Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

fredag den 6. maj 2022

Blomster, gåture og broderier...


Tulipaner i flok!


Det er jo rene dronning Margrethe farver 🧡💛💜💗


Og så de helt mørke op ad Enghavevej 🖤


Fascinerende farver og former  🤩


Ned ad Herningve
j og ud af rundkørslen strutter det i lyserødt!
Og bærmisplerne står som et kniplingsflor med i baggrunden.


Jeg glæder mig hver gang over at bo i en by med blomster!
Og jeg er privilegeret at bo her ude, ved pilen, så jeg har store skovarealer lige bag ved og over for...
Billedet er taget syd ud af byen.

Går jeg mod højre i billedet, ad Herningvej, kommer jeg lige ned til Vegen Å stien.

Så der er mange muligheder for gåture...


Nu er jeg begyndt at gå med de skoindlæg jeg hentede forleden.

De støtter, selv om det er en underlig fornemmelse med sådan en klump i skoen.

Det skal lige have tid og træning...
Og senere nye sko, der er købt til indlæggene.


Jeg kastede mig ud i at brodere valmuen.

Med noter, videoer og Mettes stemme i ørerne...


Jeg tog mange
billeder undervejs, for at planlægge næste step... For optegnelser forsvinder jo under trådene.
Her er de kogt ned til 9!

Jeg kan følge med i processen.
Og jeg kan bedre se objektivt på motivet... foto giver altså vis en distance.


Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.... 💖


En af gåturene var ned efter pakken fra Ønskefeen.
Jeg har bevilget mig selv et DMC farvekort...

En 6 siders foldemappe med farver... 🤩

Side 2 er altså min favorit 💙


Mine krukker er i brug...
Ved broderipladsen



Og klar til te

tirsdag den 2. november 2021

Nogle dejlige dage...

Lørdag var jeg med til at fejre min svogers fødselsdag.
På Restaurant Asia i Middelfart.

Det var så hyggeligt. Og dejligt mødes og snakke med familien.

En travl og livlig lørdag aften!
En udfordring for høreapparatbrugere 🦻🦻
Mere om det i næste indlæg.


Søndag var hviledag... Arrhhh... rengøring og skrive huskeseddel...
Mandag skulle jeg lave mad!!!
Havde inviteret ungerne til fødselsdagskaffe og aftensmad.

En opskrift fra Madens Verden blev konverteret til Kylling med bacon!
Jeg parterede en kylling og viklede bacon om. Lagde stykkerne oven på grønsager og flødesovs i en kokotte med låg over.
Maden blev absolut godkendt for god smag.😋😋
Version 2.0 bliver med kyllingebryst og uden låg over, så sovsen kan blive mere cremet/tykkere.

Søren kom med hjemmelavet is a la mormor.
Den blev absolut også godkendt 😋😋😋


Jeg fik 2 Georg Jensen dækkeservietter i den nye smukke, intense, grønne farve:
Københavner grøn.


Umulig at fotografere.
Den er mere intens i virkeligheden.

De skal snart i brug 🎄


Byen har travlt med at gøre klar til jul med juletræer og pynt over alt.


Julelysene tændes på fredag...

Så kan jeg også bruge mine grønne servietter 😉


På dagens gåtur nød jeg solskin og blå himmel...


Fik øje på en "erhvervsfisker" på åbrinken.
Den stod stille, næsten bomstille, og lurede.

Tog billeder på vej hen mod den og på vej væk fra...

Jeg betragtede den længe.
Men blev ikke stående længe nok til at se den i aktion!



De sidste sensommerblomster langs fortovet!

Sikke en kontrast mellem julepynt og solskinsblomster!

søndag den 24. oktober 2021

Uge 43....


Knæk Cancer ugen...

Jeg støtter den...


Køber blomsten....


Jeg har også købt hue mønstre hos Ellen siden 2016...

