mandag den 26. september 2016

Emiliana blev færdig... Paris i Moskusuld kom med på højskole.


Emiliana af Lisa Hannes har været et rigtigt hyggeligt arbejde.

Tilpas mønster til at holde mig til pindene og tilpas ensformigt til, at man bare kan strikke derudaf...

Jeg synes, både struktur og mønster står fint frem i SilkWool.
Det kan anbefales at vælge god kontrast i farverne, for at mønstret kommer til sin ret.




Nu er  Emiliana blevet færdigt.

Jeg har strikket i SilkWool.
Farverne Sydesalt og Mørk bølgen blå.
P 3,5
Sjalet vejer nyvasket 137 g
Det måler 50 cm  i dybden og 180 cm i bredden

Det er sådan en let mellemting mellem halstørklæde og sjal.

Det kan draperes på mange måder!

Det er ikke det sidste sjal jeg strikker i det mønster...

Med på højskolen kom Paris Toujours i moskusuld. Et projekt jeg startede på for længe siden.

Jeg var nået til sidste mønsterstribe i går aftes, da jeg opdagede en fejl!
ØV... når man er nået til "de lange pinde" og næsten er klar til retrillerne... så når man (jeg) lige at tænke "ka' det ikke fikses"!
Men ud røg pinden og jeg pillede op...
Tre retriller og fem hulrækker ned...
Og om igen!

PS... På højskolen var mange henne og røre ved sjalet...
Moskus er drømmelækkert at strikke med!




16 kommentarer:

  1. Det er et meget smukt tørklæde/sjal og nr 2 som vel efterhånden er en klassiker er vist den rene luksus. Godt du fik rettet fejlen

    SvarSlet
    Svar
    1. Emiliana er et godt og enkelt design. Jeg kunne tænke mig at strikke den i Coast.
      Ja, paris er vist en klassisker... også et hyggestrik. Og moskus er luksus :-)

      Slet
  2. de er smukke begge to, men moskus er nu noget særligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Angelika. Ja, moskus er ren luksus!

      Slet
  3. Emiliana er godt nok flot, og sikke skønne farver, du har sat sammen
    Når man strikker i så dyrt garn, som moskus er, kan det vist godt betale sig at pille op og få det rigigt, det holder jo i mange, mange år

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Lone. Emiliana er et fint design og jeg er jo glad for de farver.
      Både garn og projekt fortjener, at man gør arbejdet ordentligt... men jeg er ikke bedre end andre... jeg kan nå at tænke øv.... Og så piller jeg op!

      Slet
  4. Hvor er det fint og anderledes Emiliana - elegant. Det vil jeg også strikke :-) Jeg har endnu ikke prøvet at strikke i moskusuld, men det kommer nok en dag med alle de begejstrede ord det altid får.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev positivt overrasket over de fine strukturer i det ensfarvede, kontrasterne i mønsterpanelerne var det, jeg havde forelsket mig i. Så god strikkefornøjelse, Mona.
      Alle skulle have mulighed for at prøve moskusuld; det er så let og lækkert.... men desværre også dyrt. Derfor lå garnet længe og ventede på det rigtige projekt!

      Slet
  5. Det blev rigtig flot - men ja, der skal en stor kontrast til rent garnmæssigt, før det kommer til sin ret. Fik du fat i Karen Noe-garnet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen. Kontrasten får mønstret til at træde i karakter.
      Ja, jeg fik 2 x 5 ngl. Sand og Hunter. En noget havregrødsagtig lys og en dyb, mørk grøn. Så der er i hvert fald kontrast!

      Slet
  6. Det var dog et smukt sjal dit Emiliana - og i dejlige farver. Paris toujours er dejligt at strikke - og smukt i moskusulden. Godt du fik pillet op - der er bare ikke andet at gøre...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lilli. Emiliana er et dejligt strikkeprojekt.
      Paris Toujours er et godt møde/TV/snakke strikketøj. Det får ny karakter for hver type garn. Ja, det hul ville jeg græmme mig over... godt jeg så det i tide og fik det rettet!

      Slet
  7. Det er et rigtigt flot Emiliana,skønne farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Conny. Det er et dejligt mønster at arbejde med.

      Slet