Fra Fredagens forrygende regnvejr til Søndagens strålende solskin gik snakketøj og strikketøj for fuld kraft....
140 quinder med pinde!
Sælvigbugtens Camping havde vist fået hænderne fulde... Men de løste opgaven til UG med kryds og det hele....
I det store telt på plænen var alle samlet til aftensmad fredag og lørdag...
Morgenmad og frokost gik efter tur i opholdsstuen.
Der var kø ved buffeten,
mens andre bare sad og slappede af...
eller strikkede!
De eneste, der havde fart på var personalet....
De løb nærmest ind med mad og ud med tallerkner....
Og vi fik god mad... og rigeligt!
Dansk mad når det er bedst.
Lam, oksesteg, Samsøkartofler, rabarber-is, citronfromage...
Og med et glas rødvin til... Jo, der var mange, der nød, at maden blev serveret og at der ikke ventede en opvask bagefter!!!!
Om lørdagen klarede det op og man kunne gå tur ved stranden i den hylende blæst.
Buskene stod og bøjede sig på bedste Vestjyske vis for vinden.
Hybenroserne duftede intenst af sommer...
I ly bag rosenbuskene stod de små planter og skuttede sig.
Jeg kender ikke navnene på planterne ....
Insekterne kunne dog sagtens finde vej til føden....
Godt blæst igennem var det rart at komme ind i det solopvarmede telt...
og lade sig friste af garn,- og garn,- og mere garn,- og knapper og dimser....
Der blev båret mange bæreposer over i hytterne!
Jeg lod mig også friste...
Mere om det senere..............
Det set vel nok hyggeligt ud. Det er så dejligt at mødes med andre strikkere nogle timer eller nogle dage og få ladet op med ideer og inspiration.
SvarSletDet var skønt. Også at få sat ansigt på andre bloggere... Dele viden, apps, websider, garn og mønster inspiration (for alle har jo deres bedste strik på)...you name it!
SletHej Anne
SvarSletHyggeligt at møde dig !
Det har været en skøn weekend og godt at vejrguderne hørte efter og kom med bedre vejr de fredag.
Jeg har haft fri i dag, alle indtrykkene skal lige bearbejdes.
Pip hvis du en dag kommer til København, så ka vi måske lige mødes og opdateres
Hilsen Helle
Hej Helle. Det var rigtigt hyggeligt at mødes "i live"!
SletJeg er heldigvis ikke arbejdsramt, så jeg kunne fordøje indtrykkene og har brugt fotos og strikkeprøver til at sortere "arkivet".
Jeg skal til staden i august.. det kommer der mere om på bloggen... Kunne være sjovt at opdateres!
Samsøstrikkehilsner..
Hold da op hvor lyder det spændende. Glæder mig til at høre mere
SvarSletDet kan anbefales at tage til Strik på Samsø!
SletDet var så inspirerende... Jeg er nødt til at sprede det over flere indlæg.. ellers fylder det alt for meget!
Strikkefestival har jeg aldrig været på, selvom jeg da både strikker og hækler lidt ind imellem, men ikke i store mængder, og nærmest alt garn indeholder uld, som ingen i familien kan tåle. Til gengæld har jeg været på den omtalte campingplads, og der højt oppe bag campingpladsen er der udsigt til den smukkeste solnedgang over vandet.
SvarSletDu er da gået glip af noget! Og der er da andet end uldgarn... silke, hør...
SletJeg så en smuk solnedgangshimmel fra hytten... det blæste en pelikan hele weekenden.. så jeg holdt mig inde!
Det lyder som en super tur, håber engang at få tid og mulighed for noget lignende...
SvarSletJeg nød det simpelthen! Kunne unde dig en lignende tur... enten det bliver Samsø, Fanø, Bornholm, strikkecamp Storebælt eller Gammelbro... Der sker jo en masse på strikkefronten i disse år!
SletDet ser ud til I har haft en super weekend
SvarSletJa, det var da et godt udtryk... For det har været super hele vejen!
Slet140 atrikkequinder - holddaop! Men hyggeligt, altså. Jeg har ikke været til noget større end 70-80 stykker; det var også dejligt og meget snaksomt, men kunne godt tænke mig at prøve noget lidt andet end den årlige webstrikfestival. Fanø er dog vist bare lidt for meget i den anden grøft til mig. Det her på Samsø lyder helt ideelt :-)
SvarSlet140 deltagere er mange... men stadig til at finde sig selv. Fanø, synes jeg, er for voldsomt. Og for kommercielt... Samsø konceptet et er gode workshops, mindre, men spændende handel og en uhøjtidelig atmosfære.
SletOg så er øen smuk! Med mange naturperler og listige steder at besøge!