tirsdag den 30. november 2021

Tur til Aalborg på en smuk mandag


En tur med Gitte til Aalborg i går. 

Vi var heldige med vejret. Solskin. Lige omkring frysepunktet. ☀🌡❄ Der blev brug for hue/pandebånd og handsker.

Vi nød turen og hinandens selskab. Startede i IKEA. Spiste frokost; vegan burger og risalamande cheesecake..ish.... 

Kiggede møbler og muligheder til Gittes kommende lejlighed. Købte lidt småting....


Tog bussen ind til centrum og gik tur i de julepyntede gader, mens tusmørket brød igennem

Ind til Penny Lane og få varmen.


Det er det sjoveste sammensurium!


Café og konditori..

Og PYNT!


For og bagside af menukortet...

Gitte var henne og kigge på kagerne..

Der var for meget at vælge imellem, når man ikke vidste, hvad det var for noget!


Varm chokolade med hhv flødeskum og skumfiduser ☕

og kage... Gateau Marcel og citronmarengs-tærte 😋

Varme og MÆTTE!


Derefter rundtur ad kendte gader.

Aalborg er vores by.

Ned ad Algade og ind til Kronen i nr 17. 

Kaffe og te butik af den hyggeligste slags!


Jeg købte lakridste. 

Pænt pakket ind.. og vi fik et kaffebolche med på vejen ud. 


Hen langs havne fronten. 

Kig til Utzon centret 


Limfjordsbroen og havnefronten på Nørre Sundby siden.

Nej.. Broen var ikk' ååp!


Forbi Toldbodplads med springvandskuplerne...


Der er liv om sommeren, når ungerne render rundt mellem vandstrålerne.


"Krondyr" på Østerågade...


Hen til Julemarkedet ved det gamle rådhus og Budolfi.


Bagom kirken og se hvordan pladsen var blevet. 

Noget kuperet, trapper... og helt nyt byggeri med butikker til begge sider..

Der er sket meget i Aalborg, siden vi sidst rigtigt har været på tur rundt i gaderne.


Retur ad Boulevarden ned til Busterminalen og ud til Storcentret, hvor bilen ventede på os.


Nu skulle vi bare hjemad.

Nåede lige at snapshotte et fint lystræ ved svinget Nibevej >Hobrovej...

Hjemme ved 19.30 tiden.

Sikke en dejlig dag!


Nød min morgenkaffe i dag, mens jeg kiggede billederne igennem...

Og min nye servietholder fra IKEA til kaffeservietterne 🤍


søndag den 28. november 2021

1. søndag i advent


Vi tænder det første lys i adventstagen.

Nu kommer julen nærmere.

Familien Nissen fra Gjøl er samlet i entreen og byder velkommen ind.


I stuen er ka' vip nisserne og Nørregade nisserne flyttet ind.

Spreder julestemning med deres glade udtryk.


Og jeg har hængt papirklippet af Roskilde Domkirke op.

Det lavede jeg til mor for mange år siden efter en forside på Familie Journalen..

Hun satte guld bag vinduerne, satte det på sort karton og i skifterammen.

Det har hængt hos hende hver jul i alle de år...

Nu hænger det her...


Mit Georg Jensen guld, med hver sin historie er kommet op i vinduerne.


Jeg nyder at se lyset glimte i guldet.

Nu er julekruset taget i brug.

Sirius kalenderlyset er også klar til december hygge.

lørdag den 27. november 2021

Ærmer og kanter...


Strikket ned til ribkanten...

Og godt i gang med ærme 2..


Det ser nu ret godt ud med den mørke ribkant...

Jeg har strikket de første 10 omg på p 2,5 og de sidste 15 på p 2.

Det giver en god elasticitet.


Der lukkes af med italiensk aflukning. 

Fordi det er elastisk.


Fordi det ser godt ud.  

Næste udfordring bliver halskanten, som jeg vil tage en hel del af...

fredag den 26. november 2021

De allerførste forberedelser...


Julekasser og kurv til kalenderpakker er kommet op fra kælderen.


Nissefar og nissepigen står og tager imod i entreen.

De bringer smilet frem...

Og minder om mormor.

Hos hende stod de også i entreen og hilste os velkommen ind.



Et glemt og genfundet kalenderlys bliver brugt til morgenhyggen.

Jeg har et kalenderlys fra Sirius lys; det bliver brugt i til aftenhyggen ved tv'et.

Adventstagen er sat klar på bordet.


Det tager nogle morgener at nå ned til talrækken!


Listen med kalenderpakker er var klar og købt ind og fundet på...

Indpakning...🎁🎁🎁

Så kan jeg lige nå at aflevere kurven inden d. 1.12. 😇


Jeg har allerede fået mine kalenderpakker...

Jeg glæder mig til december! 🎁🎄🌟

torsdag den 25. november 2021

Kultur på en onsdag...


Min veninde og jeg kørte til Herning for at se Aida.

Vi startede dog hos Brdr. Price 


og spiste rigeligt med god mad!

Og så var der 25% rabat gennem Ældresagen 😇


Godt, vi skulle gå hen til kongrescentret...

Vi nød den julepyntede gågade.


Og genskin i de våde fliser..


Vi har begge set Aida i en klassisk opsætning i Verona; i arenaen under åben himmel.

Pompøst og storladent.

Hun havde endda også set den i Ægypten.. foran pyramiderne incl. elefanter mm!

Så vi var meget spændte på, at se alt det pakket ned på en scene i Herning...


Meget minimalistisk!!!!


Det er Jyske Opera, der turnerer med Aida. Gå ind og læs nærmere og se de små klip der ligger på siden. Læs også anmeldelserne...

