkel som passede til montering på den halve uldkugle.
I cirklen skulle man så placere nogle små blomster og baggrunden skulle derefter fyldes ud.

Jeg fandt nogle farver frem og gik i gang med blomsterne.

Bagrunden ville jeg så fylde ud med flere forskellige linjer/mønstre.

De striber ligne min nyslåede græsplæne!

Den anden side blev i tern. Øverst med vilkårlige grønne nuancer.

Nederst skaktern på linje... men modsat syretningen.

Det blev en rigtig pløveklud!

Jeg ville gerne se og mærke forskel på farver, linjer, mønstre.
Hvad jeg kunne lide.. og ikke lide.

Cirklen skulle klippes til og ries/syes sammen om den halve uldkugle og papcirklen.

Det er altså noget pullerværk!

Det rynker for meget til min smag.

I gemmerne blandt arvestykkerne fandt jeg et lille saltkar.

Det passer perfekt i omkreds og så står nålepuden stabilt på bordet.

Videre til næste opgave.

Igen en nålepude.
Denne gang af 2 kvadrater, der skal syes sammen forskudt

De er 5 x 5 cm.

Tegn selv et mønster.
Sy først omridset med kanvassting og fyld så fladerne ud.

Jeg er meget glad for min lup lampe!!

Efter en ommer med de røde farver fik jeg fyldt bunden ud.

Her har jeg valgt at lege med en lys ensfarvet og en mørkere med farveskifte i de grå nuancer.


Så var jeg klar til den anden halvdel.

Valg af farver til felterne.
 Igen med en ensfarvet og en med farveskifte ude i kanten.
Den røde har et meget diskret nuanceskift!

De inderste felter blev fyldt ud.

To sider til en nålepude og en possement snor er klar til monteringsvejledning!

I går morges kolliderede jeg med min skammel.
AV for 😡🤬😠🤢

Det er ikke første gang, det sker!

Så jeg tog ned og besøgte Gitte til en gåturs hyggesnak.
Den tå blev godt nok mere og mere ØM..

Hjemme igen kom sokken af og farverne kom frem😮

Gaze omkring og noget tape rundt om tå og nabotå...
Det støtter godt.
Så får tåen ro og bliver forhåbentlig hurtigt OK igen!

Nu har jeg da en god undskyldning for at sætte mig med sytøjet!!!