mandag den 17. november 2014

Vask af mit strikketøj...

Der er en nærmest religiøs holdning til, hvad uld kan tåle og navnlig ikke tåle....
Jeg gik til Spinding (nej, ikke spinning!) og Plantefarvning den gang det var moderne.. Og ulden bliver jo kogt... Det er utroligt hvad uld kan holde til, så længe det sker gradvist....
I dag kan man læse, at det skal bruges koldt vand, lunkent vand, sæbespåner, hårvask, eddike, balsam... allerhelst bare luftes i tåge... osv... osv.

Jeg strikker mest med Supersoft og Højlandsuld, gerne blandet...
Og vask foregår i vaskemaskine! Program Uldvask, Biotex i den ene skål og Skyllemidel i den anden. Efter vask en grundig centrifugering og så en kort tur i tumbleren!
For til sidst at ligge bredt ud og tørre færdig.

Måske jeg skulle prøve dette råd:
Set på Facebook i "Strik"-gruppen og "Sjaler og tørklæder"
"Jeg har fået et rigtig godt råd!!!!! Af en tidligere garnsælger ...Jeg har ALDRIG kunne holde uld ud! Men nu har jeg lært at vaske det, så jeg kan holde ud af have det på. Du tager en god klat hårshampo og en god klat balsam, blander det i lunken vand og lægger din uld i, drejer/bevæger ulden let! Lader den ligge et par minutter og tager det op og slynger det i maskinen. Ikke noget med at skylle sæbe/balsam ud! Og bagefter er det lækkert blødt, nej ikke fedtet og man kan heller ikke mærke sæberester"

Hvordan vasker I jeres uldtøj??? 

60 kommentarer:

  1. Jeg vasker mit med uldvaskemiddel på koldt-vand-program i vaskemaskinen - uden skyllemiddel. Derefter lægges tøjet udbredt til tørre - har ingen tumbler til at hjælpe lidt på vej

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... Du undlader skyllemiddel? Jeg synes mit uld bliver lidt mere "hudvenligt" med lidt i skyllemiddel til sidst!

      Slet
  2. i maskinen, på håndvask-program, med alm. vaskemiddel og skyllemiddel, og så liggetörres det.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, har du noget net eller lignende du lægger det ud på... Jeg bruger gulvtæppet og har tænkt, at der var rart med lidt luft ind under strikket!

      Slet
  3. For det meste i hånden, men det kommer an på, hvilken uld det er. Jeg HAR prøvet at omdanne en nystrikket, lækker sweater til størrelse 80 centilong: Den var strikket til mig selv, skal lige siges ... det var en yderst nedslående oplevelse! Jeg håndvasker derfor altid nystrikket (og også senere), men giver det en omgang centrifugering, så falder det så pænt bagefter.
    Skyllemiddel er underlagt totalforbud i mit hjem - det er SÅ miljøskadeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også prøvet at forvandle noget til... øh ... for småt!
      men lige supersoft og min vaskemaskine fungerer fint sammmen.
      Hvad bruger du så i stedet for skyllemiddel... Eddike?

      Slet
    2. Jeg bruger slet ingen form for skyllemiddel - synes ikke det er nødvendigt :-)

      Slet
    3. OK... Jeg samler alle kommentarerne og reviderer mine vaskevaner....

      Slet
  4. Det råd ? og nej tak det kommer aldrig til at ske for mit uld,har altså aldrig hørt noget lignende ,jeg vasker mit med uldsæbe i vaskemaskine ikke skyllemiddel , og som du skriver gerne en tur i tumbler,jeg lader det liggetørre på mit spisebord,hvor jeg har lagt voksdug på,er det meget tyk strik starter jeg med at ligge et håndklæde under

    SvarSlet
    Svar
    1. Taak.... Det var da en kontant udmelding! Du bruger heller ikke skyllemiddel....
      Jeg vil lige overveje det med en voksdug og et håndlklæde under vasketøjet....

