mandag den 30. september 2013

Halloooo... er der nogen??????

Jeg har undervejs på Strikkefestivalen mødt strikkeglade fra hele landet og hørt om strikkegrupper/klubber forskellige steder.
Nogle mødes privat, nogle samles på biblioteket....
Er der interesse for en gruppe på Holstebro kanten???? :unsure:
Jeg vil gerne mødes med andre strikkeglade og dele viden, inspiration. Hygge og snakke.... :cheer:
Håber der er andre med samme interesser.... :)

Jeg har lagt ovennævnte på Strikkefestival hjemmesiden og fået respons fra en... Det er jo en meget lille gruppe!
Vi har fået at vide, at man kan låne lokale på Holstebro bibliotek.
Så det handler om at finde strikketøj te/kaffe og en dato!

Er der ikke flere der strikker i Holstebro og omegn??????
Nu prøver jeg bloggen og Facebook!
Håber det når frem til de interesserede...

søndag den 29. september 2013

Kulturskatte fra genbrugsbunken

Via Bodil Munchs side opdagede jeg Gjern strikkeforum, der har en fane med Udstillinger, hvor jeg opdagede, at  Blicheregnens Museum i Thorning har en særudstilling om Kulturskatte fra genbrugsbunken:
""Annemor Sundbø kender mange strikkere fra bøgerne om Norges rige strikketradition og om de håndstrikkede skatte, hun fandt ved overtagelsen af Torridale Tweed. Vi låner fra Sundbøes 17 tons strik afleveret til genbrug. Til ære for bindeegnen viser Sundbøe et strømpetema sammen med et udvalg af de kendte norske trøjer.""


I min familie har vi brugt "norske trøjer". Med en god trøje frøs man aldrig uanset vejret, når vi var på tur. Og mor har strikket sin del af dem, siden overtog jeg fornøjelsen.... til det ligesom gled ud... til fordel for Fleecetrøjer, der lige kunne smides i vaskemaskinen.
Men glæden ved uld, strik, mønstre ligger dybt i os og nu bruger jeg det i mine sjaler.
Så denne udstilling måtte vi se.
Kl. 10 kørte vi i dejligt solskin til Thorning. Og brugte en time på nydelse.

Der var sokker/strømper på væggene!
Og når man så gik hen og nærkiggede, så man den omhu, de var strikket med og siden lappet med, indtil det nærmest kun var stunthoser.
Der blev lappet eller sat ny fod i.




Der blev strikket indbygget ombukningskant på, så sneen ikke løb ned i støvlerne.



Mønstrene var så forskellige og strikkerens evner kom frem i de fine ud/indtagninger til lægmuskler.



Sågar badedragter i uld... nok ikke lige min smag!
Men igen med fine designdetaljer i ud/indtagninger ved bryst og talje...
Suppleret af mors beretning om hjemmespundet, hjemmefarvet uld som hun strikkede badedragter af lige efter krigen: "Man kunne jo ikke få noget den gang!"





De fine hvide undertøjer var også med smukke mønstre.




Enten med vrangmasker, fjermønster, strik 3 sammen...




Trøjerne var en tur ned ad Memory Lane..... Den har jeg haft, den ligner....


Igen med finesser i hals, kant, belægninger.




Et rum, et tema, en times nydelse!

Det er absolut en tur værd.
Udstillingen lukker Januar 2014

lørdag den 28. september 2013

RØDE æbler....

Det endte med at jeg pillede Skroget op og startede på nyt Æble, men nu med kun en maske i omridset... Jeg har to i omridset på det gule skrog...

Og nu har jeg fået strikket to rækker æbler...
Jeg kan godt lide de røde farver...

De er altså lidt mørkere og dybere i farven end på billederne... iPad'en plejer ellers at være god til at rammer farver....



Jeg tror, jeg fortsætter derudaf.......

fredag den 27. september 2013

Farver gør ikke altid, som jeg vil....


Ubeslutsomheden blev til start på æbler... der er så blev til strikkeprøver eller rettere farveprøver....
Og ind i mellem blev endnu en trailer kørt til genbrug/skrald! Så noget praktisk arbejde blev det til i dag.
Tanken var et sjal med mørk bund og spil i grønlige nuancer...



Det blev til to forsøg!




Og jeg kan ikke lide nogen af dem..


Ind i garnkasserne og rode ...

