Forberedelser og en fabel...

Da vi fik vores eksamensbevis på Social og Sundhedhjælper skolen (i 2002) fortalte en af vores lærere fablen om Tusindbenet og Skrubtudsen....

Der var engang et tusindben, der var så dygtig til at danse, at alle dyrene i skoven samlede sig for at se på dansen. Tidligt hver morgen dansede tusindbenet på en stor, flad sten i skoven. Og dansen var så smuk, yndefuld og graciøs, at dyrene holdt vejret af bare henrykkelse. Men tusindbenet selv, ja, hun var så opslugt af dansen, at hun knap ænsede sit publikum. 

Under den store sten, som var forestillingens scene, boede der imidlertid en gammel skrubtudse. Han brød sig ikke om publikumstilstrømningen. Hver morgen blev han vækket af sin søvn, af et sandt spektakel af dyrefødders tramp, af skræppende næb og snøftende snuder. Tudsen var heller ikke nogen stor beundrer af de skønne kunster, og da specielt ikke sådan nogen som fandt sted klokken 06.00! 

Da situationen blev for utålelig, besluttede den sig for at gøre noget ved sagen. Den fandt papir, pen og blæk frem, og forfattede følgende: Kære Fru Tusindben! Jeg er en af deres store beundrere, som med forbavselse har iagttaget Deres kunstneriske udvikling. De danser guddommeligt. Det er alle enige om, men der er noget jeg ikke kan finde ud af: Når De begynder Deres dans, løfter De da først det forreste ben til venstre – eller det bagerste til højre, eller gør De det diagonalt omvendt? Løfter de det 999énde ben før det 998, og har De allerede løftet det 1000 ben, idet De sætter det 999 ned? Selvfølgelig er dette selvsagt tåbeligt enkelt for Dem at svare på, men det er yderst kompliceret at forstå for mig, som bare er en stakkels gammel tudse. Jeg imødeser derfor Deres snarlige svar! Venlig hilsen Skrubtudsen. 

Da tusindbenet havde læst brevet, så hun ned over rækken af sine ben og tog nogle prøvende trin ud i luften. Nej, - det var ikke så enkelt at sige hvilket ben hun flyttede først. Faktisk havde hun aldrig tænkt over det spørgsmål før, og hun kom i vildrede. Prøvede hun det forreste ben så gik hun hurtigt i stå, og prøvede hun det bagerste højre, så kom hun også ud af det. Løftede hun det 999énde ben, så blev hun i tvivl om det nu var nummer 998 eller 1000, der derefter skulle sættes ned. 

Kort sagt: Tusindbenet var ikke i stand til at danse mere, og der blev ikke flere forestillinger.

Efter den dag begyndte tusindbenet imidlertid at øve sig på at generobre dansen. 

Hun mærkede snart, at hvis hun satte sig i den rette dansestemning og fremkaldte dansen for sig – som et indre billede – så kunne hun skridt for skridt efterhånden gennemføre en hel runde. Og hun kunne bagefter notere sig dansetrinene ned. Men hun kunne aldrig gå den modsatte vej, hvor hun forsøgte at ´regne´ dansen fra trinnene; altid måtte hun først erobre stemningen, billedet og så dansen og først til slut notere ned. Efter lang tids øvelse kunne hun endelig opføre hele dansen igen, med samme gratie og elegance. Men nu kunne hun mere end at danse; hun kunne også gennemskue meget af, hvad hun gjorde – og redegøre for de dele, hun gennemskuede: Hun vidste, hvordan hvert trin føjede sig ind i helheden. Derfor blev hun en skattet danselærer i skoven. Men uden tudsens forstyrrende brev, ville hun aldrig have nået dette ekstra trin i sin kunstneriske kunnen og udvikling.

Billedet er sakset hos Pralerier. Mie har lagt en DIY til tusindbenet på sin blog.

Hvor fører det så hen...
Jo, jeg skal lave et kompendium (som det hedder nu om dage) til brug ved kurserne i Excel til Mønsterstrik/Lav dit eget Excel ark.
Og de klik, jeg bare plejer at gøre, skulle jeg pludselig til at tænke over.... Klikker jeg der først? Hvad kommer så? Næste rude er?
Pyha... Godt jeg ikke har 1000 ben! Men 1 pc og to pegefingre til tastaturet!
Jeg skal nok få lavet papirer med Screenshots af procedurerne... men det krævede lige lidt Gør-det-selv-trin-for-trin...