søndag den 30. september 2018

Strikkefestival i Remisen i Brande...

På egotrip igen!
Denne gang til Strikkefestival i Remisen i Brande.
Den gamle remise danner en spændende ramme om garn, strik og masser af damer!
De mænd jeg så, enten sad og så bekymrede ud eller slæbte blade og poser😉

Der var trængsel ved alle stande.

Under de smukke kurve har Madam Munch sin stand...

Jeg nåede frem til disken!

Fik købt et kit til den smukke bluse.
Cashmerino 20/80% cashmere/merino.

Bodil havde selv blusen på og det reklamerede fornemt for et smukt strik!

Jeg har længe haft kig på Damejakka Elinor.

Spurgte til garnforslag og fandt frem til mere Cashmerino!

Denne gang i forholdet 80/20 i cashmere/merino
sammen med en Cashmir Lux følgetråd.

Det er jeg meget spændt på at komme til at strikke med..
Men først er der lige et par andre projekter!

Jeg var heldig at vinde på min billet!

Garn til filtede futter. 
Meget passende gevinst... mine grønne er blevet hullede!

Julerøde filtefutter😃

Der var også tid til snak og strikkehygge ved langbordet.

Indkøb blev vist frem og strikketøjet luftet...

Til sidst var lydniveauet over min lydtærskel og jeg sagde farvel og tak for godt selskab.

Siden sidste weekend har jeg været i gang med en norsk trøje med det hvide garn, jeg købte i Års.

Rygja er en klassiker.
Jeg har strikket den for mange år siden i Per Gynt og med tilsatte ærmer.
Det runde bærestykke er langt mere behageligt; man slipper for den tykke søm under armene.

Jeg viste mor mit strik...
Nu bliver den strikket efter hendes mål😄

Forleden genså jeg Kludetæppet om Strik.
Det var på TV2 Østjylland.

Tænk ... det blev optaget i januar 2014..
Tiden løber...

Men der er stadig strikkeaftener hos Huset Tind 😊

søndag den 23. september 2018

Kreativ Hobby Weekend i Messecenter Himmerland, Års

Jeg tog et egotrip til Års.
Kreativ Hobby Weekend i Messecenter Himmerland.
Trængte til inspiration og nye kreaideer.

Jeg ankom ved 10.15 tiden og da var der allerede godt fyldt op på p-pladsen.

Masser af gæster og de fortsatte med at strømme ind...

Jeg besøgte også messen sidste år. Da var jeg ikke så imponeret.
Men udstillerlisten i år var lang og med en god bredde for kreative interesser.

Jeg besøgte selvfølgelig Tille's dejlige stand.
De havde en workshop senere på dagen, så den kom jeg ikke med til.

Men jeg købte lidt broderi.
Jeg kan godt lide Pelse Asboes stil.

Og så fik jeg mine indkøb i den fine syede projektpose 😃

Jeg fik også en snak om orkis, knipling, strik (flere steder!), patchwork...

Og der kom da lidt mere med hjem..

Det hvide Easy Care er tiltænkt en norsk trøje (når jeg finder det mønster jeg vil strikke).

Jeg fik jo 10 nøgler garn hos Hobbii.dk og har ikke fået det til at køre. Er startet på flere projekter og har pillet op igen... uden at jeg kan forklare hvorfor jeg ikke er tilfreds.
For garnet er lækkert nok...

Jeg tror, det kan blive til en fin mønsterstrikket trøje.

Efter godt to timer kunne jeg ikke klare lydniveauet mere.. og gik ud.

Godt jeg nåede ud i bilen, for nu væltede regnen pludselig ned.
Det ruskede i bilen og der var hagl med i bygen...

Det stoppede lige så pludseligt og jeg kunne køre hjem.

Med udsigt til en smuk dobbelt regnbue.

fredag den 21. september 2018

Koldinghus og Trapholt

Forleden var jeg på tur med veninderne.
Vi startede med Koldinghus og Magtens Smykker.

Selvom det er 3. gang jeg ser udstillingen, overraskes jeg af de mange detaljer.

De er rigt udsmykkede, de gamle statussymboler.

Sikke et guldsmedehåndværk.

Det eneste minus ved oplevelsen er, at formidlingen er meget uhensigtsmæssigt placeret.


På facaden, under tiaraerne, er oversigten med numre placeret. mørkt og næsten usynligt.
Derunder, skråt ud, er beskrivelsen.

Jeg måtte halvt i knæ for at se det.
Jeg så mange (ældre!), der lavede samme manøvre, for at får informationerne med.
Man bliver træt af at skulle anstrenge sig for at få brillernes læsefelt i rette position!
Efter frokost i gågaden, hos Two Maidens, kørte vi ud til Trapholt.

Vi havde alle tre læst, at der er en stor udstilling om Kay Bojesen.
Og tænkt, at den ville vi gerne se.
Så er det jo nemt at blive enige!

Udstillingen var større end vi forventede...


Indgangen til udstillingen starter med fotos af hans abekat.

Prøv selv at kigge hos Ellen HonigInstagram.

Man kommer i godt humør af de mange sjove fotos...

Den helt rette stemning til en udstilling, der indledes med teksten "hvordan kan vi lege hele livet?"

Her møder man de kendte træfigurer


Også alle dyrene i hver deres tema.
Som her: Grønland.

Jeg var ikke klar over, at Kay Bojesen var en så alsidig kunsthåndværker.
Med flere uddannelser bag sig..

Stel fra Bing og Grøndal.
Sølvsmedearbejde i skønvirkestil.
Barnesæt med krus og ske.

Kay Bojesen har også lavet museumskopismykker mm.

Abekatten er den mest berømte og elskede figur.

I legerummet hang en kæmpeabe i patchwork.

