Viser opslag med etiketten Ellen Larsen Design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ellen Larsen Design. Vis alle opslag

lørdag den 4. april 2020

Ikke med striber!

Striber eller ej, design af Ellen larsen blev næste projekt.
Koksgrå uld fra lageret, fra tur til Henrichsens Uldspinderi i Skive, blev fundet frem fra kassen.

Lige et projekt til mine kaffepauser ind imellem arbejdet med oprydningen rundt om i huset.


Der blev prøvet undervejs...
er det ærme nu langt nok??

Jeg kan godt lide det enkle mønster.

Den pæne halsudskæring, som jeg strikket lidt dybere.

Den falder godt ud over skuldrene.

Set forfra og i nakken på Gina.

Det er en fin trøje til at have på under jakken.

Ryggen er også blevet pæn.

Trøjen vejen 275 g



fredag den 20. september 2019

En bluse til mormor.

Jeg har strikket på mors bluse en rum tid...
Nu er den blevet færdig.
Vasket og afleveret.

Før og efter vask foto!
Alle markørerne er indtagninger...
Og alt er noteret!

Gina stod model.

En klassisk, enkel raglan bluse i Tvinni.
Købt hos Isager i Tversted, da mor og jeg var på tur til Nordjylland.

Den sidder fint om hals/skuldre.

Halskanten er med ombuk og forholdsvis bred efter mors ønske.

I raglanen sneg jeg lidt spræl ind.
En snoning med to masker...

Ellers blev det da for kedeligt at strikke!

Heldigvis synes mor, at det er en fin detalje. 😀


Ca 200g Tvinni. P 3,5 og 2,5 til rib
Str ca M med tilpasninger (udgangspunkt er 123cardigan af Ellen Larsen)

Jeg har strikket et par vendepinde nederst på ryggen, så blusen er godt en centimeter længere bagpå.
Også efter ønske...
Hun blev rigtig glad for blusen!

Så er det en fornøjelse at strikke for andre....


mandag den 12. august 2019

123Cardigan.... eller trøje...?

123Cardigan er færdig.
Den var hurtigt strikket.

Ellen Larsen skriver gode tilgængelige opskrifter.
Og det er ret enkelt at lave sine egne tilpasninger.
Hvad jeg jo selvfølgelig gjorde.

Jeg slog op til str. 40
Startede ved halsen med at strikke de første 10-12 pinde lige ned  (mellem pilene) og først begynde på halsrundingen derefter, for at få en dybere halsudskæring.
Raglanudtagningerne blev strikket efter mønstret i str 42.
Jeg slog 7 masker op til at klippe op til cardigan.
Under ærmerne slog jeg 16 masker op.

Indtagningerne på ærmerne er også ud fra målene på mine arme..

Tog kun ind to gange på rygsiden.
Og sluttede af med 24 omgange rib og elastisk aflukning.
225g Tvinni. p 3,5

Gina stod model igen.

Jeg tog den på og spurgte om Erik ville tage billeder...

Jo .. det ville han da gerne..

Drej lige en gang til...

Jeg syntes, den var så god at have på.
Skal jeg klippe op eller lade den være en fin trøje?

Den sidder altså godt, sagde han...

Jeg hev markerings trådene ud!

123Cardigan blev til en 123trøje med Happys ending!

mandag den 5. august 2019

123Cardigan.. My way..

Jeg købte også mønstret til 123Cardigan, da jeg købte Striber eller ej.

Jeg strikker min i koksgrå Tvinni fra Henrichsens Uldspinderi i Skive
Jeg påtænker en ensfarvet hverdagsversion.

Selvfølgelig skulle der ske noget, hvis jeg skulle strikke en cardigan i glatstrik....

Så jeg har sat blondemønstret over 31 masker fra Happy 2016 ind midt på ryggen!

Det vil også give fleksibilitet på rygstýkket.

Det er et meget enkelt og nemt mønster.
Der sker noget på hver 4 omgang..

Lige  nok til at holde mig i gang!





Efter deling til krop og ærmer valgte jeg at strikke ærmerne først...

Jeg har strikket ned til cirka håndled og rib.
Det tager jeg til sidst.

Raglanen er fin og enkel.
Det falder godt over skuldrene på Gina.

Jeg strikker rundt og der er 7 opklipsmasker midt for.

Halsudskæringen er strikket dybere.
Der skal være plads til ribkanten.

Mønstret på ryggen er diskret i det koksgrå garn.

Gina måtte stå model, for det var umuligt at tage brugbare selfies, sådan som kanterne rullede!

Nu skal der strikkes rundt og rundt med blondestrik som underholdningen...

lørdag den 3. august 2019

Striber eller ej. My size

Jeg er blevet færdig med Striber eller ej...
My size v.3.0

Synes strukturmønstret står fint og giver en passende fylde til det tynde garn. Det er fra Susie Haumanns Pullover i hæftet Knitwear.
Strikket med diverse sidespring og tilpasninger.

Ryggen er efter str. S og fronten str L med ekstra masker under armene.

Den vejer 220g.

Strikket på p 3,5 i Tvinni, købt på Henrichsens Uldspinderi i Skive.

Efter vask er den blevet behageligt blød... stadig et uldgarn, men den er lun og meget let og luftig.
Fin under en jakke

Jeg strikkede halsudskæringen dybere .
Nu sidder den behageligt.

