fredag den 25. juni 2021

Flytterundtrod...


Efter en udflugt til Ikea med Gitte fik jeg travlt med at tømme skabe og reoler.
For jeg har bestilt nye slankere Billy skabe; 30 cm dybe i stedet for de 40 cm jeg har nu.
Og reolsystem Kallax; med større rum og muligheder for at sætte skuffer mm i.

Og Røde Kors kunne komme og hente de gamle reoler ... nu!!!

Derfor står der kasser rundt omkring...





Sikke tomt og åbent der blev!

Jeg glæder mig til de nye møbler. 

Tror på, at det visuelt betyder meget med 10cm "slankere" skabe og reoler, der passer sammen med TV bordet.
Jeg fik hjælp til at tømme serviceskabene..
Og hjælp til at flytte dem ind i Krearummet, hvor det var planen, at de skulle placeres.

Nu har jeg nemlig fået låger foran alt mit grej.

Dvs. når jeg har fået de nye skabe og det hele flyttet rundt i de rette skabe og reoler.


Den sidste reol i stuen blev tømt og flyttet ind på mit værelse.


Solhverv.
Sommer.
To liv.

Solhverv.
Mit liv.
Savn.


Bryllupsdag (d.21.6.1975)
Mærkedag.
En dag, der mærkes.


Jeg havde tre kasser med albums stående efter mor.
Dem skulle jeg også havde ryddet op i.

Mine forældre tog på lange ture med campingvogn på krogen..
Ture mod nord og syd.


Ud i det Europa, der var lukket land i deres unge dage.

Det blev til 3 albums med deres ture fra 1974 til 1994.


Jeg har gemt siderne med fotos af dem.
Dejlige billeder.

Livsnydere 💖

Tæl kun de lyse timer 🌞


Jeg nyder orkideen
Og de smukke roser, jeg pludselig fik ind af døren.
Tak 💖

Carpe diem 🌈











torsdag den 17. juni 2021

TV strik... Zipper sweater vokser


Det går hurtigt på p 5!
Jeg strikkede krave til fodbold.
Håbede det bedste for Christian Eriksen...
Det endte heldigvis godt!

Og nu er der masser af fodbold at strikke videre til...


Jeg fik samlet kraven efter kig på video.
Fortsatte på raglanstykket.
Samlet efter slidsen.

Nåede ned til ærmegabet og delte til ærmer og krop.
Så er det bare rundt og rundt og rundt og..


Synes raglanstykket står smukt.
Forhøjet nakke med venderækker på skulderpartiet/ærmemaskerne.

Det faldet fint ned over skuldrene.


Tid til at prøve den på...

Jeg strikker str. M.
Ønsker ikke 35 cm ease.
Bare sådan lidt løs, så den falder pænt ned over kroppen.

Tror det kommer til at passe....

Moesgård Museum... Neandertal-udstillingen er en tur værd!!


Mine veninder og jeg enedes om at komme på tur, før der bliver sommer trængsel..

Moesgård museum var igen målet.
Særudstillingen om Neandertalerne ville vi gerne se.

Moesgård museum har igen skabt en seværdig og berigende udstilling.
Jeg fik i den grad ændret min opfattelse/udvidet min viden om Neandertalerne.
Vidste du, at vi har ca. 2% gener fra Neandertalerne?


De var opfindsomme.

De holdt sammen i familiegrupper. 
Gik på jagt sammen.. 


De var omsorgsfulde.

De havde æstetisk sans.
Valgt de smukkeste sten og dem med skaller eller fossiler i...


De var robuste og stærke.

Skabte våben. Stikvåben.
De skulle tæt på deres bytte for at nedlægge det.

De udnyttede landskabet muligheder for at komme tæt på, skabe fælder...


Der er fundet skeletter efter neandertalere..
som den lille pige.

Hun er genskabt med et glimt i øjet.


