Viser opslag med etiketten moskusuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten moskusuld. Vis alle opslag

torsdag den 29. september 2016

Moskusluksus!!!


Jeg strikkede pulsvarmere af resten fra sjalet...

Det er Irenes Pulsvarmere. (Ude i højre side af linket kan opskriften hentes som PDF)
Og jeg sendte en varm tanke til Irene... oppe i himlen.

Moskusuld har ikke uldens elasticitet, så jeg kunne godt havde slået færre masker op...

Men nu bruger jeg dem, som de er;
lette, bløde, varme, lækre!
Sjalet blev vasket i Soak Scentless og derefter spændt ud på gulvtæppet.

Men morgenlyset er ikke til fotos!
Heller ikke med blitz..

Senere rykkede jeg ud i udestuens pralehjørne.

Sjalet måler efter blok 80 x 180cm
Det vejer 89g

Der var 21g tilbage til pulsvarmerne.

Det er en pudsig nuance ulden har...
brunlig, brungrå, gråbrun, mellembrun... alt efter lyset.

Pulsvarmerne vejer 14 g!
Der er 7 g i den lille rest.

Mønstret står fint frem efter blok.

Nålemærkerne forsvinder hurtigt i brug.

Det er et mega let og luftigt sjal.
Garnet er entrådet, løbelængde 400m/50g.

Sjaler kan draperes ...

Med mest på ryggen ...

Eller mest på forsiden...

Jeg er så glad for, at jeg endelig fik strikket med mit moskusuld.
Det har ligget i kassen i flere år. Min kusine var så sød at købe og tage det med fra Ilulissat. Det er af mærket Qiviut.
Man kan købe moskusuld her i Danmark. Jeg så det hos Designværkstedet i Aalborg.
Det kan bestilles online hos QiviutArnica, Magiske Garner.

Ja... det er dyrt.
Men det er en udsøgt nydelse... og så er det 8 gange varmere at bære end fåreuld!

onsdag den 28. september 2016

Man kan være kreativ, mens vaskemaskinen arbejder!

Jeg har hygget med håndarbejde idag... mens vaskemaskinen tog slæbet.

Jeg var på biblioteket igår...
og der fandt jeg nogle bøger med broderier...
Der er noget godt i dem alle sammen!
Og hold da helt op, hvor er der meget forskelligt broderitekniksyning....

Jeg fik pakket min luplampe ud; købt i Aulby i foråret, og satte mig med min broderikasse ved spisebordet.

Jeg skulle lige tænke mig om, før jeg kom i gang med hedebotakkerne.
Men nu er begge kanter på Pakhusposen færdige.
Det er jeg nu ret godt tilfreds med!

Da jeg var træt i øjnene, gik jeg igang med min trøje fra Bodil Munch.
Struktur, i Agnes garn, på p 4.

Mønstret er klart nok; man skal bare læse, hvad der står og gøre, som de siger....
Så jeg tog en lille tur med baglænsbussen og startede igen...
Mit moskusluksusprojekt ligger til tørre.
Det er blevet blokket og jeg venter på at tage det af.
Her billeder før vask.
Mønstret træder meget bedre frem efter, at det er blokket...

Jeg strikkede et par pulsvarmere af den lille rest.
Det var aftenens hyggeprojekt.

Så kom en SMS; "jeg har strikket 20cm fra skuldrene og ned. Brugt 20 % af garnet. Hvor stor kan blusen blive???"

Det krævede lige en kaffe og en kage...
Den må kunne blive ca. 60 cm lang og med 3/4 ærmer...
Spændende, om det passer...
Jeg fik ikke høje karakterer i regning!


mandag den 26. september 2016

Emiliana blev færdig... Paris i Moskusuld kom med på højskole.


Emiliana af Lisa Hannes har været et rigtigt hyggeligt arbejde.

Tilpas mønster til at holde mig til pindene og tilpas ensformigt til, at man bare kan strikke derudaf...

Jeg synes, både struktur og mønster står fint frem i SilkWool.
Det kan anbefales at vælge god kontrast i farverne, for at mønstret kommer til sin ret.




Nu er  Emiliana blevet færdigt.

Jeg har strikket i SilkWool.
Farverne Sydesalt og Mørk bølgen blå.
P 3,5
Sjalet vejer nyvasket 137 g
Det måler 50 cm  i dybden og 180 cm i bredden

Det er sådan en let mellemting mellem halstørklæde og sjal.

Det kan draperes på mange måder!

Det er ikke det sidste sjal jeg strikker i det mønster...

Med på højskolen kom Paris Toujours i moskusuld. Et projekt jeg startede på for længe siden.

Jeg var nået til sidste mønsterstribe i går aftes, da jeg opdagede en fejl!
ØV... når man er nået til "de lange pinde" og næsten er klar til retrillerne... så når man (jeg) lige at tænke "ka' det ikke fikses"!
Men ud røg pinden og jeg pillede op...
Tre retriller og fem hulrækker ned...
Og om igen!

PS... På højskolen var mange henne og røre ved sjalet...
Moskus er drømmelækkert at strikke med!




tirsdag den 21. juni 2016

LUKSUS på Luksus pinde på Grønlands nationaldag

Det bliver nok det mest luksuriøse, jeg kommer til at arbejde med.
Garnet havde Kirsten med hjem til mig fra Grønland... for et par år siden.

Så fint garn skal bruges til det helt rigtige projekt!

Mange strikker fint kniplingsmønster...
men det er jeg ikke opgraderet til endnu.
Til gengæld kan jeg rigtigt godt lide det rene grafisk udtryk, der er i Paris Toujours.

Så det bliver mit moskusluksussjal!
Selvfølgeligt strikket med mine Signature Needles ;-)

Tillykke med nationaldagen til Grønland.
Jeg drømmer om et gensyn med det smukke land...