Før ribben i halsen strikkede jeg en omgang vrang og en omgang ret.

Jeg synes, det giver en fin markering.

Jeg lagde trøjen ud på gulvet med alle markeringerne i.

Optælling og notater til andre trøjer...





Er i fuld gang med at strikke 123Cardigan i koksgrå Tvinni.
Når jeg nu var i gang med det garn... Og kunne finde rundt i notaterne!!

torsdag den 25. juli 2019

Hedebølge!

Det er simpelthen for varmt!

Jeg sveder bare ved tastaturarbejde...



Selv fuglene er gået i skyggen.

Der er helt stille.

Jeg har ikke tænkt mig at lave mere end det allermest nødvendige i de temperaturer.

Vores blæsere får lov at arbejde!

Suppleret af den manuelle version 😉

Vandflaskerne bliver fyldt op, tømt og fyldt op og...

Gæsteværelset bliver uhyggeligt varmt, når solen står og banker på ruden.

Et af annes indfald var at flytte stolperne hen foran og tape et gammelt laget fast.

Vupti!

Alternativ markise.
Og den virker 👍


Forleden gik mormors tv i udu.
Ud og købe nyt tv.
Opgraderet fra 32" til 40"..

Og så kunne tv'et ikke stå på det lille bord.
Ud og købe nyt tv møbel...

Det er godt jeg kunne ringe til en ven!!!!
Alle de små dimser ligger uden for min kunnen.

Søren kom og samlede det for os.
TAK!

Mine hørbluser og Kumulus trængte til vask...

Tørring på stribe.

Det er varmt at strikke på Striber My Size..
Men nu skal den bare gøres færdig.

Længderne tjekkes...

(Bredden over ryggen kommer indefra!
Mon det er mine vinger? 🤣)

Nu passer ærmet til en ribbort....

Og spekulationerne, over hvad næste projekt skal være, melder sig.
Der er lang tid til Fur tur...

Copenhagen Cardigan lokker...
Siri Cardigan lige så...

Plat eller krone...





søndag den 21. juli 2019

Striber My size

Sådan en regnfuld weekend er fin til strik!

Og lidt familietræf.

Vi samlede alle 6 til frokost lørdag.
Hygge omkring spisebordet.

Kigge ud og snakke om haven.

Vise mormor, hvor langt jeg er kommet med haven.

Og så blev mormor fulgt til døren, hvorefter Gitte blev kørt til banegården.

Jeg er nået godt afsted på Striber eller ej.

Jeg har omdøbt albummet til Striber My Size!

Havde en diskussion om kameravinkler...

Sådan lidt nede fra

og den hvor jeg gik ned på knæ..

Der gik lidt Elleman i min mening om fotos!

Al den udregning, beregning, optegning...😟

Her kan man se forskellen på for/bag.
Det er ryggen, der vender op af!

Jeg har meldt mig til et KnitTreat på Fur, arrangeret af Hanne Justesen. Sanne Fjalland underviser i beregning.

Jeg følger både Sanne Fjalland og Hanne Just på Instagram og  her kunne jeg læse om det kommende kursus.
Det lyder lige som det, jeg har brug for!

Jeg følger Hannes Podcast/Vlog/YouTube

Afsnit 18 er hun på besøg hos Sanne Fjalland.
Inspirerende at høre om Sannes tilgang til design.
Jeg kan godt lide det håndværksmæssige grundlag.

Det kursus glæder jeg mig til.
Jeg håber på godt vejr, for jeg vil også gerne se Fur.

Nu strikker jeg videre på Striber My Size

Og det regner stadig!

fredag den 19. juli 2019

Jeg hedder vist stædig til mellemnavn..

Den sidder stadig ikke pænt... sagde manden!
Jeg strikkede version 2.0 på p 3,5 .
Med smallere ryg.
Men den var stadig for stor over ryggen!

Sidder pænt foran..
Men det er jo ikke tilfredsstillende...

Jeg blev så træt af det😠

Først røg trøjen i skammekrogen...

Så blev den pillet/hyllet/trævlet op.

Dampet og "genvundet"..

Jeg havde grundet over, hvad næste projekt skulle være.

Men ren og skær (sønderjysk) stædighed kom ind over og jeg besluttede mig for at strikke version 3.0

Denne gang efter mål.

Og det er jo ganske tankevækkende, hvor stor forskel der er til gården og til gaden!

Gina er slankere end mig, men hun er god til at stå stille, mens jeg fotograferer!

Jeg målte op efter bedste evne uden på en t-shirt.

Det sjove er fordelingen af kurverne...
Det jævner sig ud nedover...😉

Der er kommet mere vægt på og en aldersbetinget ombygning!

Omkreds og længde.

Regnemaskinen kom i gang...

Strikkefasthed 23 m x div mål.

Noter og udregninger...

Halsen strikkes igen dybere.
Raglan på krop passer, men færre på ærmerne.
+ 4 ekstra omgange for ærmegabsdybden.

Jeg startede ud...

Der er tydelig forskel på for og bag!

Der tælles efter og skrives noter undervejs..

Fik delt i krop og ærmer..

Og strikket et lille stykke ned..
Sammenligner med  v.2.0 nederst

"Det er meget bedre sagde manden!
Den kan du godt fortsætte på..."

Jeg vil stadig tage ind på ryggen og lidt mindre foran.. til at antyde den talje jeg ikke har!

Fortsættelse følger....