Der er skabt en cirkel med sæder i inderkredsen.
Her kan man sidde og lytte til historien.
(Det kunne jeg dog ikke høre... )

Der er også standere med audioguides, hvor forskere og arkæologer fortæller.
Her kunne jeg høre, læse tekstningen og fik en masse ny viden.


Neandertalerne og vores ophav, Homo Sapiens, levede side om sider i 30.000 år. 
Blandede sig med hinanden og fik børn sammen...

Derfor har vi selv Neandertal-dna i vores celler...


I den periode blandede sporene efter vore forfædre sig
Kunsten blev videreført oven i det der var malet på klippevæggene.

Der var så meget at se, høre, læse.
Vi gik længe rundt derinde...


Efter al den opdatering var den aldeles lækre rejemad tiltrængt...


Efter en god pause delte vi os.


Jeg ville gerne gense vikinge-udstillingen.


Jeg er fascineret af deres rejser..


Hvor langt de kom omkring.


De bosatte sig.

De satte dybe spor i kulturen rundt omkring


Fra England til Konstantinobel findes indridset runer...

Man kan selv skrive en hilsen med runer på væggen...

Også langt ind i Rusland nåede vikingerne.
Næste særudstilling er netop
RUS - Vikingerne i øst.
Den glæder jeg mig til at se.


Til sidst kunne hovedet ikke rumme mere... 🤪
Der måtte kaffe og kage til for at lade op til hjemturen... 🍰☕

Så kunne jeg fokusere igen!


Moesgård er altid en tur værd.

Vi ses 👋




lørdag den 12. juni 2021

På garn-shopping hos KnitWeDo


Efter endnu en tur på genbrugspladsen i går fortsatte jeg til Kjellerup, hvor KnitWeDo har åbnet sin gennemrenoverede forretning.


Det er så smukt indrettet og garnerne lokker fra alle sider.

Billedet er lånt!!! 😇
Jeg glemte at tage billeder!


Jeg fik sød og kompetent hjælp til at vælge garn til en Zipper sweater fra PetiteKnit, som jeg længe har haft lyst til at strikke.
Jeg kan godt lide designet og finesserne...
Men IKKE den f...... mohair.

Så udfordringen var at finde et alternativ.
Hun måtte op på stigen mange gange og fra den ene væg til den anden , da hun viste forskellige garn frem.


Vi fandt til sidst frem til Alpakka Uld fra Sandnes.


Der lå kun 10 ngl i butikken, men telefonkontakt til fjernlageret og jeg kunne hente det manglende 11. nøgle på vejen hjem.

God service!


Med fredagsslik og fint indpakket lagergarnnøgle kunne jeg sætte mig hjemme og nyde synet af mit indkøb.


Jeg fandt pinde frem og fik lavet en strikkeprøve.

Garnet er lækkert mellem hænderne og dejligt at strikke med.


Strikkefastheden er 16m/10cm, så det passer ok til opskriften.


Jeg testede drejet rib og italiensk aflukning med 4 pinde dobbeltstrik før syningen.


Dampede glatstrikket forsigtigt.
Det præsenterer sig smukt.
Forsøgte at ramme den rigtige nuance... derfor min hånd med i billedet.
Men det er bare svært med farver!

Programmeringen sætter lige ekstra spræl på billederne.


Jeg slog op med Judys magiske opslagning...

Der er videoer til stort set alt på PetitKnits hjemmeside.
Kimmie Munkholm er god til at vise teknikkerne.

De masker på wiren skal bruges til at lukke kraven med, før jeg strikke videre.... om 22 cm kravestrik..


Drejet rib..

Jeg synes ikke, den drejede vrang er så slem at strikke, som andre har beskrevet.
Det går langsommere, men det gør jo ikke noget!

Det var dejligt at få et strikketøj i hænderne igen...



Nymindegab museum og Ringkøbing by er værd at besøge...

På rundtur med veninderne i torsdags..
Første til Nykøbing museum for at se udstillingen Tuxen - helt privat.
De andre havde ikke været på museet før. 
For mig var det er dejligt gensyn.