Jeg vil så gerne bruge den skriggulgrønne festlige Gollum, men den har helt sin egen vilje, afhængigt af hvad den sættes sammen med. Jeg brugte den i starten på Garnnøglesjalet... og den forsvandt totalt ind i den lyse bund!
Nu har jeg sat den sammen med den blågrønne Mariner...
Det kan jeg faktisk godt lide. Men så skal det være med de åbne æbler ellers bliver den gulgrønne for hidsig. Jeg har i hvert fald besluttet, at den får en række æbler mere... Og ser om ideen med et særpræget grafisk æblesjal holder!


Og så vendte jeg mig mod kassen med de lyse bundfarver, hentede kassen med røde nøgler og startede på et sjal mere.... Det skal så være med de fyldte æbler; så alle de røde nuancer får lov at strutte og give godt humør.... (Desværre giver fotos ikke altid hele farveskalaen!)
Mental sundhed i røde æbler?

torsdag den 26. september 2013

Ubeslutsom.....

Mellem to stole...
Overspringshandlinger....

Det endte med at vi ryddede ud på loftet; gamle møre gulvtæpper, madrasser mm. Det er skidt med et "hamstergen" i huset (jeg nævner ingen navne!!!). Det medfører alt for meget "på lager" og for lidt overblik over lageret... Så nu fik loftet en tur... og i dag er jeg øm i ukendte muskler, af at krybe frem og tilbage i sammenkrøllet tilstand, og med blå pletter på af sammenstødet med loftsbjælkerne!
Og vi er IKKE færdige!



Efter den omgang slappede jeg af ved computeren... fuskede med et stort mønster; det vil ikke som jeg vil...


Så kunne jeg da også begynde på "æblesjalet"... Men det spiller ikke i farverne....



Og skal det så være med fyldt skrog



eller åbent skrog?





Jeg kunne jo også begynde på et med røde æbler på lys bund....
UBESLUTSOM...........

tirsdag den 24. september 2013

Tomrum.....

Kender I det?
Tomrummet?
Når et projekt er færdigt...
Man har været dybt optaget og pludselig er det udført... færdigt...
Kombinationen af et afsluttet projekt og en overstået Fanø Strikkefestival har medført et TOMRUM!
Jeg kigger blade, opskrifter, surfer, flytter garn, henter garn, kan ikke bestemme mig...
Det er da ikke fordi jeg står uden nye projekter.... der er bare et hul lige nu....
Jeg skal finde garn frem til det næste sjal... senere....
"Ævle" videre på æblesjalet.... senere....
I dag skal jeg bare fylde tomrummet med TV og tænke... sortere i alt det jeg har set og hørt .....
Fylde tomrummet ud med gode ideer og minder...

mandag den 23. september 2013

Hjemme igen...

Efter en særdeles blæsende, ruskende nat i teltvognen var det tid at pakke sammen.
Vi gav os god tid... gik en tur i Hovedgaden; jeg ville ind til Seyfarth. Min souvenir blev hue/pulsvarmere og en lille snak om Festival allerede næste år, nu med flere til dele arbejdet!
Der var næsten mennesketomt i dag! Strikkedamerne var rejst hjem!




Nå... ikke alle....Der var kø ved færgen!



Så der var god tid til at kigge på udsigten... mens færgen gik i pendulfart!


Det var lavvandet. Sælerne lå ude på sandbankerne. Skyer og sol spillede hen over vandet.




Jeg fik endelig fotos af nogle af de fantasifulde strik-udsmykninger, der var sat op.



Ventesalen ved færgen....
"På gensyn" ..... Det håber jeg!



Frem i køen.... Stop.... ØV..... Nå, nu holdt vi i hvert fald forrest!


Afgang.... Farvel Fanø.











Hjem og pakke ud, vaske tøj.....
Kaffe og kigge på turens udbytte. Seyfarth kit, Fanøstrik/Seyfarth, Julemus og Får/Kastaniestrik, 2x 5 knapper, fem små lapper og udregning til en trøje/tre workshops samt fotos og erindringer fra en fantastisk festivaloplevelse.....

søndag den 22. september 2013

Som tiden flyver på Fanø

Lørdagen fik da ben at gå på.....


Sønderho fik besøg om formiddagen; inden der var alt for mange om pladsen!



Der var jo salgsstande mm. i Skolen og Forsamlingshuset.



