Viser opslag med etiketten Strikkeweekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strikkeweekend. Vis alle opslag

søndag den 4. oktober 2015

Strikkehyggesnakkesøndagssamling


Det var hårdt at komme i gang...

Mit hovede var lige så tungt og dumt som tågen uden for ...

Faktisk var det mest tåget inde i byen...
Men disen lå også over spejderhytten...

Med en gang morgenmad og noget kaffe kom vi i omdrejninger...

Snakken gik igen...


Der blev udvekslet ideer og erfaringer rundt ved bordene...


Dette tæppe blev færdigt og fremvist...
Flot... og en snak gav nye ideer....

Hmmmm... Store dominotern og så farverne fra Isbjerg kunne give en spændende grafisk/optisk effekt...
Vi tænker lige over det....

Frokosten var er overdådigt restebord!
Indiske retter og dansk pålæg....

Solen var endelig kommet frem og den sidste snak og kaffe blev nydt uden døre...

Tak for denne gang.
Det gjorde I godt piger.
Viborg gruppen har budt ind på næste års weekend!

Farvel til Tuta Vallis, "den sikre dal".

Strikkehyggesnakkeweekend

Nøj... hvor har jeg hygget mig!
Det har været en helt utroligt dejlig weekend.

Vi mødtes kl 10 lørdag.

Først blev man mødt af festligtfine vejvisere..


Spejderhytten var smukt pyntet med levende lys og fint arrangerede blomster i alle rum...


På bordene var der hortensia i smukke nuancer...
Selv ved håndvasken på toilettet stod et lys og en blomst.



Lige ved indgangen stod giner med smukt strik...

Så var tonen slået an...

Blomsterne bød også velkommen ind.


Efter velkomsten var der praktiske oplysninger om stedet.
Arrangørerne havde lavet en fin arbejdsdelingsfordelingsplan, så alle fik en praktisk opgave i løbet af weekenden.

Og  en sang fra det fine sanghæfte arrangørerne havde lavet.

Så var der kaffe!
Og Brunsviger. Hjemmelavet Brunsviger...
Mums... det smagte...


Der blevet strikket og snakket...
Og snakket og strikket...


Vejret var det skønneste sensommerlige oktobersolskin...

Der var mulighed for friluftsstrik...



Frokosten kom fra Slagter Lange.


Lækkert og mere end rigeligt!

Eftermiddagskaffen blev supplere med varm æblekage inkl. crumble og flødeskum.


Så trængte vi også til at komme ud og gå!
Spejderhytten Tuta Vallis ligger i et meget smukt område i den østlige ende af Vandkraftsøen.
Der er flere broer, så man kan gå fra den ene side til den anden.

Denne hængebro hører til den finere slags!

Vi blev guidet rundt ad Elkærstien...

Nu blev hyggestrikkesnakkegrupperne til gåoghyggesnakkegrupper...


Ved bredden til den store sø stod flere lystfiskere...
Jeg ved ikke, om de fangede noget...
men de hyggede sig sammen.

Der var ikke en krusning på vandoverfladen.

Helt ude i enden af søen ligger Holstebro.
Der er lige en skorsten... ellers kan man ikke se, at der ligger en by...


Vi gik om til Tvis Kloster...
Eller gravpladsen, der er tilbage efter klosteret.

Klosteret fik jorden af Buris Henriksen; ham fra sagnet om Prins Buris og Liden Kirsten.



Lige ved siden af ligger Tvis Mølle.

Her har ligget en mølle siden klostertiden
Denne er en rekonstruktion.


Inde i møllen er der plancher med info om mølle, kloster og området.


Herfra vandrede vi over til shelterpladsen, som ligger højt over området.

Et passende sted at hold rast og nyde udsigten.

Der holdt biler på p-pladsen.
Folk vandrede ad stierne.
Motionister og cykelentusiaster var på farten.


Strikketøjet blev hevet frem og snakken gik...

Solen skinnede...

Vi nød det!


Neden for bakken sad et par lystfiskere mageligt og nød også det gode vejr.



Tilbage i spejderhytten var der gang i køkkenet.

En af deltagerne var køkkenchef og fremstillede spændende indisk mad.

Både milde og stærkere retter at vælge i mellem.

Ud på aftenen var der gang i bålet.
Det er jo en spejderhytte!!!


Jeg valgte at køre hjem...
Jeg trængte til at hvile ørerne!!!

Der er godt nok mørkt uden for byen...
Men flag-alléen lyste op og jeg kunne let komme ud til vejen.


torsdag den 1. oktober 2015

Valgfrihed... når der er for meget at vælge mellem...

Seriøs strikkeweekend forude... Åhhh... jeg er så spændt på at mødes med strikkeglade strikkere fra de andre grupper/afdelinger i Seriøst Strik - for sjov.


Jeg har nydt månedens møder i Holstebro afdelingen. Pralerunden er altid inspirerende.
Og de forskellige emner, der tages op, giver ny kunnen og nye ideer.

En initiativrig gruppe piger har taget skridtet til at skabe en strikkeweekend...
Vi bliver 39... Det er flot...

Og nu står jeg så med kvindens evige kvaler...
Hvad skal jeg dog tage på/med???

Hvilke trøjer skal med?


Og skal jeg nu tage nogle sjaler med???


Det er IKKE, fordi jeg har for lidt...

