tirsdag den 28. april 2020

Tetraeder!

Nyt udtryk for sjove små "bismarck klumper".

Mønstret Trisser og Spoler gav mange forskellige udfordringer.
I mangel på helt  mørk tråd blev det næste stykke syet med til brunlige bundfarver.

Jeg skal kaste mig ud i mere modige kontrast farver...

Det første er 5 x 10 cm
Det næste blev så 4 x 8 cm.

Nu skulle de monteres.
Kanterne blev bukket ind og der blev syet sammen med Flettesting

Det giver en flot montering.

Oven i alt dette blev vi introduceret til possement snor.

Det skulle da også prøves og sættes i.

Jeg har vist noget, der bedst kan kaldes et kreativt inspirerende rod på sofabordet lige for tiden!!!🙈


Mine fugle fra Fru Zippe er kommet og jeg købte lidt DMC... når jeg nu alligevel var i KreaDeLux for at hente fuglene!😇

Den DMC Variations kunne jeg ikke stå for.
Sammen med en sort blev det til den sidste tetraede.😍

Den passer perfekt til broderi saksen

3 x 6 cm broderi i skaktern med petit point sting.
Monteret med flettesting og isat en possement snor.

Fyldet er fra en pude købt i Jysk; 25 kr for fiberfyld til maaaaange projekter!

Trip Trap Træsko Tetraeder...

Næste step er petit point på hørlærred...
Det skal jeg lige samle mig sammen til at kaste mig ud i!

Patchwork udtryk i broderi

Også en overligger i broderikassen...

De går ind for "stop trådspil"
Så man kan selv vælge tråd og farver.

Jeg endte langt uden for min comfort zone

Men pyt...
De skulle jo også bruges.

Jeg kunne dog ikke holde til det røde hele vejen...

Og ordet TÅLMODIGHED kaldte på grønt!

Videre rundt i teksten med rødt og grønt.

Denne type er jo ikke projekter, der tager ret lang tid.
Fine kædesting efter de blå prikker.

Der kører bare...

Til sidst er alle ordene syet.

Eddike, vask og strygning pynter gevaldigt på den krøllede klud.

Teksten står pænt frem.


Stykket bliver nok til en lomme på en projektpose på et tidspunkt...

mandag den 27. april 2020

Det er skønt at være unyttig 👑

Der lå nogle påtrykte projekter købt hos Tille på mit lager....

Med dagens tekst kan man regne ud, at det er fra Dronningens nytårstale i 2018.

Kædesting står flot i de store bogstaver

Men i de små bogstaver hen over bliver det gnidret.

Pille op!

Og så blev den tekst syet med kontursting!

Efter vejledningen skulle de store bogstaver fyldes ud..
Men jeg fravalgte det, fordi jeg synes teksten står så flot uden.

Kronen skulle syes med gyldent og lidt guld.

En tur i eddike, vask og strygning...

Det er da et kongeligt viskestykke👑

søndag den 26. april 2020

Petit Point

Oui Ma Petit, online kursus hos Ønskefe Broderi.
Nyt kursus starter ca. 10. maj 😊

Faldt over opslaget på hos en anden på Facebook.
JA, det skal jeg da også være med til!

Der sker jo alligevel en masse her i coronaland!
Nylæringskurven er stejl...
Videomøder, telefonsamtale på Messenger.
Undervisning online.
Fællesskaber omkring broderi på Facebook.
Jo, jeg har da fulgt forskellige grupper, men det er blevet kraftigt udvidet!


Den nyeste gruppe på Facebook er "Sting tager tid"
Her har Mette Danielsen, aka Ønskefe, selskab af en flok brodøser, der deler erfaringer og resultater.
Så inspirerende.

Forleden modtog jeg min pakke med materialer.
Jeg havde valgt All Inclusive, da det er helt ukendt land!
Man kan også vælge Light versionen, hvis man har materialer på lageret.

Ønskefe sender de fineste pakker...
Det er lige som at få en adventskalender 🕯🕯🕯🕯

Jeg fik også den bestilte markerings pen.

To små poser nr 1 og 2 og to med projekter i, nr 3 og 4.

Torsdag fik vi så den første mail med velkomst og intro til Petit Point.

Pose 1 kom i brug.

Det bliver man da glad i låget af!

Der lå monostramaj, tråd og nål i posen og vejledning til første sy prøve.

Det gik jo helt fint...

Færdig og vente til næste opgave.

Ventetiden gik med at få ordnet fusser, så de er sommerklar (selvom vejret nu bliver ustabilt!)

Og lakken skulle da farvekoordineres 😂

Næste step var kanvassting...

Og en syprøve med halve korssting.

Sikke en forskel på bagsiden.

Det nye sting skulle så bruges til en opgave.

En fint mønster, hvor det lærte skulle testes.

Det gik fint med de lysegrå.

Men min firkantede ikke-matematisk-strukturerede hjerne kunne ikke vende garntrissen på den anden led, uden at jeg fik hjælp af læreren.🍎

Dejligt bare at skrive i facebookgruppen og så kommer hjælpen lige ind i brevkassen!

Jeg kan mærke alderen trykker.

Jeg har behov for godt lys og jeg er rigtig glad for min luplampe.

En anden udfordring er der strukturelle i Kanvassting hhv. Petit Point.
Jeg skal jo sy modsat!
Altså fra højre mod venstre.
Det kræver virkelig hjernevridning at se hvordan flowet går og at det er i to baner....