De permanente udstillinger om livet ved "æ gaf "giver et godt indtryk af livsvilkår og sommergæster.
Tuxen er også en del af den faste udstilling.

Med en god audioguide får man fortællingerne tilknyttet genstande og malerier.
En glædelig overraskelse var, at de to andre kunne høre, hvad der blev sagt i audiodimsen.
Det er nemlig en udfordring, for de forskellige høretab vi har.


Havet giver og tager... og det er stadig vilkårene for fiskere og andre søfarende.

Tilbage stod koner og børn uden forsørger.
De små samfund skabte redningvæsen.
Og indsamlinger til enker og faderløse børn.

Mor fortalte om Fastelavnsbåden i Sæby. Om kirkens basarer...


Baglandet var håndværkerne, der kunne bygge og reparere "alt".


Niels skabte både, der passede til den lavvandede fjord.

Både tilpasses anvendelsen...


Anne passede huset og haven.
I den nedsænkede have var der læ for den hidsige vestenvind og gav familien afgrøder, som Anne brugte. Syltede og henkogte.
Det lille skab har fluenet, så maden beskyttes.

Anne fortæller i guiden om hverdagen med en travl mand og livet i Nymindegab.
Hun følger med i hvad der foregår... men historierne gemmer hun på.


Jeg opdagede en Echt Kölnisch Wasser i Bryggerset.
4711... Hvem kan huske den??

Kanske den har taget noget af svedlugten, inden han skulle ind og spise?


Anne var stolt af sit hjem
Nød at sidde med håndarbejde..

Og brugte symaskinen til at sy og reparere deres tøj.

Særudstillinger har deres eget lokale.

Tuxen - helt privat,  er en fin udstilling, der giver et indblik i Tuxens liv; kunst, familie og rejser.

Det er faktisk helt utroligt, hvad han nåede at opleve og skabe...
Han var også medstifter af Skagens museum, som Ulrik Plesner var arkitekt til.

Vi gik ud til bilen og fortsatte turen...
Kørte op over Holmsland Klit.
Jeg elsker klitlandskaberne. 
De skiftende farver afhængigt af lyset og årstiderne.
Vejrudsigten sagde, at der var lunest i Ringkøbing.
Så vi kørte om og parkerede på havnen.

Fandt Cafe Kræs, som var testet og godkendt! 
Vi andre var også særdeles godt tilfredse med maden og mængden.
Vi blev GODT mætte!

Vi gik en tur ad gaderne i den gamle del af byen.
Brolagte gader. Små huse.
Nybygninger er nænsomt tilføjet og passer ind i miljøet.

Kiggede ind i kirken.
Fik lov at gå ind... for der stod et hold konfirmander og øvede indmarch!

Kirken er faktisk fra 1400 tallet og tårnet fra 1500 tallet. Kirken blev udvidet i 1934-35 og forfald gjorde at der måtte bygges en skalmur omkring hele kirken.
Derfor blev vi meget overraskede over interiøret.
En smuk blanding af gammelt og nyt.
Arne Haugen Sørensen står bag altertavle og døbefont.

Ude på torvet, mellem den gamle, gule amtsgård og Hotel Ringkøbings bindingsværksbygning, er der gjort klar til turister og servering i solen.
De savner de tyske turister.
Handlen er helt i bund.
Vi snakkede med en forretningsdrivende, som sad foran forretningen og nød solen... når der nu ikke var kunder i butikken.
Vi kan kun håbe, at de får en sæson, der kan rette op på tabene!

Vi fandt ind i gårdhaven ved Café Victoria.
Nød vores kaffe i skyggen.
Betragtede stedet og de fritgående høns...

Jeg kan kun anbefale andre at tage på rundtur omkring Ringkøbing Fjord!
Der er meget mere at opleve...


Dagen sluttede med den smukkeste solnedgang.

Udsigten fra 2 sal er nu ikke at kimse af...