      Slet
  5. Hej
    Jeg vasker mit uldtrøje i hånden med superwash flydende uldsæbe, ganske nænsomt, trykker vandet ud, skyller i rent vand et par gang og sidste gang en skvat eddike tilsættes,
    Centrifugeres i maskinen og lægges til tørre på håndklæde på stativet eller gulvet i den rette facon.
    Faktisk meget nemt og det tager ikke så laaaang tid men hvorfor er det så det ka ligge i vaskekurven i lang tid før jeg tager mig sammen ?? Det forstår jeg faktisk ikke !
    Jeg tør ikke prøve min vaskemaskine....tænk nu hvis det går galt ! Men ku jo prøve med strikkeprøven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... jeg er vist for doven til håndvask... Jeg har afprøvet en strikkeprøve i maskinen, hvis det er en ny type garn!
      Jeg tror alle har prøvet krympetivaskkatastrofen!

      Slet
  6. I vaskemaskinen på 30 gr håndvask. Centrifugering på fuld power. Liggetørre på smart dims jeg fandt hos Stof2000 eller Stof og Stil - kan ikke huske det. Skal se, om jeg kan finde det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Min maskine hedder vist 30 grader uldvask... men det er dt program jeg anvender....
      Lyder interessant med den smarte DIMS til at liggetørre på!!!

      Slet
  7. Hej Anne,
    håndvask og skyllemiddel er fy-ord ;-)) Jeg vasker ikke mit strik så tit, for en times udluftning gør underværker. Men når jeg vasker, så i maskinen på uldvask-program med flydende sæbe. Derefter bliver det slynget godt og lagt til tørre på sådan en fidus
    https://www.google.de/search?q=pullovertrockner&ie=utf-8&oe=utf-8&aq=t&rls=org.mozilla:de:official&client=firefox-a&channel=fflb&gfe_rd=cr&ei=Pk1qVJ-JFc3kOZHygMgD#q=pullovertrockner&rls=org.mozilla:de:official&channel=fflb&tbm=shop&spd=4104497317971541953
    Mon ikke det er sådan én Mette G. bruger ?

    Jeg bruger hverken skyllemiddel eller eddike. Synes ikke at det er nødvendigt. Fidusen med hårshampoo og balsam har jeg prøvet. Det hjælper lige så lidt som det gør at lægge en angorasweater i fryseren for at undgå at den fælder. Det handler måske om at tro flytter bjerge ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Angelika. Jeg vasker det heller ikke så tit, men en gang imellem trænger det ...
      Mon ikke du har ret i det med troen og bjergene...
      Det er godt nok en smart trøjetørredims... den må jeg ud og kigge efter.

      Slet
  8. Bruger Soak som er det bedste vaskemiddel jeg har prøvet. Det passer på uldfibrene og rengør dem uden at ødelægge dem. Aldrig skyldemiddel da det ødelægger uldfibre. Vasker i maskine på kold uldvask, og giver perfekt resultat. Liggetørrer om det behøves.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og forresten gør Soak uldtøjet blødt.

      Slet
    2. Tak, Lone. Har prøvet at google Soak, men ikke fundet danske hits... Kan det mon kun købes i Norge? Eller kan det hedde noget andet her i DK?

      Slet
    3. Jeg køber det hos garnkorgen.se
      Rigtig hurtig og god service. Får ikke fat i det her, men tror der er nogen i Oslo der sælger det. Men Sverige er jo et godt alternativ :-)

      Slet
    4. Tak, Lone. Kigger lige der. Opdagede til min egen overraskelse, at jeg har noget Soak Scentless til mit lingeri købt i London! Det skal måske være souvenirs næste gang: vaskemidler!!!

      Slet
  9. Jeg kommer det i uldprogrammet i vaskemaskinen og bruger uldvaskemiddel. ganske simpelt - og så bliver det naturligvis lufttørret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mona. Er der et specielt uldvaskemiddel du foretrækker?

      Slet
    2. nej, egentlig ikke. Jeg bruger forskellige.

      Slet
    3. Tak... Jeg har lige været ude og handle og kigge uldvaskemiddel... Valgte en Levevis Uld og finvask.....

      Slet
  10. Håndvasker med hårshampoo og -balsam fulgt af centrifugering . Min vaskemaskines uldprogram filter desværre konsekvent uld, og det resultat er kun ønskeligt, når jeg laver tykke hjemmefutter. Er vejret til det, tørrer jeg tøjet ude liggende på tørrestativ, og ellers må det dampe af indendørs. Uld kan sagtens tåle varmt vand, bare man ikke bevæger det for meget, og når vaskemaskines engang skal udskiftes, bliver uldprogrammets skånsomhed altafgørende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren. Ja, vi er afhængige af maskinernes "evner". Det er da helt tilfældigt at min maskine vasker pænt. Og det er helt sikkert et punkt på listen, når jeg en gang skal skifte den ud!