Men jeg ser ikke tv udsendelserne... 
Tror jeg, vil sport eller noget fra boksen...
Jeg er stadig for tyndhudet til at se de forskellige fortællinger.
Det vækker alt for mange minder og tanker.


Har modtaget indbydelse til Alle Helgen mindegudstjeneste.
I år er det for mor...
Jeg deltager sammen med Gitte.

Det gør ondt i sjælen.
Der er stadig så mange små nedslag af "plejer at snakke om".. "husk at fortælle".. minder.. fra både mor og Erik.
Øjeblikke, der giver et stik i hjertet.
Tab har lange skygger...
Sorg tager tid.


Jeg har købt mig en buket blomster.
Vil have noget smukt at se på.

Og prøve om min version af krøllet metaltråd i vasen fungerer.
Købte noget "guld" tråd på tilbud i Aldi i uge 42.


Og det fungerer fint!


Idéen er hermed givet videre...


Smukke roser!

"Tæl kun de lyse timer"

onsdag den 8. september 2021

En tur i fødselsdagsgave..


Trio'en har været på tur.

Denne gang en helt særlig tur.. på flere måder.
Det var en fødselsdagsgave til den ene fra de to!
Og så var det en stor oplevelse... også på flere måder.

Første oplevelse.. eller måske snarere overraskelse var størrelsen på frokosten.

Vi besøgte Hedekaffe. Et hyggeligt stedet med eget risteri, hvor man kan se og dufte! processen. Desuden kan man få kaffe/kage og frokostretter.

Vi bestilte et Stjerneskud og drikkevarer til.

Jeg/vi har aldrig fået så stor en portion!

Middagstallerken med brød under friskskåret sprød salat, fiskefileter, rejer en masse, asparges og oven på pyntet med agurk, citron og rogn

Vi måtte alle tre opgive at spise op!!!


Den anden store oplevelse, og måske også overraskelse, var alle indtrykkene på blomsterudstillingen.

FlowerDays på Pallisbjerg.


Sig det med blomster

Blomstermanden Johnny Haugaard gør det i stor skala sammen med en flok frivillige.


Det er helt utroligt, hvad de har skabt på 4 mdr... 🤩

Der er blomster og detaljer over alt!

💐🌸🏵🌹🌺🌻🌼🌷🌾🍁🍂


City Gardens er et område med inspiration til byrum og byhaver...


Blomster på alle mulige måder!


Også til større arealer...


Rundt i parken 


Aflukkede områder, som katedralen...


Og Festsalen, hvor der var musik i baggrunden.


Vi havde tilkøbt adgang til huset...

Det starter inde i biblioteket med en film om projektet.

Der var opsat blomster, stoftryk og kreative påhit inde i stuerne...


Se lige stykket over den pejs
Strikket af papir!


Kig ned gennem stuerne...


I spisestuen kørte et lysshow til musik...


Og nede i kælderen var der skabt eventyrlandskaber og figurer i de forskellige rum..


Hold en pause med kaffe/kage eller en øl.. eller en is!

Vi trængte i hvert fald til en pause!
Sad lige så stille og prøvede at få styr på alle indtrykkene.

Jamen, se lige den hæk... med sommerhatte på rad!


Vi fortsatte med at nyde haverne.
Gik over broen til skov og vandhaverne.

Fik en god snak med en af de mange frivillige. 
Hun var ved at lægge østersskaller som et vandløb..

De havde hentet skaller i Limfjorden. Der var et overtal af de invasive arter og kun meget få limfjordsøsters blandt fundene!  


Langs vandet til den næste bro og retur tol parken...

Jeg var meget fascineret af alt det de havde skabt med blåmusliger!


Så mange forskellige smukke blomster...


Der var også sommerfugle...

Jeg kan stå og fortabe mig fuldstændig i detaljernes skønhed!


Det er en tur værd!

Uanset, om man er havemenneske.. 
Eller bare nyder blomsterne og kreativiteten! 😇

De har i øvrigt åbent en uge ekstra... frem til d. 19.9.2021