Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønster. Vis alle opslag

søndag den 19. februar 2017

Posedame?

Efter langt tilløb...
mange skitser...
fik jeg lavet et mønster og klippet delene ud.

Det kunne også skæres med rullekniv, hvis jeg skulle lave flere....
og var i træning med at skære/sy!

Jeg var så koncentreret, at jeg ikke fik taget billeder af processen med at sy!

Når man er ude af træning og symaskinen så ny, at brugsanvisningen ligger lige bag ved....
så kræver det alle de små grå i aktion!

Sengen bagved blev til kreativt rod med alle kasserne med diverse nødvendigheder...

Jeg startede med at sy inderposen.
Den skulle have lommer i begge sider.
En stor lomme til papirer/mønstre.
Og en lavere opdelt til mindre ting...

Og så gik jeg en tur.

5 km frisk ilt til hjernen.

En runde i haven viste, at mine helleborus har travlt!

Tilbage til sybordet.

Næste udfordring: Lynlås!
Jeg har ikke syet ender på lynlås før, men det gør monteringen noget lettere.

Endelig.. efter mange knappenåle...
og kun 1 pilop!!!

Sidste søm syes...

Min første strikkepose.

Inderposen er syet af stribet bomuldslærred. Yderposen af patchworklærred med print, let hørlærred og i bunden mørklægning!

Et glat stof med en lys gummiagtig bagside.
Så tænkte jeg indholdet var bedre beskyttet!

Den er ret rummelig...

3 nøgler garn, mobil, pindemåler, 2 kuglepenne, hæfte med mønstre...

Karabinhagen er tænkt til at hægte nøglerne i.

Den er faktisk blevet ret god!

Stroppen er til at hænge posen op i en bordanhænger...


Næste forsøg ved symaskinen bliver en pose med lynlås for oven.....

mandag den 6. februar 2017

På tur til Billund...Flere karklude!

Søndag gik turen igen til Billund...
Junior ville gerne have et lift hjem efter 3 uger udenlands.
Denne gang var det heldigvis om eftermiddagen og ikke midt om natten!!!

Flyet landede 10 minutter i god tid... til gengæld tog bagagebåndet tid bagefter!
Tid til en kaffe/kage blev der også...

Strikketøjet var selvfølgelig med...


Jeg hygger mig overraskende meget med de karklude!
Nu har jeg strikket 7 karklude....

De første er strikket med dette mønster.
Det er ren hjerne meditation.
1 p ret/vrang og 1 p ret!
Kanterne er: en løs af, en ret/ de sidste to masker en løs af med tråden foran, en ret.

Jeg har fravalgt kant med 5-6 retmasker. synes det trækker strikket sammen.


På turen havde jeg gang i en anden klassiker.

4 ret, 4 vrang/ fire pinde og skift felter....

Og en skøn rabaldergrøn farve...

Jeg kan godt lide, at de er ens for/bag...


Det er der mange/uendelige muligheder i....

Og i excel!

Forskudt rib 2 ret, to vrang....

Der kan leges med copy paste og skabes andres varianter...

Og med fire maskers skifte....


Eller i pilespidser

Der er til maaaaange ture og maaaaaange klude....

De 7 klude er lagt i koldt vand i 24 timer. Derefter skoldes de og vaskes så med en 65 graders vask...
Jeg har læst mig til at det skulle give den bedste sugeevne i kludene...
Nu prøver jeg!

Garnet er forskellige mærker i lagergarn.
Mit seneste indkøb var portugisk bomuld i Kvickly; 10ngl./ 100kr!

Løbelængde omkring 160-170m.
Jeg strikker på p4.

ca 60m bred og 40 masker i lænkekanten høj.
Nu er jeg spændt på, om det er passende størrelse...

Gode erfaringer og ideer modtages med glæde....

fredag den 25. juli 2014

Muslinger og mønsterudvikling.....

I arbejdet med muslingerne startede jeg ud med det gamle med mini-muslinger...

Jeg kan stadig lide idéen...
Men ikke muslingen...

Så den blev finpudset/ændret og sat ind i det gamle mønster...

Som også blev ændret;
fordi det var med udtagninger på hver og hver anden omgang... så vidt jeg husker...
Hvilket, som man kan se på strikkeprøven, giver et langt spidst sjal i forhold til udtagninger på hver omgang

Det giver et bredt sjal (270 omgange)....
lige til at putte sig i påen kølig aften!

Ideéen bag sjalet den gang var en tur PÅ stranden og UNDER vandet!


Men som nævnt har jeg ændret smag til noget enklere...

Så nu strikker jeg sjal med den lille Jakobsskal...
kun med lys bund og blå skaller....

Det går langsomt i sommervarmen....

Der skal være tre rækker mere... måske...
Et spørgsmål om 290 omgange eller 250 omgange...

Eller om dovenskab og mere lyst til den store musling...?

torsdag den 15. august 2013

Helt ud til kanten... og hele vejen op!

Jeg kan godt lide at have hele sjalet plottet ind før jeg begynder at strikke...

Det er et stort arbejde at strikke et sjal... og jeg kan ikke lide at pille op!
Men jeg gør det, hvis jeg ikke er tilfreds med arbejdet!!

Dette sjal skal have hele motiver ud til kanten.

Så der skal pusles lidt...
Og regnes på den ønskede størrelse....

Der skulle lige tilføjes en række garnnøgler for at sjalet blev stor nok, - efter min mening!






Til sidst fjerner jeg alle tern og streger ...
og så kigger jeg på helheden!

Det' da vist ikk' så ring' endda!