      Slet
  11. Jeg har aldrig prøvet at vaske uld i maskinen. De få gange, jeg har skullet vaske en trøje i ren uld, har jeg håndvasket i uldvaskemiddel, skyllet i flere hold rent vand med en sjat eddike i sidste hold, centrifugeret og lagt trøjen fladt ud på et frottéhåndklæde øverst på mit tørrestativ.
    Jeg kunne ikke drømme om at bruge skyllemiddel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok mine erindringer om arbejder med at vaskeuld og skylle og lægger i håndklæder.og...... der fik mig til at smide mit uld i vaskemaskinen. Dog efter en strikkeprøveprøve!
      Jeg er ambivalent mht. skyllemiddel... tænker lige over alle svarene...

      Slet
  12. De få gange jeg har vasket uld, er det kommet i vaskemaskinen med vaskepulveret Ren ny uld, og en lille bitte slat skyllemiddel, da ulden ellers kradser på mig.. Der efter lige tørrer det på tørrestativet og lige før det er helt tørt en tur i tumbleren, så er det blødt. Det gør jeg også med mit malteser sjal.
    Mvh Maibritt

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maibritt. Jeg fandt ikke Ren ny uld, tog så en Levevis Uld og finvask.
      Kunne bruge et tørrestativ eller andet, så det kan tørre med luft under... Næste indkøb!

      Slet
  13. i maskine som du , har et net købt i Stof2000, lægger ellers et håndklæde under

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anni. Jeg vil ud og kigge efter sådan et tørrenet...

      Slet
  14. Hej Anne
    Vasker mit strik i hånd i uldvaskemiddel, skyller på skåneprogram i vaskemaskine, som også indeholder en kort centrifugering. Tørrer natten over på håndklæder, efter at det er lagt i de rette mål. Bruger ALDRIG skyllemiddel, synes det er helt unødvendigt, men måske kommer det an på vandet hårdhed.
    Men du har ret i at behandlingen af uld næsten er helt religiøst. Men bare måden fungerer for den enkelte, så er alt jo godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bodil. Tak for tips.
      Jeg er glad for alle de kommentarer, jeg har modtaget her. Det har da givet stof til eftertanke og overvejelser.
      Foreløbig bruger jeg vaskemaskinen. Og har købt uldvaskemiddel. Prøver uden skyllemiddel. Og vil have fat i en sweatertørrenet ting. Den rækker ikke til sjaler, men ser ud til at fungere tiltrøjer.
      Så kan der vist blive stof til et nyt indlæg, når det er efterprøvet :-)

      Slet
  15. Jeg vasker også uld ind imellem og tidligere skete det altid i hånden. Men efterhånden er jeg blevet modigere og er overrasket over, at ulden klarer det fint i maskinen på 30/40 graders uldprogram, centrifugering eller på bøjle, alt efter hvad det er. Og med uldvaskemiddel uden enzymer. En dags tid i frostvejr er også godt, men frost har I jo ikke meget af ;-)
    Skyllemiddel er også et fy-ord her, læs evt. dette: http://samvirke.dk/forbrug/artikler/skyllemiddel-haardt-miljoeet.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorit.... Næh, frost er det ikke noget af foreløbig... Og jeg må indrømme at jeg gerne nøjes med lidt julepyntepuddersne til advent og i december... Men det slipper jeg nok ikke med!
      Det sjove ved Uldvaskemidler er, at ikke alle skriver hvad der er i flasken!
      OK jeg har vist fattet det... Skyllemiddel er no go!
      Hvad så med statisk elektricitet???