Skønne garner og finurlige knapper.... 
Masser af damer.....
Og køerne blev ikke mindre op af dagen!





Eftermiddagen blev brugt på skrå... Ruth Sørensen holdt workshop om, hvordan man arbejder ud fra hjørnet! Det var inspirerende og åbnede nye muligheder.



Om aftenen var jeg med til Festaften i Fanøhallen. 470 deltagere ... altovervejende af hunkøn. Nok grunden til at salaten slap op, før kartoflerne var spist. Men bortset fra det, så var maden lækker og godt organiseret som buffet i flere rækker.
Søndag havde jeg meldt mig til to workshops... så det var op og i gang og være klar ved pindene kl. 9.00.

Dobbeltstrik har fascineret mig gennem lang tid. Jeg kan se mange sjove, fine, specielle muligheder i den teknik. Lill
in Villadsen førte os gennem en bagvendt vrangmaske til grundteknikken i at strikke for og bagsiden på en gang! Det med vrangmasken gav mening, da vi sad med strikketøjet!




To små prøver var dagens høst og så en masse at arbejde videre med.
Eftermiddagens Workshop var med Lene Randorff; Design din egen trøje. Der var vist ingen af os, der troede, at vi kunne nå det på 3 timer.... Men det gik s..! Vi sluttede af med at fortælle hinanden om, hvad vi havde planer om med vores design. Det kunne godt nok være spændende at se, hvad de forskellige får strikket op!
Fotos blev det ikke til...
Jo, jeg fik lov at tage et billede af denne fine kant. Jeg har set et par med lignende... Denne havde oven i købet ejerens navn på bagsiden. Smart!





Klokken 17 var det Farvel og Tak .... Strikkefestivalen lukkede... Hold op hvor har jeg set meget, hørt meget, snakket med mange. Der er inspiration og ideer til mange projekter... hvis jeg kan huske dem!
Ellers må jeg grave .... dybt....

fredag den 20. september 2013

Fredag på Fanø

Formiddagen bød på en tur til Sønderho og kig hos Silken og Uldsnedkeren. Var også inde i kirken. Den er overraskende stor og med 15 kirkeskibe! Jeg havde glemt både kamera og mobil... Så jeg ærgrede mig!

Eftermiddagen gik med receptionen i Realen for Christels nye bog.



Der var godt nok mange mennesker, meget smukt strik.....


men dem, der vakte mest opsigt, var hendes venner i festdragt; de blev fotograferet


Da jeg havde fået min bog......



gik jeg over til Strien... der var en pæn kø ind til salgsboderne.

Så jeg gik videre til Rådhussalen, hvor jeg nød udstillingen af Anette Danielsen, Susie Haumann og Rachel Søgårds modeller og kig i de nye bøger...

Retur til Strien og stå lidt i kø før jeg var inde og kigge på garn, strikke grej osv. Man kan jo købe sig arm, hvis man ikke passer på!
Hvor har jeg hilst på mange, snakket med mange, delt strikkeglæden med mange.

Det var rigtigt hyggeligt at snakke med jer, der har fulgt med på bloggen eller facebook.

Nu glæder jeg mig til workshops og festaften...


torsdag den 19. september 2013

Vel ankommet til Fanø

Med færgen til Fanø i går.




12 minutter med en udsigt til ø, land. sol og skyer!



Trods de truende skyformationer havde vi godt vejr til at blive etableret på campingpladsen.

Og siden til en køretur gennem Nordby og Rindby Strand, så vi ligesom blev  lidt stedkendte. Nu ved vi da, hvor Brugsen er!


I dag har vi nydt solskinnet.... lige til nu.... Nu REGNER det.




Vi gik ind til Nordby.



Nød de gamle huse.



Besøgte museet.

Det er en fin dragtsamling med dragter til enhver lejlighed.



Fest, markarbejde, konfirmation, bryllup og enkestand.


Jeg var også inde og se kirken. Tværstillet, smuk, anderledes, med 9 kirkeskibe hængende under orgelbroen.


Kirkegårdsmuren er også et særsyn... nærmest som det skæve tårn i Pisa....


Et andet sted undervejs fangede blikket... Det var da en interessant hæk!
I morgen er der plan om Sønderho og receptionen for Seyfarths nye bog(som er bestilt).

Og de lover godt vejr........