I montrene på væggen var der utallige forskellige hæklede abekatte.
Alt fra batman-abe til frihedsgudinden!


I et rum lå der klodser. Nok i tusindvis..
Der var fri leg..

Vi spurgte, hvordan børnene forholdt sig til træklodser... de var jo vokset op med lego.
"Skab rammerne og de går bare i gang..
Her bliver bygget huse og tårne og katedraler.
Når noget vælter vokser nyt op."

Leg opstår, når mulighederne er der.

Jeg vil slutte med dette gruk til Kay Bojesen.


Det var, igen, en spændende tur.

Jeg tror, det bliver til en tur til Trapholt sammen med Erik.
Han blev interesseret, da jeg fortalte om dagens oplevelser.



torsdag den 20. september 2018

Strikketøjsaflevering til Sonja.

Jeg har været på besøg hos Sonja.
Jeg skulle jo aflevere mine strikkerier.

Det var så hyggeligt at sidde og småsnakke med den lille charmetrold.

Trøjen og huen passede.
Både barnet og moren var glade 😃

Jeg glæder mig til næste strikkeprojekt...

Jeg havde også nået at strikke en Pixiehue med Pixiekrave. Det var rester fra den første hue/barselgave.

Den passede også fint.
Det sidder godt med den spids midt for/bag, som dannes af ret/vrang rillerne.

Hun er simpelthen knuselskelig... også med en bøvs ned ad tøjet. 😉

Jeg tabte mit hjerte!

onsdag den 19. september 2018

Mere have!

Det gode vejr skulle udnyttes.
Pladsen ved foderbrædter var næsten helt groet til.
Beskærersaks og almindelig arrigskab fik ryddet godt ud.

Det gav lys og luft...

Hækaffald, efeu samt hasselgrene blev kørt på forbrændingen.

Det gav da godt med luft!

Og så gik jeg i gang med at "opstamme" egetræerne nede i hjørnet.

Det er så træls at få en gren i øjet, når man går og luger...

Videre til hækken.
Den nye hæk syner ikke af meget med alt det ukrudt inde mellem grenene.

Jeg nåede vist 1/3 langs hækken på udvendig side.

Gad vide, hvem der egentlig har pasningspligt ud til cykelstien?
Man kan se, der er lavet en græsplæne på det bredere stykke i baggrunden.

Det kunne der jo også være på vores stykke...

En fyldt trillebør senere.

Nu trænger jeg til pause og lidt strik...

tirsdag den 18. september 2018

Småstrik til Sonja

Pauserne fra haven er brugt på hyggestrikkerier til en lille pige.
En trøje med knapper, for hun er vokset ud af den gamle trøje.

Garnet er Hjertegarn, Extrafine Merino 150.

Den blev færdig og jeg måtte i byen efter knapper.

Jeg kunne ikke stå for disse... håber Sonja og hendes mor er enige..

Hun ønsker sig også en hue.
Sådan en med "hjørner"

Opskriften er til tykkere garn og jeg blev anbefalet at strikke med to tråde.
Men det blev for klumpet efter min mening..
Og det blev pillet op.

Mens jeg overvejede mulighederne voksede et lille halstørklæde frem.

Huen blev strikket med en tråd og efter en anden opskrift, der passede til garnet.

Snoningerne kunne jeg jo bare selv sætte ind.

En tur byen rundt efter en nemmere måde at lave pompom'er på, førte til denne "stemmegaffel".
20kr hos Creative.
En anden type kostede 87kr...!

Den skulle prøves af.

Det er nemt nok.
Det gav ikke et kuglerundt resultat, men det handler vist om øvelse.
Og pom poms kan jo studses lidt!

Klar til levering... næste gang turen går til Herning.

Jeg skal lige høre, om der skal øreklapper på huen eller bare snore på...

Der skulle øreklapper på.

Nu håber jeg, Sonja kan passe det!

mandag den 17. september 2018

Jordskælv i Holstebro????

Jo den var god nok.
Vi mærkede det bare ikke.

Mellemste havde bemærket det.. Han bor længere mod vest.
Og ældste, på tur i Japan, grinede bare: Han havde lige oplevet version 6,6 på skalaen. Og behøvede ikke gentagelser.

Men her i lille Danmark går TV2 News i gult!

På byturen lørdag gik jeg over Enghaven.
Solen ramte blomsterne og fik den skønneste farve frem

Jeg nyder de mange forskellige blomster i byen.

Dagens indfald var en Samsonite, som supplement til min lille Converse fra London.

Den nye er lidt større, indretningen passer bedre til mine ting og dimser.

Og så synes jeg, den er lidt pænere!
Prisen var til at overkomme; 299kr.
Hjemme på matriklen fortsætter kampen mod vildnisset.

Nu kan jeg da se mine hosta foran hækken.
Aronia buskene ser ud til at overleve tørken.

Jeg tror faktisk, at alle vores nye planter fra foråret klarer sig på trods af den tørre sommer.
Det er jo dejligt!

Havearbejde er anstrengende, efter min mening.
Jeg er nødt til at holde mange pauser..
Jeg bliver alligevel 65 år næste gang...😉

Pause tv og strik.
Og hørefejl...
"Det er så effektivt at medarbejderne klarer 30 minutters søvn hver dag...!"

Nej .. "de sparer 30 minutters søvn..."

NEJ.. "de sparer 30 minutters bøvl hver dag!!!"
😂😂😂😂

Søndag kom mellemste forbi, inkl. en hækklipper...

En times effektivt og koncentreret arbejde senere var indkørslen forvandlet til en ren autostrada!
Han klippede, jeg fejede til bunker og til sidst skovlede han det op i traileren.

Så var vi også trætte i armene...