      Slet
  16. Hej Anne.
    Tak for din gode blog ,som jeg læser ivrigt.Dit strik er imponerende.Du er ligeledes en hurtigstrikker.Flot.
    Jeg sveder meget konstant.Kan ikke tåle deoderant.Bruger kun naturmaterialer, så som bomuld,uld,kashmir,angora,mohair,alpaca og silke.Har både købte og håndstrikket bluser som bliver behandlet på samme måde.Mine uldbluser lægges til vask efter 2 dages brug ,da de lugter.Jeg har over 100 uldbluser .Mange med kombinationen kashmir/silke,hvori der står, at de kun må håndvaskes.ALLE bluser bliver vasket i maskinen på uldprogram med uldvaskemiddel (flydende) Woolite,uden skyllemiddel ,da det ødelægger uldfibrene.De tørres liggende på et tørrestativ.Mine bluser er meget bløde og lækre,specielt kashmir-,angora- og alpaca bluserne.Har flere håndstrikket alpacabluser fra Peru købt i 1992.De er vasket over 100 gange.Den ene er nu lidt slidt i ribben ved håndleddet.De andre er ok.Jeg har prøvet mange forskellige uldvaskemidler, også fra udlandet.Woolite er det bedste.Det er dog dyrt.Jeg bruger det også til mine dyner, som bliver vasket 1 gang om året.Det gælder edderdun-,almindelig dun-,lama- og silkedyner.Jeg har praktiseret dette i 40 år og derfor haft mange vaskemaskiner.Den sidste er den bedste.Det er en Zanussi . Forbugerrådets test angående uldvaskeprogram, var det Zanussi, der var bedst-altså ikke den dyreste.Den har 5 forskellige uldvaskeprogrammer.
    Iøvrigt ligger mit uldtøj altid i plastikposer.De nyvasket ligger i kraftige plastikposer med ventil til at suge luften ud.Uldtøj der ligger til vask er altid i en plastikpose med en klemme om.Dette er ligeledes gældende for alt garn og strikke tøj,så undgås møl.Uldtøjet bliver aldrig vasket fra april til august, pga dette er højsæson for møl.Derfor mange uldbluser.

    mvh BRIT

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Brit. Det glæder mig og hvor er det dejligt, at du lægger en kommentar.
      Den gav lige lidt ekstra at tænke over. Du er da udfordret i valg af beklædning.
      Woolite er jeg heller ikke stødt på i butikkerne... Jeg må ud og nærlæse hylderne.
      Jeg har 7-9-13 ikke haft besøg af møl... meget af mit garn står i store plast kasser med låg. De store cones fylder uhensigtsmæssigt... men er dejlige at strikke direkte af; de står bare i reolen.
      De store poser, man kan suge luft ud af, har jeg hidtil kun brugt til dynerne... og ikke tænkt på til garn... Det gør jeg så nu!
      Tak for alle informationerne... de bliver lagt på "lageret".
      Strikkeglade hilsner Anne

      Slet
  17. Jeg ejer ikke et eneste gram uldtøj i hjemmet. Jeg kan ikke tåle der, og skyllemiddel er og har også altid været bandlyst her. Det er rent vand og sæbe

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh... jeg elsker faktisk fornemmelsen af uld.. god uld, ikke kradsuld!
      Fremover er skyllemiddel også sat ind bagerst i hylden.

      Slet
  18. Jeg vasker såmænd bare mit på koldt uldprogram i maskinen - ting, der ikke bæres direkte på huden bliver luftet i et væk og sådan lidt morgentåge gør altså underværker - du kan nærmest se at fibrene rejser sig igen ;-)
    Det er meget sjældent, jeg har haft uheld og så er det skiftet mellem varmt og koldt vand, der har gjort det - derfor "koldt" uldprogram :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene. Min maskine har 30 grader uldvask, men jeg kan vist regulere temperaturen... Det skal prøves. Og sjalerne luftes. Synes trøjerne trænger til en vask en gang i mellem så de "genvinder" faconen...

