lørdag den 6. marts 2021

Vi skriver Marts

Den første forårsmåned.
Den er da startet smukt...

Jeg har været ude og nyde det... 
Først med en taxakørsel til Grenå, som på hjemvejen gik forbi Eventyrsport.
Jeg har længe ønsket mig noget trave/vandre fodtøj.
Nu er jeg blevet udstyret!

Sæt i gang....
 
Jeg går til fys og har aftalt, at jeg kun går langsomt frem og skifter mellem gåture og øvelser...


Fredag var det fantastisk flot vejr..
Den slags skal udnyttes.

Og jeg trængte bare til at komme ud til havet...
Jeg var så tungsindig den dag.

Sol, havluft og horisonter gør underværker.

Jeg holder meget af Nr. Lyngvig fyr.
Det var første stop på turen.  


Jeg gik ikke ned på stranden. 

Der er lidt stejlt og jeg skånede min akillessene.


Sen eftermiddag....

Der holdt en del biler på p-pladsen og folk var ude og trave både på stierne og på stranden.

På vej retur fra klitterne kan man rigtigt se fyret og landskabet.

Det er vildt smukt!


På vej nordover kunne jeg se flokke af gæs cirkulere og slå sig ned på markerne.

Det går ikke stille for sig!

Der er heldigvis mange små vigepladser at holde ind på... og nyde synet..


Målet var Thorsminde.

Der var også andre ude for at se solen gå ned.


Der var så smukt i den lave aftensol.

Både mod øst og vest.


Man kaster lange skygger.

En let, men skarp, vind gjorde det til en kold fornøjelse at være fotograf!


Bølgerne brød mod høfderne med skumsprøjt.


Og solen kom længere ned....

Fronten fra det kommende vejr lå i horisonten.


Solen forsvandt ind bag det grålilla bånd... En lille båd er på vej mod havnen...


Stille hjerte, sol går ned... 🎶


Og himlen farves med pasteller

Jeg kørte hjemad.
Med god varme i bilen.
Og varme i sædet...
Varm kaffe i kruset..
Jeg var gennemkold...

Men jeg gør det gerne igen.
Jeg elsker at stå der ude og se naturens galla forestilling.


Hjemme igen, ca 45 minutter senere, kunne jeg lige se de sidste farver i horisonten.


Aftenen sluttede sørme med sne!!!!

Det var dog væk næste morgen.