onsdag den 9. oktober 2013

Efter Fanø.... eller mere oprydning?

Den sidste workshop jeg deltog i var Design din egen trøje med Lene Randorff.
3 spændende, koncentrerede timer bevæbnet med strikkeprøve, målebånd og regnemaskine. Hun fortalte, at hendes kolleger mente, det var umuligt at nå målet på 3 timer... men vi gjorde det!!!
Velforberedte og med et godt oplæg og vejledning.
Jeg kom hjem med 3 siders udregninger på ternet papir!
Det har så ligget i skyggen af æblerne....

Men i går aftes nåede jeg til kanten på sjalet.. og ville have et foto af det.
Men måtte pænt vente på dagslys...

Og legede lidt med Picasa.....
Det giver da en ide om hvad det ender med!

Så mens jeg ventede blev kassen med garn (Rosa fra Suveræn strik, som bare ikke passede på mig!) fundet frem og jeg slog masker op ud fra mine udregninger. Der bliver indlagt et lille Guernsey mønster, fundet i Aschehougs strikkebog, midt for og bag. Sådan et ret/vrang mønster bryder fladen uden at trække strikketøjet sammen. Det bliver ikke det strikketøj jeg først griber efter, men den skal nok blive færdig. På p 4,5 går det rimeligt stærkt!

PS
Burde løbelængde/100g omregnes til strikkeminutter/m?????

Ingen kommentarer:

Send en kommentar