      Slet
  19. Sikke en ivrig kommenteren, dit indlæg har affødt :-)
    Jeg har set, at du har taget dit skyllemiddel op til revision, men du får alligevel dette link med:
    http://nordjyske.dk/nyheder/irma-fjerner-skyllemiddel-fra-hylderne---andre-lader-dem-staa/44641bb2-593d-4a63-a5b4-52c6f12a70a8/4/1513
    Mange steder har der stået, at skyllemiddel kun har en effekt på syntetiske fibre. Jeg så engang en 'sjov' test, der viste, at håndklæder stort set mister evnen til at suge vand, når de har fået skyllemiddel - de kunne flyde i temmelig lang tid, hvis man lagde dem i et badekar, hvor ikke-skyllemiddelhåndklæder sank til bunds med det samme. Tankevækkende, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt med kommentarer... Jeg er da blevet klogere på både vaske og skyllemidler.
      Jeg har nu ikke brugt skyllemidler til mit bomuldstøj! Har ved fejl fået et kulørt håndklæde med i kulørt vask med skyllemiddel... og det håndklæde duede ikke til at tørre noget med!
      Jeg har så undret mig over at man ikke kan læse indholdsstofferne i vaskemidlerne... De Ny Uld og finvask, Woolite.. Har været inde på hjemmesiderne.

      Slet
  20. Hej Anne.
    I Koftegruppen er der mange, der foreslår at lægge det nystrikket uldtøj i en balje og overhælde det med kogende (!) vand tilsat lidt hulholdningseddike. Uld-tekstilet skal så bare BLIVE LIGGENDE uden om- eller berøring indtil vandet er HELT koldt. Det tages derefter op, centrifugeres og lægges til tørre. Det skulle efter sigende gøre så ulden IKKE kradser efterfølgende, hvis det er en udfordring. Det er vel ikke en decideret vask, hvis tøjet er beskidt, men jeg ville skrive det alligevel ... ;o) Hilsen Lone Møbjerg

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone.... Er selv i Koftegruppen, men den version har jeg ikke set... Det lyder brutalt... Men man kunne da teste det på et par gamle strikkeprøver...

      Tastefejl rammer vist os alle...

      Slet
  21. Husholdningseddike - selvfølgelig :o)
    Hilsen Lone Møbjerg

    SvarSlet
  22. Hej Anne.
    Jeg skrev tidligere om Woolite.Der findes flere forskellige.Jeg bruger den som er beregnet til uld og silke.Flasken er hvid.Woolite indeholder ikke fosfater,optisk hvidt,enzymer eller blegemiddel.Alle ting som kan ødelægge uld- eller silkefibre.Det dufter godt,indeholder desværre parfume.
    Min maskine tager 8 l .Jeg vasker 3 bluser af gangen,men kun i samme farve.Står der superwash i blusen bliver de vasket på 40 grader-uldprogram.Står der ,at de kun må håndvaskes bliver det 30 grader på uldprogram.Centrifugering på 600 omdrejninger.Bruger altid kalkbindende tablet til hver vask,da det gør uldtøjet mere blødt og skåner vaskemaskinen,hvor det samtidigt er behov for mindre mængde af Woolite.Woollite til uld har været på markedet mindst 35 år.De sidste år er der kommet Woolite til almindelig vask.Som jeg skrev tidligere har jeg prøvet mange forskellige mærker.I Spanien har jeg fundet et mærke som er næsten lige så godt Woolite-kan ikke huske navnet.Det er dog lidt langt at rejse efter.Jeg bruger meget uldtøj,næsten året rundt.Det er derfor vigtigt, at det er behageligt,blødt og lækkert at have på.
    m.v.h.
    Brit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Brit. Jeg har jo undret mig over at det skal være så besværligt at finde ud af hvad vaskemidlerne indeholder...
      Nu vil jeg prøve de midler af jeg har stående og holde udkig efter nye muligheder, bl.a. Woolite.
      Jeg bliver lige nødt til at spørge: Kalkbindende tablet???

      Slet
  23. Hej Anne,
    jeg vasker mit uldtøj altid i vaskemaskinen med uldprogramm på 30 grad med let centrifugering (600 omdr.). Jeg tilsætter meget lidt økologisk uldvaskemiddel, mest ECOVER Woll- und Feinwaschmittel eller EUCALAN. Jeg bor i Tyskland og har nogen udvalg af forsellige gode (og dyre) uldvaskemiddler. Men de to er best og uden parfum. Derefter legger jeg dem flat på tæppet i soveværelset. Der er gulvvarme og det fungerer meget god. Om sommeren bruger jeg et tørrestativ.
    Nystrikkede ting i Højlandsgarn vasker og tørrer jeg tre gange. Derefter er ulden meget blød.
    Kh Ursula

