Sammen hver for sig

Når nu samvær er blevet til fravær, er det godt at man kan skabe nærvær gennem skærmene 👀💖👀💖

Selvom jeg er glad for min mobil og synes det er sjovt at rode rundt i mulighederne, er der et område jeg ikke har gjort brug af endnu...

Jeg lærer nyt i denne tid!
Jeg har først for nyligt prøvet at snakke telefon med levende billeder!
Og i går prøvede jeg for første gang at være til strikkekomsammen via Messenger.

Der blev aftalt tid for at "mødes".

Jeg stillede min ipad op og prøvede med selfie at vurdere om det fungerede.

Når man fotografere ved man af (dyrekøbt) erfaring at modlys, dårlig beskæring, alt for mange elementer i billedet mm. forstyrrer øjet!

Hmmm... Jeg fik hjælp af min søn.
Og et par gode råd...

Ipaden kom højere op og vinklen tilpasset.
Gardinet i køkkenvinduet trukket for, så der ikke var modlys i skærmen.
"Lydanlægget" sat til...

Der blev lavet kaffe og fundet lidt sødt...

SMS: Er du klar??

Jeg er SÅ klar!

Til langdistancekaffe og videomøde.

KL 16 kunne vi se hinanden... på tværs af Danmark.

Der blev snakket!
Fremvist strikketøj...
Diskuteret projekter...
Mønstre, opskrifter...

Pludselig var halvanden time gået..
Som et knips!

Ihhh, hvor var det hyggeligt at mødes.

Og hvor det betyder meget, at man kan se hinanden.
Både praktisk til fremvisning af dit og dat, men også mentalt; vi savner jo at mødes med familie og netværk.
Nu kan jeg i hvert fald mødes med jer på denne måde...

Men jeg glæder mig nu alligevel så meget til at kunne give en ordentlig krammer!

Hvor mange husker fyldepennens forbandelse?

Min oprydning bringer mange ting frem...

Også mit (store) lager af skrivegrej
Både nyere og ældre modeller!

Jeg gik til kalligrafi på aftenskole en vinter for længe siden.
Jeg er stadig vild med den smukke skrift, det kan give.😍
Jeg er bare helt ude af træning 🙄

Jeg har en blød plet for fyldepenne.✒️

Jeg har Eriks skolepen og to andre med forskellige typer "pumpe" til blækket.🖋️🖋️

Jeg har mine egne Lamy penne
Og den røde Cross købt i London!

Kan I huske den gang, man skulle trække blæk op i pennen, før man kunne skrive?

Og da man skulle skrive eksamensopgaver med fyldepen!
Det var før computer og copy-paste!

Argghhh! klatter og overstregninger pyntede ikke på en skriftlig opgave!

Godt, der er kommet fine blækpatroner til bare at skifte ud....

Men mine fingre ser stadig ud som den gang... efter arbejdet med at få pennen til at henter blæk op!

Alligevel fascinerer fyldepennen mig...
De er så forskellige at skrive med.

Eriks gamle pen har et dejligt blødt glid hen over papiret.

Den røde Lamy er også god, men har et hårdere antrit .
Det har min Cross også.

På gårsdagens gåtur sad en sommerfugl lige midt i solskinnet og bredte sine vinger ud.


Åhhh, det længes jeg også efter.
Men jeg er taknemlig, så længe jeg må tage min daglige travetur rundt i området.

Jeg har lige ombooket et ferieophold frem til august..
Håber for alle, at vi kan få lov at komme ud på tur og være mere sammen til den tid!

Sandstone Cardigan

Jeg kan da ikke undvære mit strikketøj...
Men hjerne og overskud til de mere komplicerede ting har været en mangelvare!

Jeg har faktisk et par opgaver liggende i projektkasser...
De venter stadig...
Jeg håber, der snart falder ro over mig og mit liv, så de kan komme frem...


Jeg strikkede på denne cardigan, mens Erik var på Hospice i december.
Det var et hjernefrit, roligt strikketøj til de dage...

Den blev faktisk færdig i januar...
men montering trak for en gangs skyld ud og indkøb af knapper endnu længere.

Nu er den færdig og klar til brug.

Jeg kan godt lide det fine strukturmønster nederst på cardiganen.
Det er let at strikke!

Sandstone Cardigan
Design: Sanne Fjalland.
Garn købt på Henrichsens Uldspinderi i Skive
p 3 og 3,5

Der strikkes frem og tilbage.
Knapkanten strikkes på.
Ærmerne syes i.
Knapperne syes i til sidst...

Cardiganen vejer 300 g nyvasket og inkl. knapper 😉

Der er godt nok stille...

ikke kun her på bloggen, men ude i byen.. ude i landet...
Jeg har været fuldt beskæftiget med oprydning. rengøring,
Havefolk.
Aftaler med folk til diverse energirapporter osv og så en fotograf..
Nu er forarbejdet gjort.

Huset er sat til salg...


Jeg håber og krydser fingre for at jeg får solgt huset.
Nu har jeg fået en lejlighed, så det ville være virkeligt godt, om det kunne passe sammen med tidspunkter for overdragelse og flytning!

Men så kom Corona krisen lige ind over som en anden joker i spillet.

Der blev lige lukket ned og lukket af.
Jeg har vist ikke set så øde en by siden oliekrisen.

Enghaven P-plads Fredag kl 13!!!

Jeg går ture i området og kører til købmanden for mor.
Vi passer på hinanden....

I dag tog vi altså på udflugt.
Jeg havde samlet ting i et par kasser, jeg gerne ville aflevere til Gitte.
Det foregik med behørig  afstand på P-pladsen ved hendes lejlighed.

Derefter gik turen til Hvide Sande.
På havnen fik vi vores medbragte vand og en banan.

Så kunne vi køre videre mod nord og hjemad.

Vi var så heldige at se nogle store flokke af gæs på markerne to steder på ruten.

Der var rigtig trængsel..

Ikke nogen restriktioner for gæs!

Heller ikke for fuglene på foderpladsen.

De kolde dage har givet et mylder af fugle.

Da jeg afleverede kasser til Gitte fik jeg en med retur.

Med nogle meget personlige gaver.

En af Gittes veninder fik alle de perler, der var blandt Eriks hobbyting.

Hun gav mig en smuk Drømmefanger
Og en fin nøglering med det grønlandske flag i perlesyning efter grønlandsk metode.

Og en anden veninde har med smuk kalligrafi skrevet Serenity Prayer til mig.
Hun ved, hvor meget den bøn er kommet til at betyde for os.

TAK.
Jeg blev så rørt, glad og ydmyg.