Det er vist lige det modsatte!

Gisp... jeg skal da også have noget med på pindene...

Helst noget, der kan snakkes hen over!

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig til weekenden???

fredag den 27. juni 2014

Solskin og valmuer på Samsø...

Strikkeweekenden var slut. Der blev sagt farvel til de øvrige... Tak for denne gang og (måske) på gensyn 2015.
Bilen læsset med indkøb og pakkenelliker....
Ja... jeg havde jo købt garn og knapper...

Hos familien Davidsen faldt jeg for deres grå Donegal tweed med Cashmere i.
Blød og lækker...

Planen er en topdown ...
og noget med venderækker og indtagninger....!

De andre nøgler er til nogle sjaler med muslinger/Jakobsskaller...
De er på tegnebrættet...


Og knapperne fra Birthe Sahl kunne jeg ikke stå for...
Der var god tid til jeg skulle med færgen...

Pludselig havde jeg en invitation til kaffe ved møllen...

Ingrid pakkede en kurv og vi vandrede langs den skønneste valmuemark...



op til den nyrestaurerede stubmølle i Brundby.




Den er da flot!


Jeg har ikke set møller med stråtag på toppen før.

Vi satte os på bakken i læ for vinden og
med udsigt lige over til Kalundborg!

Solen varmede....
Skyerne drev hen over himlen....

Vi sad bare der og nød livet!
Tak for kaffe Ingrid.
Der var så dejligt, der i solen!


Men jeg havde jo en aftale med færgen...

Farvel til Samsø...

Og hjem til Jylland.

Trods den kraftige vind gik sejladsen glat...
Vi rullede i land til tiden og jeg nåede Holstebro ved 18.30 tiden.

Det var en weekend med indhold!

torsdag den 26. juni 2014

Monteringens finesser... og flere AHA oplevelser!

Den tredje og sidste workshop var også hos Hanne Pjedsted.

Om montering...

Det var det, jeg havde lavet hjemmearbejdet til!
Med striber, med åbne og lukkede kanter...

Nu kom de i brug.

Jeg skulle have striberne til at sidde LIGE over for hinanden..

Det kunne jeg ikke, fordi jeg havde strikket lænkekant, som jeg nu har lært!

Man skal strikke knudekant, for så er der to tråde ud til kantmasken... og madrassting syes over to masker... (og jeg har altid tænkt, at den knude kant så sjusket ud! Hmmm!)

Så de øverste striber er en halv maske forskudt...

Ved at sy en halv maske længere inde kunne jeg sy madrassting over to masker og striberne lagde sig nok så nydeligt på række! AHA!


Næste opgave var en lukket og en åben kant...


Sy maskesting og få det til at se pænt ud....


Sæt nålen den rigtige vej ind og ud af maskerne!

På begge sider!! AHA!!
Prøverne med de åbne kanter skulle strikkes sammen...
Det kan også gøres på flere måder!

Den velkendte; strik de to sider ret sammen og luk af efterhånden.

Eller; strik ret ind i forreste maske og strik bagerste maske vrang og træk tråden gennem forreste maske og luk af... det giver en fin ret rille på forsiden... Smart!

Og så kan man sy maskesting...

Hele tre teknikker på en prøve!!! AHA!!!

Vi skulle altså også liiige nå at strikke en kant...
med knaphuller ...
Og slutte med en I-Cord kant!

AHA!!!!
Tre timers koncentreret indspark!

I den anden ende af opholdsstuen havde Bodil Munch travlt med montering af sjaler...

Jeg tror, der også var AHA-oplevelser der...

Jeg har i hvert fald fået inspiration og AHA for alle pengene...

onsdag den 25. juni 2014

Det kan jeg ikke tage patent på!

Den anden workshop var en udfordring, jeg gav mig selv...
Jeg kunne IKKE lide at strikke patent den gang, det var moderne... for lææænge siden!
Men jeg synes, det er smukt, der er mange muligheder...
Det skulle altså prøves!

Bodil Munch stod for denne workshop.

Hun havde medbragt bogen:
Knitting Brioche af Nancy Marchant
Der er godt nok mange smukke variationer over patentstrik, som på engelsk kaldes knitting brioche!

Prøv at søg på "Brioche" på Ravelry eller Google...


Vi startede fra bunden!

Med strikkeopslag.... og forberedelsespinden..... og så patent....

Og det krævede koncentration....
Og notater.....



Vi fik prøvet at tage ud og tage ind...


Noget der i sig selv kan danne smukke linjer i et strikketøj...

Næste prøve var i netpatent...
Man skal strikke adskillige pinde før mønstret træder frem....

Men det er den patentudgave, jeg synes bedst om og kunne tænke brugt som en detalje i et projekt.
Bodil er også en inspirerende og kompetent underviser....
Og hun udfordrede os med tofarvet patent....
Fremgangsmåden blev skrevet på dansk på tavlen...

Der blev arbejdet intenst ved begge bordene!


Nogle fandt ro og flow i at strikke patent.
Jeg kan så konkludere, at jeg hellere vil strikke dobbeltstrik eller vævestrik...
Der sker mere!
Og jeg kan rette mine fejl!!!



Fabeldyret lå i forgangen til opholdsrummet og vogtede over ud og indgang....

Jeg tror, det er en overlever fra sidste års strikkeweekend?