Det er en moderne fortolkning af dramaet mellem de 3 hovedpersoner. Deres kærlighed, pligten overfor fædrelandet og konflikterne, der opstår mellem religion og politik.

Det bliver sunget på italiensk, mens den danske tekst står over scenen. Det gør det endnu mere intenst at følge med i dialogen, mens dramaet udfolder sig på scenen.

Min oplevelse af stykket er, at det er en barsk og rå visualisering af menneskers skæbne i krydspunktet mellem magt, magtspil og følelser der ikke kan udleves frit.


Skåret helt ind til benet, hvor tilskueren må forholde sig til fortid og nutid. 

Hvor tv billeder fra nutidige konflikter og krige træder frem og konfronterer tilskueren. 


Billeder fra Jyske Opera.


Der er ingen pompøs, romantisk, historisk distance til dramaet. Det er mennesker og skæbner i en nutidig kontekst.

Det gjorde ondt i sjælen at se på... 

Vi mennesker har ikke flyttet os en tøddel, siden pyramiderne blev bygget!

Det er udfordrende og tankevækkende at se nye opsætninger og fortolkninger af klassiske stykker.

Både det alvorlige og mere muntre som version 2.0 af Den glade enke!

onsdag den 24. november 2021

Coloured Crosses vokser... trods bakgear...


Det er meditativt at strikke mønsterstrik..

Især når mønstret er så enkelt.

Men alligevel har jeg måtte strikke baglæns nogle gange, når jeg mediterede for meget 🙈

Jeg er godt tilfreds med raglanen.

Synes, det ser regelmæssigt og roligt ud.


Jeg prøver jo trøjen undervejs...

Jo, jo... jeg fortsætter...


Nu er den vist klar på den lange led!

Jeg strikker gerne ned til ca. ribkanten...

Og derefter strikkes ærmerne ned til ca. ribkanten.

Så er det nemmere at vurdere lænder og proportioner.


En ting, der skal tilpasses til sidst er halsudskæringen.

Trods beregninger og gætterier!

Kanten krøller/ruller på trøjen.

Halsudskæringen skal gøres større for jeg strikke ribben der.


Jeg har sat maskemarkører, som udgangspunkt for den nye halskant...


Det er et pænt stykke, der skal væk, så der bliver plads til ribkanten og den forhåbentligt lægger sig pænt til!

lørdag den 20. november 2021

Hul igennem....

Først var hullet i højre øreprop for stort.. det blev erstattet af en ny med rette størrelse. Den venstre fik jeg så med et hul, der var for lille!!!

Der er synlig forskel på de to huller...

Både i bund og top!

Da jeg måtte sende den med det største hul, som var den bedste for mig, ind til Phonak og få en kortere ledning monteret, fik jeg nogle dage med det lille hul...

Det var ikke godt.

Min hjerne kørte på overtid for at kompensere for det skæve lydbillede.
Jeg fik ikke den optimale lydoplevelse.
Turen til ARoS kostede hovedpine og total hjernetræthed.
Stor var lettelsen da den "rigtige" øreprop endelig landede i postkassen og prompte blev monteret på høreapparatet og sat i mit øre!

Tænk at så lidt kan betyde så meget for kontakten til omverdenen og for ens velbefindende.

Nu kan jeg igen lytte til podcast med fornøjelse



Jeg er generelt lykkelig for at bo i Danmark og glad for at have den luksus, det er, at få hjælp til mit høretab.

Men jeg bliver altså skuffet, vred, frustreret, når jeg læser om ventetiderne i Region Midt til at få hjælp

Nu har jeg skrevet om mine frustrationer, når det ikke virker...
Når man ikke hører optimalt, kan man ikke kommunikere med andre.
De, der skal på arbejde, kan ikke fungere og de øvrige høreapparatbrugere/pensionister bliver isolerede.

Om dette har Kant udtalt: ”Når du mister dit syn, mister du kontakten med ting, når du mister hørelsen, mister du kontakten med mennesker”.

Det koster for samfundet i tabt arbejde og i mistet livskvalitet for alle. Tab fordi folk så ikke kommer ud og bruger penge på oplevelser i teatre, koncerter.. går ikke ud og spiser, fordi de kan ikke klare at snakke med ved bordet. (Det kan endda være svært nok med høreapparater på.)

Der er en god artikel i Helse om nogle af de udfordringer, det giver i samspillet med omverdenen...


Og så til de fagre nye tekniske muligheder....

Jeg har en app, der fungerer som fjernbetjening til høreapparaterne.

Der er mange muligheder indbygget...




1. 
under auto kan jeg indstille styrken på apparaterne individuelt.
Bruger jeg knapperne på høreapparaterne stiller jeg på begge synkront.


2. 
Der kan fintunes...

Dog går indstillingerne tilbage til standard fra høreklinikken når jeg slukker for appraterne...

Jeg har ikke prøvet at gemme endnu. Har tænkt, at mine lydmiljøer er så forskellige, at jeg arbejder med dem efter behov.


3.
Der er mere endnu...

Jeg kan skifte fra auto til Tale i støj, Musik og telespole

Det er godt til bilkørsel, koncert, kirkegang eller andre steder med Tele.


4. 
Der er også myPhonak som jeg ikke har udforsket det hele i endnu.


5.
Mine høreapparater har jeg kigget under...

Jeg kan se hvilke programmer der ligger i apparaterne.


Statistikken viser, hvor meget jeg bruger apparaterne 

Påmindelse om rengøring og skift af voksprop.. Meget praktisk.. for dage bliver til uger og man har da liiige...???

Jeg arbejder videre på mulighederne.....