Jeg startede jo selvfølgelig i øverste højre hjørne...og så blev den trekant udfyldt.

Det lykkedes at få startet i den anden side og fylde resten af fladen ud...

Til sidst blev alle omridsene og garntrisserne syet.

På bagsiden kan man ane forløbene...

Man kan også se på mit stof at det vrider sig pga syningen i vandrette linjer.

Nu skulle der tråd på trisserne...
Her kan man kaste sig over alle stumperne i lageret!

Jeg kunne tænke mig at sy et lille projekt med mørk/sort bund .
Tror den kontrast vil være flot.

Montering kommer i næste runde....

Fortsættelse følger.

torsdag den 23. april 2020

Solskinstur... og eftertanke...

I går var jeg på udflugt sammen med mor.
Det gode vejr lokkede og skulle da bruge til nogle gode opleverlser her under coronakrisens mange begrænsninger.

Vi kørte ud til Thorsminde og heldigvis var ishuset åbent.
Så jeg kunne give mor den soft ice jeg snød hende for i Skagen sidste år!

Kø kulturen fungerer fint herude.
En af gangen i huset og 2 m afstand mellem de ventende.

Åhhh.. den is var god.
Jeg havde lige tørret mig om mulen og konstateret, at jeg ikke kunne spise is uden at det fordelte sig i hele krydderen...
Impulsivt tog jeg selfie af os og kunne så grine sammen med mor... for det kunne hun tydeligvis heller ikke.

Vi kørte nordover og op til Lemvig. Ud over Gjellerodde med udsigt til Cheminova, Thyborøn og Agger... og ned til byen.
Langs havnen og op ad Østerbjerg ud til vejen gennem Nr Nissum.
Der er så kønt med udsigten over Limfjorden. Længere henne ser man Toftum Bjerge og Oddesundbroen. Fra Humlum gik det lige hjem.
Der var ikke plads til flere indtryk!

Vi havde startet vores tur med at se min lejlighed.

Mor klarede trapperne op til køkken/alrum.
Der er 12 trin ....

Så hun fik set det hele og var så glad for at jeg havde fået den nye bolig... når en gang jeg får solgt huset.

Vi var også på kirkegården med en buket fra haven til Erik og far.
Underligt at stå der sammen med mor...

Det er jo ikke ret længe siden Erik gik bort..
Der er sket så meget... og jeg synes det er en udfordring at finde sig selv.. at finde fodfæste..
På mine indlæg kan I se, at jeg samler på gode oplevelser og gode stunder.
De skal være modvægt til de tunge timer. Jeg synes, jeg har så let til tårer lige nu.
De fleste dage går tiden og jeg fordyber i broderiet p.t.
For min koncentration er udfordret. Og hukommelsen...
Nok en almindelig konsekvens af situationen.
Men det er møgirriterende!
Jeg længes efter overskud til at designe igen, strikke noget med udfordringer i.

Der kommer gode tider igen... til os alle.
Det var bare lige et hjertesuk.


Citronen og gærdesmutten

Jeg har rigtigt fået gang i mit broderilager!

De pakker fra Fru Zippe har ligget i flere år...

Næste projekt blev Citronskiven...


Den var hurtigt syet.



Sjovt at se, hvordan farverne spiller sammen.

Og hvad det betyder, at der kommer en skal omkring

Den mørke baggrund får virkelig farverne til at lyse op...

Den skal syes på en lomme på en taske en gang...

Så blev det tid for gærdesmutten.

Den lille vimse gæst på foderpladsen.

Den ser så optimistisk ud med den opstopperhale.

Det var udfordrende at se og sy de brune nuancer.

Farverne ligger meget tæt op ad hinanden.

Men det lykkedes...

Nu er den færdig og presset.

Venter på selskab af rødhals og solsort.
De er bestilt...
Jeg afventer en sms om, at de er i butikken.

Imens har jeg kastet mig over "tekst syning" af  fra Ønskefeen.
Jeg har også meldt mig til online undervisning i Petit Point.



tirsdag den 21. april 2020

E og K og L... og en musvit.

Det E...

3 tråde til franske knuder.
Og mange af dem...
Ikke min favorit.

De blev meget dominerende efter min mening.

Næste bogstav var K

Mille Fleur sting og franske knuder.
Men denne gang syede jeg med 2 tråde!

Det tiltaler mig!
Jeg kan godt lide letheden i de sting.

Det sidste bogstav  skulle være leg med det lærte.

Uha.. så skulle man selv tænke!

Mit L blev en blanding af sting og farver.

Så blev jeg færdig med at brodere på Kærligheden.

Det har været rigtigt sjovt, udfordrende og inspirerende.

Jeg har ikke besluttet hvad jeg vil bruge det til...
Det er flere på Instagram, som har syet nogle flotte projektposeser med deres motiv på...

Jeg lader de ligge indtil den rette ide dukker op.

Og så har jeg syet på Musvitten...

Man bliver helt bidt af at se motivet dukke frem...




Liiige en trekant mere...


Færdig og pænt presset.


Jeg er dybt imponeret af Pelse Asboes evner til at sætte farver sammen, så spillet i musvittens fjerdragt kommer til sin ret.

Jeg vil sætte den i glas og ramme i et passepartout, som man ser på pakken.

Der er overraskende meget garn tilbage!

Der er til et andet projekt en gang....