lørdag den 6. december 2014

6. December Det er enten eller....

Altså om man kan lide Fedtkager!
Jeg er vild med dem ...
Erik kan ikke fordrage dem, siger "de lugter af mus"!!!
Man skal måske være sønderjyde for virkelig at sætte pris på
Bedstes fedtkager


375g fedt (¾ pund)
125g margarine (1/4 pund)
250g sukker (1/2 pund)
1 æggeblomme
1 tsk. hjortetaksalt
750g mel (1 ½ pund)
- - - - - - - -
4 spsk. Kakao

10 minutter ved 200°

Der er også mange variationer over den opskrift... prøv bare at google!
Her er en anden udgave opskrift:
500g hvedemel
250g svinefedt
125g sukker
1 tsk. hjortetaksalt
2 spsk. kakao

Det sigtede mel iblandet hjortetaksalt smuldres med svinefedt, og sukker røres i.
Dejen deles i to portioner, den ene portion tilsættes kakao.
Hver portion æltes godtog sættes på pladen i små kugler.
Bages ved 170 grader i 15-20min.

I følge skik og brug serveres disse kager på samme fad, man skal smage på begge slags småkager; det blev anset for uhøfligt kun at tage den populære brune fedtkage!

18 kommentarer:

  1. Puh, Anne - dem får du altså ikke solgt til mig ;-) Men bare du har fornøjelse af dem :-)
    Apropos nisser: Jeg er IKKE vild med dem, men måske bliver Lillefrø en anledning til at bløde op. Indtil videre nøjes vi med elgen Palle, der fragter adventsgaverne frem og tilbage til Lillefrø ;.) God adventsweekend - håber, vi ses til Fiberfest i Ry til marts :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ;-) regnede heller ikke med at sådan en nordjyde kunne være med!
      Jeg bager nu ikke fedtkager mere. JEG kan godt lide dem; det kan min talje ikke!!!! Så jeg er i mindretal på matriklen....
      Jeg holder af mine nisser, fordi de hver har en historie, men jeg vil ikke have hele huset fyldt...
      Lillefrø har brug for sin egen personlige nissehjælper til Elgen Palle! Du må holde øjnene åbne, pludselig er den helt rigtige nisse der....
      God advent til dig... Jeg skal til undervisning om eftermiddagen i Ry... mon ikke vi kan mødes?

      Slet
  2. Uhh der er jeg på udebane Har aldrig smagt fedtkager !

    SvarSlet
    Svar
    1. De er ... specielle...! Kan købes hos bagere og brugser mm. i sønderjylland.
      Som anført ovenfor er de ikke gode for min talje!!!

      Slet
  3. Jeg arbejdede engang med en sønderjyde, hans kone bagte fedtkager til os hver jul. Jeg smagte dem - mere siger jeg ikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo det jeg siger... det er enten eller!
      De egnsretter skal man være vokset op med... Jeg synes jo, at kanel på stuvet hvidkål er helt forkert!!!

      Slet
  4. Sjovt, som traditionerne er forskellige - selv i så lille et land som Danmark :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... det er da fascinerende... Sikke en kulturrigdom der ligger gemt i de gamle kogebøger...

      Slet
  5. Som de andre nordjyder er jeg heller ikke med på fedtkagerne - men sætter stor pris på, at der er liv i de gamle bagetraditioner :o) og her op mod jul, kommer egnsretter og traditioner rigtig frem i lyset :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan jo ikke lige vide hvad der er skik og brug uden for sognet!
      Det er spændende at læse/høre om mad og bagværks tradition rundt omkring.
      Og netop juletiden skal jo have noget fra Gamle Dage....

      Slet
  6. Fedtkager er også nået til Lolland, men kun i ordets forstand. Jeg har aldrig smagt dem.Jeg spiser helst ikke nogen former for småkager.
    Daells varehus er også fra min pure ungdom ;-)
    Jeg har også nogle gamle nisser. Faktisk er alt mit julepynt gammelt, men det har minder og historier, hvert eneste af det. Jeg kan bedst lide de gamle nisser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg indrømmer gerne at jeg har en stor svaghed angående småkager... derfor bager jeg ikke nogen!
      Det er gensyn og minder, der bliver genoplivet, hver gang man tager sit julestads frem...
      Mine nisser er ikke specielt gamle, men de har en historie....

      Slet
  7. Fedtkager er så gode !! Man skal bare lade være med at tænke over hvad de er lavet af ;-) Med svinefedt som ingrediens burde de ikke tælle som kage/slik, men nærmere som aftensmad. Så kunne man måske spise flere ;-))
    Jeg kan faktisk bedst li´ de hvide.

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænkte nok at du kunne være med her.... Fik en sms fra vores datter der også mente at de hvide var de bedste!!!
      Man kan måske filosofere lidt over, om fedt er så meget værre, end alt det sukker der er i andre kager???
      Nå, jeg skal ikke bage nogen... jeg spiser dem jo bare! Og det kan ses på vægten!

      Slet
  8. Fedtkager smager skam godt, og om det er smør eller fedt, er vel ét fedt - høhø - smagen er selvfølgelig ikke helt den samme, men det betyder ikke, at det ene er dårligere end det andet ...
    Men Anne: Hvad laver den apostrof dog lige der midt i "Bedstes fedtkager"?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt er vel kalorier uanset?
      Jaaae... det er en gammel opskrift ... fra før jeg mødte dig!!!!
      ØV... den har jeg totalt overset... Det skal rettes... nu råber 'en efter mig!!

      Slet
    2. Man må jo rette op og rette ind ;-)

      Slet