søndag den 13. oktober 2013

En indholdsrig Lørdag i godt selskab.

Sikke en vidunderlig efterårsdag hvor dramatiske skyer, blå himmel og solskin skiftede hen over Djurslands bakkede landskaber og glimtede i vandet ved Ebeltoft vig.
Jeg var på tur sammen med vores datter.
Hovedmålet for udflugten var Ken Zier's udstilling One Man One Beach i Ovalen på Fuglsø Centret.
Og det var hele turen værd.
Vi er begge fascineret af havet. Vi elsker at gå tur der i både storm og stille. At betragte vandet og lyset, lytte til vinden og bølgerne.
Og vi gik lige ind i malerierne. Fortabte os i farver og virkning af penselstrøg på lærredet. Kunne høre de dovne bølgeskvulp. Mærke den kolde vintervind.
Bare jeg vandt i Lotto!

Nå, turen startede faktisk på Glasmuseet i Ebeltoft. Der var mange mennesker i byen og vi fandt ud af, at der er Ebelfestival hele ugen. Med gratis buskørsel rundt i byen i en rød rutebil fra for længe siden. Jeg tænkte Dirch passer, Gitte tænkte Palle, Polle og Ruth... Vi er to forskellige generationer!!!

På museet så vi udstillingen Ocean, så vi holdt os i temaet HAV!



Glas er fascinerende.
Det kan laves til alt muligt!



Former.
Farver.
Udtryk.


Disse goplelignende elementer var både fascinerende og fik os til at tænke på noget fra Patologisk... (Sygehusansatte=Miljøskadet!

Spejlinger af glas i vand gav en helt specielt visueloplevelse.







Fra den permanente udstilling.

Efter madpakken kørte vi til Fuglsø centret og efter alle de skønne havmotiver videre til Gl. Estrup,
hvor vi startede i herregårdskøkkenet med en tiltrængt kop kaffe ved langbordet med den smukke dekoration.



Patchwork udstillingen var vi lidt skuffede over. Vi var enige om at flere af værkerne ikke var så pænt færdiggjorte som vi syntes de burde være.
Så dem sprang vi hurtig over og koncentrerede os om de bedste!



Og dem nød vi!



Rødkål i stof!!!




Og til pynt ude på gårdspladsen....
Det er jo et landbrugsmuseum!


Tag selv turen i efterårsferien.
Der er nok at se på og der sker noget alle vegne!


2 kommentarer:

  1. Hej Anne. Det glæder mig at du var begejstret for Kens udstilling og Gl. Estrup er bestemt også et sted som vi skal besøge. Jeg har kun set det da pigerne satte udstillingen op og jeg må sige at det er fantastisk flotte arbejder de viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annelise. Malerierne var turen værd!!!!! Og jeg overvejer Gl. Estrup på søndag, der er husflidsdag, og det interesserer både manden, mormor og mig! Afhænger lidt af vejret!
      mvh. Anne

      Slet