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ursula. Dejligt med endnu flere erfaringer. Jeg vil da kigge efter vaskemidler næste gang vi tager på udflugt til grænsen... det er jo snart julemarkedstid!
      Siger du at du vasker dit Højlandsstrik x 3 før brug??
      Det her jeg aldrig overvejet... endsige haft tid til at vente på... for den nye trøje skulle da i brug ;-)
      Strikkehilsner Anne

      Slet
  24. Ja, det gör jeg. Lidt tid skal der til. Men du kan pröve undervejs hvordan blödhed forandrer sig.
    Hvis du kommer til juleindköb til Flensborg finder du EUCALAN hos Wollsucht(www.wollsucht.de) i Rote Straße.
    Hilsen fra en lys morgen i Slesvig
    Ursula

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal da prøves med flere gange vask...
      Planen er en udflugt til Tønder og Flensborg... en dag med godt vejr tager vi af sted...
      Wollsucht er et besøg værd. Besøgte Rote Strasse sidste år 29.11. (se indlæg) Og julemarkedet... Erik blev helt vild med pølserne i en af juleboderne.... Jeg er mere til pandekager og vafler!
      Hilsner fra en rimtågehvid morgen i Holstebro
      Anne

      Slet
  25. Det lyder hyggeligt! Ønsker jer en god tur med pølser, vaffler og det hele.
    Hvis du besøger Wollsucht, må du gerne føle Malabrigo Worsted. Det er håndfarvet merinogarn i strålende farver fra Uruguay og den blødeste garn ever. Den kratser heller ikke de uldsarteste i familien og varmer dejligt. Jeg er helt forelsket i garnet til små ting som huer, pulsvarmer og lille halstørklæder. Jeg har også strikked en hel sweater til min yngste søn, som er meget uldsart. Og sweateren overlever og varmer god in en kold studenter WG i Wien. Men til meg selv er Højlandsulden best til store ting. Den er let, giver de beste muligheder til farverig strik og varmer helt fantastisk.
    Kh Ursula

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Ursula. Jeg skriver Malabrigo Worsted på "føle"listen.
      Jeg holder også meget af Højlandsuldens lethed og farverigdom... Og prisen der tillader en at strikke mange trøjer!
      Strikkehilsner Anne

      Slet
  26. Hej Anne.
    En kalkbindende tablet er en tablet som binder kalk ,når den bliver opløst i vandet,således at kalken ikke sætter sig på varmelegemet i vaskemaskinen eller i uldtøjet.Nogen kalder det også en antikalk-tablet.Dette medfører at man bruger mindre med vaskepulver og det skåner vaskemaskinen-samtidigt som tøjet specielt uldtøj bliver meget blødt.
    Woolite indeholder følgende :anioniske tensider , amfoteretensider , nonioniske tensider , sæbe , methylchloroisothiazolimone , methylsothiazolinone , parfume.
    Der er en der skriver om Ecover.Jeg har også prøvet den.Ulden bliver blød og lækker men det fjerner ikke svedlugten i uldtøjet.

    m.v.h
    Brit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Brit. Jeg skal have nærlæst bagsiden på de flasker der står i skabet... Man skal jo næsten vore kemiprofessor!
      En af grundene til at vaske ulden er jo sved og andet lugt! Så Ecover er sorteret fra..
      Antikalk tablet skal der også kigges på....

      Slet
  27. Hej Anne.
    Der er kalk i al vand,men i varierende mængde.I KBH. er der meget kalk i vandet,men næsten ingenting i f.eks Esbjerg.Jeg bruger en antikalktablet, uanset hvor jeg er-det gør tøjet blødt og lækkert.Det kan købes i Lidl,Aldi og Rema.
    Woolites indhold af stoffer er ikke skadelige.De er anerkendt af forbrugerstyrelsen.Det eneste minus ved Woolite er parfume .En veninde skrev ,at man skulle tro, at jeg var repræsentant for Woolite.Det er jeg ikke.
    m.v.h
    Brit

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler... Man behøver jo ikke være aflønnet for at synes om et produkt... I øvrigt kan man jo prøve det og danne sin egen mening!
      Vi har alle 3 forretninger i byen, så det skulle da være til at finde "kalktabletter".
      Regnvejrshilsner. Anne
      Der kommer et indlæg senere om konsekvenserne af mine "uldne forsøg" med vask!

      Slet